<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Susanne Hansen fra Rubow Arkitekter
Portræt af Susanne Hansen fra Rubow Arkitekter

Susanne Hansen

Portræt af Susanne Hansen fra Rubow Arkitekter


Partner og kreativ direktør i Rubow Arkitekter, Susanne Hansen, har gennem sin karriere lagt vægt på, at det gode koncept ikke skal udvikles inde i arkitektens eget hoved, men i stedet bør formes ud fra brugernes grundudfordringer, uanset hvilken type af projekt man arbejder med. Kun herigennem opnår man fremtidssikrede byggerier.

Tag udgangspunkt i menneskets grundbehov
Vi møder Susanne Hansen inde på kontoret i hjertet af København. Hun er smilende, velforberedt og mange af Rubow Arkitekters projekter er allerede linet op på bordet. Vi starter med begyndelsen. Hvorfor blev du arkitekt? Og her overrasker hendes svar, da hun i modsætning til mange andre arkitekter, ikke har fået arkitekturen ind med modermælken:

 

- Jeg anede faktisk ikke rigtigt, at der var en arkitektuddannelse til før langt ind i gymnasiet. Så det var tilfældighedernes spil, at jeg havnede i denne branche, fortæller Susanne Hansen, partner og kreativ direktør i Rubow Arkitekter.

 

- Jeg endte med at søge ind på Arkitektskolen i Aarhus. Fagligt gik jeg ud ad alle de veje jeg fandt spændende uden at vide, hvor de førte hen.

 

At kaste sig hovedkulds ud i det ukendte fortsatte også i praktiktiden og efter studierne, hvor Susanne Hansen arbejdede hos 3XN i Aarhus, hvor hun foruden konkurrencer, også arbejdede med produktion af en møbelserie.


Skæring Bæk Huse, AAB i Aarhus. Foto: Vismo


Tag fat i menneskets grundbehov

Herfra gik turen til København til Bystrup Arkitekter, hvor arbejdet nu centrerede sig om by- og masterplaner:

 

- Her foregik arbejdet nu på makroniveau, så skalaen blev virkeligt brudt op for mig. Fra at zoome ind på et kontormøbel, til at se på en masterplan i fugleperspektiv. Noget, der her fik stor betydning for mit virke som arkitekt, var min deltagelse i en åben konkurrence, der hed Fremtidens Parcelhus. Her vandt jeg og 12 andre en førstepræmie, og det var under dette arbejde at jeg for alvor opdagede, hvor interessant det var at komme tæt på menneskets helt grundlæggende behov, forklarer Susanne og fortsætter:

 

Tryg på alle skalatrin

At veksle mellem forskellige skalaer fortsatte, da Susanne sidenhen blev ansat på Dorte Mandrupstegnestue. En arkitekt hun beskriver som værende både kompromisløs og nysgerrig:

 


Det Røde Torv i Røde By i Skovlunde. Foto: Torben Eskerod


Hovsaløsninger og bæredygtighed

Men hvorfor er det at denne helhedstænkning er så vigtig, og hvilke udfordringer stilles man overfor som arkitekt, når man søger at danne overblik over alle facetter af byggeriet:

 

- Bæredygtig projektudvikling kræver tid og omtanke, gode tværfaglige samarbejder og mulighed for at undersøge flere løsninger, inden man vælger en byggeteknisk og økonomisk strategi. Det vi desværre oplever i dag, er opbrudte processer med mange og skiftende aktører, der hver især er presset ind i udbudstekniske spændetrøjer. Bygherre tror han køber et bæredygtigt byggeri, men i realiteten overtager han et uoverskueligt ’sammenkog’ af delløsninger. Der opføres alt for mange bygninger i bæredygtighedens tegn som jeg mener er alt andet en bæredygtige. Bygninger ingen forstår eller kan drifte, sammensat af materialer ingen rigtig kender effekten af, på måder ingen rigtig har overblik over, fortæller Susanne og fortsætter:

 

- Men bygherre får jo desværre, hvad han betaler for. God rådgivning koster. Og skal komplekse processer gennemføres på alt for kort tid, vil det gå galt. Alt offentligt byggeri er som udgangspunkt vanvittigt komplekst.  Uanset hvor mange tekniske beregninger og paradigmer, vi udfylder under projektering og udførelse, så er det i sidste ende det færdige byggeri, det folk kan se og røre, som bliver bedømt. Bæredygtighed er for mig byggerier, der tilfører både æstetisk og funktionel værdi for brugerne og omgivelserne i mange år. Og skal vi sikre disse værdier i den økonomiske prioritering, skal vi udvikle bæredygtige koncepter, som både bygherre og brugere forstår og vil kæmpe for. Her kommer helhedstanken for alvor til nytte.

 

Det generøse rum

Men hvorfor ikke bare få ingeniøren til at udtænke løsninger til byggeriets udfordringer som energiforbrug, indeklima med mere:

 

- Det kan man da også sagtens, men så får man bare ikke nogen oplevelsesværdi ud af det, forklarer Susanne Hansen.

 

Et eksempel på, hvordan indeklima kan skabe æstetisk og funktionel værdi, kan ses i daginstitutionen Røde By i Skovlunde. Her vandt Rubow Arkitekter opgaven om at samle tre daginstitutioner i et nyt byggeri.

 

- Vi fortolkede derfor daginstitutionen som en by af små huse, og i enhver by er der et lille torv, hvor borgerne mødes. Indgangen blev udformet som et bytorv med højt til loftet, hvilket er en stor akustisk udfordring i en daginstitution. Vi gjorde derfor akustikregulering til det identitetsskabende element i rummet i form af en stor rød silhuet af storbyen. Gulvet blev en gade med plads til leg, fart og trafiktræning. Forslaget blev taget godt imod, og vær helligt i den sparerunde, vi måtte igennem efter licitationen. Idéen blev videreudviklet af brugere og kunstner, og der blev bl.a. indarbejdet en multietnisk profil i bytegningen, som afspejler det omgivende boligkvarter. Brugerne møde i dag et generøst og inkluderende ankomstrum, som de forstår og føler sig set i.  Men også et rum med en høj anvendelsesgrad. Det er et eksempel på et bæredygtigt akustisk design med lang levetid.  Sådanne løsninger, der giver et helstøbt svar på forskellige problemstillinger, er netop det som er arkitektens ypperste opgave, siger Susanne.


Bakkehusene, Lisbjerg Boligforeningen Ringgaarden. Foto: Thomas Lindblad


Brød formen op

At gå imod strømmen og se løsninger, der gør op med fabrikstænkningen i byggeriet af institutioner, har flere gange resulterede i vellykkede byggerier:

 

 

Fortællingen

Når Susanne fortæller om sit og tegnestuens arbejde, opdager man hurtigt en evne til at finde frem til fortællingerne i byggerierne, for uden en fortælling er der heller ikke nogen sjæl. Samtidigt er det ikke fortællinger, som formes ud af det blå på tegnestuen, men derimod nogle der graves frem fra de forskellige projekters eksisterende rammer. Med Skolen i Skoven blev de naturskønne omgivelser en del af grundfortællingen, hvorimod at renoveringen og udvidelsen af Christianshavns Skole blev til en fortælling om grundens og bygningernes farverige historie.

 

- Christianshavn Skole har været en virkeligt inspirerende opgave, særligt fordi vi var med fra starten. Vi skulle her renovere og udbygge skolen og mødte som det første en lidt desillusioneret personalegruppe, der havde håbet på, at de fik en helt ny skole. I tæt samarbejde blev bygningernes potentiale fundet frem, og der blev udarbejdet en komplet ny organisering, som skabte nye forudsætninger og et helt nyt brugerperspektiv, siger Susanne og fortsætter:

 

- Derefter gik vi på opdagelse i skolens mange historiske lag. Den ældste bygning på grunden stammer fra 1758.  Og på skolens matrikler har der både været pestkirkegård, losseplads, voldanlæg, fabrikker, sindssygehospital og røde kors hospital. I et nyt ’science lab’, har vi som eksempel videreført karaktertræk fra tidligere krudt-, porcelæns- og tobaksfabrikker i rum, overflader og arkitektur, både ude og ude. Vores arbejde bestod ikke i at opfinde en ny fortælling, men derimod at tage fat i det overflødighedshorn af allerede eksisterede, som blot var glemt.


Ungdomsboligerne Katrinebjerg, boligkontoret Aarhus. Foto: Pictory


Kan man skabe fællesskaber?

Et andet centralt arbejdsfokus for Rubow Arkitekter er at skabe rammerne for engagerede boligfællesskaber, men kan man overhovedet bygge fællesskaber?:

 

- Den sociale nedskalering arbejder vi også med på et ungdomsboligprojekt, for netop at skabe nogle overskuelige rammer for fællesskaber. Her har vi brudt den sædvanlige store tagterrasse op i mindre enheder og placeret den lavere, så der er udsyn til dem fra lejlighederne. Taghaverne ligger mod sydvest med kig ud mod byen og i direkte relation til fælleskøkkener for mindre beboergrupper.

 

 

Arkitekturministeren

- Disse ungdomsboliger skal certificeres til DGNB guld, og vi erfarede tidligt i designprocessen, at grebet med nedskalerede tagterrasser udfordrede pointgivningen negativt. Og her ryger vi tilbage til snakken om bæredygtighed, for det er lidt mærkværdigt, at man ikke får point for nedskalering og inkluderende design, siger Susanne og fortsætter:

 

- Derfor er det spændende at vores Skæring Blæk Huse at udvalgt som pilotprojekt for DGNB-diamant, hvor fagdommere skal bedømme byggeriet ud fra dets arkitektoniske kvaliteter, heriblandt den sociale bæredygtighed. Diamantcertificeringen er et forsøg på at få bygherrer til at se ud over Excel arket, og måske værdsætte nogle af de værdier, som man arkitektonisk kan skabe, der ikke lige passer ind i et firkantet regneark.

 

- I forhold til et større fokus på arkitektonisk kvalitet og helhedstænkningens vigtige rolle i byggeriet, så har jeg en drøm om, at vi engang får en arkitekturminister, der kan få lov at tænke på tværs af alle ministerier, på tværs af arbejdsmiljøforhold, miljøhensyn og socialt ansvar. Kort sagt en der kan se løsninger og sammenhængskraft for vores velfærdssamfund i et større perspektiv, afslutter Susanne.