Luxigon: Arkitektoniske visualiseringer skal gå nye veje

Visualiseringer møder undertiden kritik for at være over-romantiske utopier, det aldrig kan føres ud i livet – eller tekniske kraftpræstationer frem for egentlige arkitektoniske visioner. Det er alt andet end tilfældet hos franske Luxigon, der specialiserer sig i 3D-renderinger og visualiseringer. Her er romantikken fraværende. Og softwaren er et sekundært værktøj.

Hos Luxigon sætter man derimod en ære i modet til også at indfange mørket, det umuliges kunst og det anti-romantiske. Billeder af verden, hvor alt kan lade sig gøre, fordi det skubber til arkitekturen. BYGGERI+arkitektur har talt med Luxigons medstifter, partner og arkitekt Eric de Broche des Combes om tankerne bag en række af studiets seneste visualiseringer.

Læs også: Interview med det norske renderingsfirma MIR: Ville du hænge den op på din væg?

Uden relation til virkeligheden
Buro-BC / 24 Silver Dollar – New York City vision / USA / 2012

- Hvad der gør denne illustration særligt speciel, er dens absolutte mangel på mening. Eftersom den henter inspiration fra 1960'er avantgardegruppe Archigram, måtte dette projekt trodse en række love – f.eks. tyngdekraften og bæredygtighed. Der er ingen relation til virkeligheden, som vi kender den. Men den er stadig tydeligt genkendelig i kraft af de dagligdags, arkitektoniske elementer, som vi alle kender.

- Illustrationen er et indblik i en neofuturistisk Megalopolis, hvor begrebet teknologi er blevet bragt til et andet niveau. Den er et udtryk for den absolut uberørte form for arkitektur, hvor det er muligt at forestille sig, at alt kan lade sig gøre. Det er afgørende nødvendigt at bevæge sig derhen. Det er, hvad vores fremtid handler om.

Producér magi
REX / Necklace Residence / USA / 2018

- Der er tidspunkter, hvor placering og projekt bare ikke mødes sømløst nok. Som når vi har at gøre med projekter, der er komplekse i deres natur – og når det spørgsmål, der er på bordet, er, om det handler om selve projektet eller om den virkelighed, det skal bebos.

- At arbejde med REX (New York-baseret arkitektfirma, red.) er altid både udfordrende – meget udfordrende – og givende på samme tid. Deres indsigt i de små detaljer og deres absolut upåklagelige arbejde inspirerer os til at producere magi. Hvad vi elsker ved dette projekt, er den måde, hvorpå virkeligheden blander sig med arkitekturen og skaber en stærk atmosfære. Bare indrøm det, du vil gerne derhen, ikke?

 

Behovet for drama
Explorations Architecture / Bridge in Budapest / Ungarn / 2018

- Vi producerede dette billede for en gammel ven, der gav os kunstnerisk frihed til at repræsentere broen som et af den slags steder, man ville elske at opholde sig. Dvs. isoleret, mørkt og oplyst på en spændende måde. Det er lidt ligesom i de gode gamle dage, da begrænsningerne i softwaren var essensen af vores stil. Dengang plejede vi at vente i timevis på, at en rendering blev klar og fordrev ventetiden med cigaretter, billig øl og rock & roll.

- I dag tager det fem minutter at lave et udvasket Pinterest-billede, og de fleste fremstillinger af broer, vi ser på arkitektur-sites, ligner mere postkort fra fremtiden – sterile og uden personlighed. Vi ville gerne gøre det sexet. Du får svært ved at forføre nogen med en blå himmel, sommerfugle og glade mennesker. Du har brug for drama. Substansen i dette billede kommer fra selve mysteriet i det.

 

Gotham City, New York 2018
REX / Perelman Performing Art Center at WTC NYC / USA / 2018

- Jeg kan kun sige, at REX uundgåeligt bringer legen frem i os. Hvilken bedre måde at repræsentere New York City på end i en Gotham-dyster stil lige nær Ground Zero. Har du nogensinde været der? Så vil du have bemærket, at der om aftenen bliver ekstremt mørkt. Og selv om New York har mistet noget af sit uhyggelige præg, så har den stadig en evne til at fremkalde billeder i vores hoveder af melankoli, drama – dér er det igen! – hastighed og udsøgt ensomhed. Vi ville gerne legitimere denne anden verdenslige følelse, som vi har for metropolen, og så ellers overlade ”the gayfulness” til vores kolleger i Arch-viz.  

 

Fremtidsarkitektur
Harmonic + Masson / Mixed Use / Frankrig / 2018 - Tilbage til virkeligheden! Lad os et øjeblik sige, at det at skabe den nogle gange kræver at lægge noget af den bag sig. Hvad du ser i det virkelige liv, er ikke altid det, du ville have forventet. Så at forenkle detaljerne omkring os og bare løfte de væsentlige elementer frem kan være et meget kraftfuldt værktøj, hvis man skal fremstille et stykke fremtidsarkitektur.  - Dét at have en stil er ofte meget vigtigere end at have teknikken. Det bliver stadig mere vanskeligt på grund af den "push-button"-mekanik, der ses i dag inden for vores arbejdsområde, og brugen af stærk grafik bør ikke være noget, man frygter. Med Harmonic + Masson-illustrationen valgte vi den mørke side, men denne gang kun for at afbalancere lyset. 

 

Grå Himmel og ingen glade Yoga-familier
Tryptique Architecture / Tropical Tower in São Paulo / Brasilien  - Uden at omtale arkitekternes designerklæring var vi her igen heldige at få friheden til at udtrykke vores eget indtryk af tårnet. En slank og imponerende vertikal have, der vokser ud af betonjunglen i et af São Paulos forretningskvarterer. - Vi kunne have valgt en sexet skyline – jeg har hørt, at den slags billeder sælger godt? – men ideen var her at skildre projektet som en moderne fodgænger ville se det og derpå reproducere det. At tænke a la vinklen på Instagram. Det er synsvinklen og dramaet, en stil a la den japanske filminstruktør, animator og tegneserieskaber Hayao Miyazaki. CG (Computer Graphics, red.) har tendens til hyperrealisme med sin brug af lys, teksturer og over-romantiserede ”renderingsmennesker”… det er der ikke noget galt med, men kan du forestille dig dette billede med sin rigtige ”hudfarve”? En scene overbefolket med glade yoga-familier på hver eneste etage under en pastoral himmel?  - Hvis dette billede var et rigtigt foto, så ville det ikke være sådan her. Det ville være et massivt tårn i en kaotisk by, og de fleste vinduer ville være mørke og dækket af vegetationen. Og himlen ville sikkert være grå. Lad os ikke glemme, at ”real life sometimes sucks”. Vi kunne vælge at gå den samme vej som de fleste andre renderingsfirmaer. Vi kunne også vælge at gøre det ”arty”. I stedet har vi skubbet det hen mod en mørk fantasi. Det er som gamle dage. Men bare bedre.