Har du styr på forsikringerne?
Vi er mange, som har tendens til at glemme vigtigheden af forsikringer, indtil den dag, hvor vi står og har brug for dem.
Dette er synd, da du blandt andet kan spare penge og i det hele taget gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved at være ordentlig dækket og forsikret. På den måde vil du langt bedre kunne overskue, når uheldet er ude, og tingene ikke går helt som forventet.
Hvad skal jeg forsikre?
Det er helt forskelligt fra person til person, hvor stort et behov for forsikringer der er. Som tommelfingerregel bør du altid forsikre de ting, du holder af, og derfor er familieforsikringer, husforsikringer samt en masse andre forsikringer gode at have, da de vil sikre de ting, du har kært.
Obligatoriske forsikringer
Udover de forsikringer, som er valgfri, er der også visse forsikringer, som du kan være forpligtiget til at tegne. Hvis du er bilejer, er det eksempelvis lovpligtigt med en ansvarsforsikring til din bil. Ligeledes vil du som hundeejer skulle tegne en hundeansvarsforsikring. Ansvarsforsikringer til bil- og hundeejere dækker skader, der forvoldes på andre af henholdsvis din hund, eller mens du kører bil.
En anden forsikring, du skal have, er brandforsikring til hus. Denne er ikke lovpligtig, men den er nødvendig, hvis du vil låne penge til dit hus.
Personlig rådgivning
Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange muligheder for forsikringer. Derfor er der mange, som har stor gavn af at få professionel rådgivning og hjælp til at vælge de bedste løsninger. På den måde kan du føle dig tryg og sikker på, at du træffer de mest hensigtsmæssige beslutninger og vil være forsikret efter netop dit behov. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan forsikre dig, kan du tage kontakt telefonisk, per mail eller ved booking af et møde.