Give Steel nomineret til årets Tekla BIM Awards
Give Steels Design & BIM-Modelling afdeling er med to projekter nomineret til Tekla BIM Awards 2020. Vinderne offentliggøres den 17. juni, og frem til 12. juni kan man stemme på sit favoritprojekt.
Du kan stemme på projektet her
De to af virksomhedens projekter, som har betydet, at man er blevet nomineret til en Tekla BIM Award, er med Bella Center Copenhagen og Illulissat Isfjordcenter.
Projektet med Bella Center Copenhagen er et projekt, hvor Give Steel har leveret stålkonstruktionerne til bygningen, der bliver Nordeuropas største kongreshal. Projektet er nomineret i kategorien Public Interest Projects, hvor projektet er ét blandt 11 nominerede projekter. Til Bella Center Copenhagen har man blandt andet leveret 950 ton stålkonstruktioner til hallen, der har en bredde på 66 meter og en længde på 108 meter.
Det andet af projekterne, Illulissat Isfjordcenter, er nomineret i kategorien Sport and Recreation, hvor Give Steel kæmper mod seks andre projekter.
Illulissat Isfjordcenter er et spændende projekt, der bygges blot 250 km fra polarcirklen. At arbejde under sådanne forhold, kræver noget helt særligt af både personale og stålkonstruktioner. Stålproducenten har leveret mere end 300 ton stålkonstruktioner til turistcenteret, der forventer at få 25.000 besøgende årligt.