Nyt klimaanlæg kan forebygge hovedpine
Samsung lancerer klimaanlæg med en nyudviklet Wind-Free teknologi, der kan rense og regulere luften i rummet helt uden generende træk.
Træk har hidtil været et nødvendigt onde ved moderne klimaanlæg, fordi der konstant skal flyttes store mængder af luft for at skabe det bedst mulige indeklima i rummet. Men nu har Samsung løst dette problem og lancerer en serie klimaanlæg med en nyudviklet Wind-Free teknologi, der fuldstændig eliminerer enhver form for generende træk. Nyheden ligger i en specialdesignet skærm med ikke færre end 23.000 mikrohuller, som indblæsningsluften skal presses igennem. Effekten af denne skærm er, at luften ikke blæser ind som normalt, men i stedet siver bredt og diffust ind i lokalet. Stille og roligt.
Den nye træk-fri luftindblæsning er ikke blot mere behagelig. Den er også sundere for helbredet. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA), der har stor fokus på trækgener i lokalerne, skriver på indeklimaportalen.dk:
- Oplevelsen af træk skyldes, at en del af kroppen afkøles mere nogle steder end andre. Træk føles ubehageligt, og det kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, der giver hovedpine.
Samsung er kendt som en af verdens førende teknologi-virksomheder og har også hurtigt opnået en markedsledende position inden for avancerede klimaanlæg, der kombinerer varmepumper og aircondition. Den nye serie med Wind-Free teknologi kan anvendes i såvel private boliger som erhvervslokaler, og med en rækkevidde på op til 15 meter er de lige så effektive i opvarmning og nedkøling som konventionelle indeklimaanlæg. De fås både til vægmontage med effekt i én retning og til loftmontage, hvor luften spredes rundt i lokalet i alle retninger. Alle løsninger er meget støjsvage, har hurtig adgang til filter og er særdeles energieffektive. De kan suppleres med intelligent styring fra et LED-display, der tilmed kan fjernstyres fra en app i mobiltelefonen.
Samsungs Wind-Free klimaanlæg anvender kølemidlet R32, der medfører en reduktion på op til 70 % i CO2-udledningen i forhold til de traditionelle løsninger.
Firmaet Well Air i Aalborg er dansk distributør af alle Samsungs klimaanlæg til bolig og erhverv. Well Air er et specialfirma med "Det perfekte indeklima" som motto og ledestjerne, og hele det danske marked betjenes fra hovedkontoret i Aalborg og en afdeling i Herlev. Well Air har over 30 års erfaring med indeklima og tilbyder et bredt sortiment af miljørigtige løsninger inden for varmepumper og klimaanlæg.