Marianne Ibler: Vi mangler et manifest for miljøet og arkitekturen

Indlæg af Marianne Ibler, forlægger og stifter af arkitekturforlaget Archipress

 

Et manifest kan gøre godt for vores miljø og for vores omdømme som moderne samfund. Et manifest er relevant, fordi vi alle i bund og grund har det globale problem, at jordens ressourcer bliver færre og færre. Et manifest kan være det, som vi alle bør leve op til for at være både ressourcemæssigt og socialt bæredygtige. Og det kan med rette både omhandle genbrug og boligudvikling, fordi der brænder tampen.

 

Genbrug og ressourcemangel

Meget interessant nyt kan skabes ved at ombygge eksisterende bygninger. Se eksempelvis på lejlighederne i St. Kongensgade i København. En gammel fabrik og et gammelt trykkeri er ombygget til nye lejligheder på en central placering i byen. Et nyt boligkvarter er opstået med unikke rumligheder og fin belysning med store gamle fabriksvinduer.

 

Genbrug af eksisterende materialer er altså en god ide. Snart er der alvorlig mangel på ressourcer. Grus eller beton kan vi ikke regne med eksisterer i evig tid. Så der kommer problemer med den fremtidige arkitektur, hvis ikke vi gør en indsats.

 

Senest i oktober hørte jeg i radioen et glimrende interview med arkitekt Anders Lendager, som talte om cirkulær økonomi og social ansvarlighed. Han havde en pointe, når han udtrykker, at de eksisterende materialer bør genbruges. Et problem er, ifølge ham, dog netop ”skalering”. Altså at genbruget ikke sker i stort nok omfang til, at det batter i forhold til bæredygtighedstanken.

 

 

 

Unikt arkitektonisk univers

Vi burde vende vores egen og omgivelsernes opfattelse af genbrug og se det som en fantastisk kreativ mulighed for at gøre noget godt for miljøet og ikke mindst for at skabe et helt unikt arkitektonisk og bygningsmæssigt univers i Danmark. Se blot på opmærksomheden SILO bygningen har fået i udlandet – det er godt at have forbilleder.

 

Med reference til den seneste nyhed om BIG’s samarbejde om boliger på månen sammen med NASA, så er faktum dog også, at vi alle ikke kan drømme om så store opgaver som at bygge på månen, eller designe trendy boligområder på Nordhavn, Århus Ø og andre dynamiske steder med befolkningstilvækst og tilsyneladende friere tøjler for hvordan bygninger udformes.

 

Nej, vi må nødvendigvis rette vores optik hen i mod det mere jordnære og så være realistiske. Det er i det små, at de fleste af os kan gøre en forskel. Enhver rejse starter med et skridt. I lille skala for eksempel med ombygninger af parcelhuse, villaer og huse. Der kan genbruges materialer og måske inventar. Et nyt forbilledligt eksempel taget fra min seneste bog, ”News in Nordic Architecture 2020” er villa Kråkenes i Norge, hvor alle materialer – af god kvalitet – er genbrugte.

 

Men det kan også være danske bindingsværkshuse som de nye studenterboliger, Studielandsbyen i Århus som er præsenteret i den forrige bog. Et populært sted blandt studerende og nok fordi en af kvaliteterne er de genbrugte og istandsatte materialer med patina samt de grønne udendørs fællesrum.

 

Ny boligtyper som udtryk for vores velfærdssamfund

Nye boligtyper kan også dyrkes mere på tværs af generationer og i forholdet mellem arbejdsplads og bolig. Eksempelvis er Generationernes hus i Århus. Her kommer de rejsende fra udlandet for at se, hvordan boliger til alle aldre kombineres med værkstedsfaciliteter, fællesrum, børne- og ældreinstitutioner i et levende univers. Et eksempel på social bæredygtighed kan det menes. Og måske netop også en løsning til, hvordan man kan arbejde hjemmefra uden at det behøver at gå ud over ens sociale liv. Man kan bolig være tæt på andre og nemmere have et social afbræk fra hjemmearbejdet.

 

Et manifest kunne derfor oplagt også opfordre til, at vi stræber efter at udvikle boliger tæt på fællesskaber og med rumlig fleksibilitet, der gør det mere attraktivt med hjemmekontorer.

Behovet vokser fordi som bekendt arbejder mange hjemme for tiden af hensyn til corona pandemien. Derfor må vi ikke lukke øjnene for betydningen af et manifest, der kan ændre vore alles rammer og adfærd.

 

I forlængelse af – eller parallelt med – corona pandemien

Det er ikke noget nyt, at man ”rydder op” - gentænker situationen eller samfundet efter, eller under, en krise. Få år efter den spanske syge udgav Le Corbusier i 1923 da også sit berømte manifest, bogen Vers Une Architecture, for at ændre måden, hvordan mennesker interagerede med bygninger og for at forbedre arkitekturen. Uanset man kan lide den eller ej, så har den haft indflydelse på vores arkitektur. Nok indirekte også i dag, uanset det oftest er formalistiske forbilleder under huden, der får bygherrer til at ønske sig de hvide modernistiske byggerier, der er populære og ses mange steder.

 

 

Danmark og Norden som bannerførere

Vi er nødt til at tænke nyt for at vokse, bryde gængse rammer og udvikle os som fagfolk og mennesker. Ny ressourcebrug og fleksible nye boligtyper er nu en chance, der kan være med til at udvide vores horisont, hjælpe på miljøet og gøre noget godt for eftertiden. Et manifest med inputs fra danske og nordiske tegnestuer samt inspiration fra visionære ejendoms udviklere kunne være med til det. Fordi vi har et fælles problem og en fælles klode.

 

Så lad os da være bannerførere. Et MANIFEST for fremtidens arkitektur burde være i de flestes interesse. Det håber vi da i forlaget i al fald på opbakning til.