<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Musicon-stien: Lyset, der flyder
Musicon-stien: Lyset, der flyder

Foto: Frederik Waneck Borello

Musicon-stien: Lyset, der flyder


Det interaktive belysning på pumptrackbanen ved Musicon-stien i Roskilde vandt lysprisen LAMP Awards 2019 for ved brug af lys at tilføre personlighed til byrummet og give brugeren en spændende og dynamisk oplevelse.

Lysdesigner Simon Panduro Norstedt startede belysningsprojektet som en del af hans speciale i Lysdesign på Aalborg Universitet København. Sammen med en medstuderende, udviklede han det overordnede lyskonceptet “Vand, der flyder”, hvor de undersøgte den algoritmiske tilgang til at simulere lys som vand – samtidig med at Simon Panduro Norstedt videreudviklede det koncept på selve Musicon-stien installationen i samarbejde med ÅF Lighting. 

 


Foto: Frederik Waneck Borello


Hvorfor er det vigtigt at bruge de nyeste digitale redskaber på belysningsprojekter?

- Min indgangsvinkel til uddannelsen var at kombinere min erfaring med medieteknologi fra min bachelor med lysdesign. Under min bachelor lærte jeg at arbejde med 3D grafik/VR, spiludvikling, programmering, interaktionsdesign, hvilket er redskaber, som er ved at blive en integreret del af lysbranchen. Gennem programmering kan man simulere lysets bevægelser over tid, og i tilfælde af interaktiv belysning kan man simulere folks bevægelser og lysets reaktion på disse.

 

Hvad betyder den interaktivitet i forhold til kunder eller projekter?

- Det giver råderum til at forstå lysets opførsel i sammenhæng med menneskers foretagender og vil gøre formidlingen til kunden langt mere effektiv og måske endda gøre det mere muligt at tænke i skæve retninger og tage nogle chancer, af den simple grund at kunden bedre kan forholde sig til projektet, før det er bygget. 

 

Hvad skal målet være for dynamisk og intelligent belysning?

- Mit udgangspunkt som lysdesigner er at tænke i innovative baner. Ikke kun fordi det er mere muligt end nogensinde på grund af den eksponentielle udvikling af sensorteknologi, lysteknologi og lys-systemer, men mere fordi jeg tror på, at man kan bruge lys på nye måder til at skabe unikke byrum, som tiltrækker folk, giver glæde og skaber socialt samvær. Jeg tror på, at lysdesign skal tage så meget udgangspunkt i naturen som muligt. Af den grund betragter jeg altid i designfasen lys, som et levende organ mere end et statisk element i byrummet. 

 

 

Så lys skal i byrum skal skabe socialt samvær?

- Som udgangspunkt hjælper lys i byrum på to vigtige aspekter af velvære hos mennesker: Tryghed: Her er det vigtigt, at lyset opnår sine funktionelle krav – at der er nok lys til at se hvor, man går og cykler, at det ikke blænder, at man kan se hinanden, at det gengiver farver realistisk etc. Det andet aspekt er: Atmosfære/æstetik: Her er det vigtigt, at lyset formår at skabe en stemning, som tiltaler mennesker og bidrager til den atmosfære, rummet er designet til. 

 

- De to ovennævnte elementer er uundgåelige i et godt lysprojekt, men jeg synes også, det er vigtigt at nævne, at lys kan bruges til mere end det. Lyset kan også påvirke menneskers interaktion, ligesom deres interaktion kan ses som en del af lysudtrykket. De har altså en indflydelse på lyset og kan interagere direkte med det. I disse tilfælde vil lyset fungere som et medie, der formidler noget information. Denne cause-and-effect metode, som man også bruger i spil-verdenen, kan være med til at prikke til folks nysgerrighed – hvorfor gør lyset sådan, når jeg gør sådan her? Ved at eksperimentere og lege med lyset, vil folk lære interaktionen bedre at kende og forstå hvad, der bliver formidlet. Interaktionen vil i bedste tilfælde frembringe det legende barn i folk på tværs af alder, køn, etnicitet og erhverv.

 

- Det fjerde aspekt af velvære hos mennesker er ideen om at være informeret, oplyst. Her betragtes lys som et medie, der formidler information til offentligheden på en mere indirekte måde. Her kan farvet lys for eksempel bruges til at informere bilister om hvorvidt, en parkeringsplads er optaget eller ej, lyset på et torv kan farve op dagen før, der er loppemarked, eller en lysinstallation i en park kan formidle nedbrydningen af Amazonas regnskov gennem realtime data fra nettet – og dermed give offentligheden noget information, de måske før har haft svært ved at forstå, men fordi det bliver formidlet på en visuel måde, bliver det nemmere for dem at forholde sig til.

 

Man kan bruge lys som medie? 

- Jeg prøver grundlæggende at lære det universelle sprog, der ligger i distribueringen, bevægelsen, intensiteten og farven af lys. Det er et meget nyt sprog, så det er vigtigt at forenkle det, der skal formidles, så det også bliver forståeligt, men også vigtigt at udfordre det for at se, om det faktisk er muligt at formidle kompleks information på en mere visuel måde. 

 


Foto: Frederik Waneck Borelloog

 

Hvordan har du helt konkret gjort det?

- Ved Musiconstien projektet har mit fokus været at bruge lys på en sjov måde til at skabe nye associationer til det at cykle. Det store formål (officielt mål af Roskilde Kommune) har jo været at få flere mennesker til at tage cyklen i stedet for bilen på vej til arbejde/skole. Her var min umiddelbare tanke, at hvis man kunne gøre cykelturen sjovere (og ikke bare mere effektiv), så ville det tiltrække flere cyklister, og måske endda få dem til at sænke farten og nyde turen. Ideelt ville det få dem til at glemme tid og sted, og falde helt ind i det “flow”, som vi selv har oplevet ved at prøve pump tracket – og som tydeligt også opleves af forbipasserende ved de observationer vi har gjort os under forløbet. 

 

Hvordan påvirker interaktionen menneskene i byrummet på projektet?

- I forhold til interaktionen mellem rytter og lys, så har lyset været designet til at påvirke forbipasserende på tre forskellige niveauer:

 

1) Appetizer: At formå at tiltrække folks opmærksomhed. Dette sker, når forbipasserende observerer lyset og interaktionen fra afstand.

 

2) Experiment: Her har folk allerede fået interessen og har valgt at prøve pump tracket på egen hånd. De mærker oplevelsen og får undersøgt forholdet mellem deres gøren og lysets opførsel. Det er i denne kategori, at folk eksperimenterer og undersøger installationens reaktion på forskellige foretagender.  

 

3) Gamification: Her har folk forstået interaktionen til fulde. De ved at jo hurtigere de cykler, jo længere bliver bølgen. Lyset er blevet til information og kan bruges til at sammenligne hastigheder mod hinanden. Altså er der skabt en form for konkurrence - med selv sig, eller iblandt venner. Formålet ved dette har været at bibeholde folks interesse, og måske endda få folk til at drøfte gode teknikker og forsøge selv at blive bedre. 

 

 

 

Hvordan har folk reageret på lysinstallationen?

- Under vores arbejde med installationen har vi oplevet mange eksempler på mennesker i de tre ovennævnte kategorier. Vi har oplevet, at folk i kategori 3 har en tendens til at tiltrække kategori 2. Og kategori 2 og 3 tiltrækker kategori 1. Altså har vi oplevet en form for dominoeffekt, hvor mennesker tiltrække mennesker og skaber nyt liv. 

 

Er der noget, der har overasket dig?

- De fedeste oplevelser har været at se businessmanden, som ikke umiddelbart er gearet til at prøve et pumptrack, pludselig tage beslutningen og faktisk cykle den igennem – flere gange. Der er desuden blevet observeret, at brugerne eksperimenterer med belysningen og pumptracken på måder, som vi ikke havde forudset – at en far og sin søn løber fra hver deres ende af pumptracken og derved former to modgående bølger, eller at folk kaster bolde ned ad tracket for at aktivere lyset. Der er i det hele taget blevet leget og diskuteret meget på og omkring installationen.



Foto: Tomasz Majewski