Tile of Spain Award: En busstation af porcelæn og en keramisk kjole

Tile of Spain Award 2020 for bedste interiørdesign gik for anden gang til José Maria Sánchez Garcia fra JMSG Arkitekter i Spanien. I Villanueva de la Serena i Spanien har Josés tegnestue designet interiøret til en busstation med tilhørende venteværelse og billetsalg, der til sammenligning med de øvrige nominerende er i en væsentligt mindre skala. Men dens udfordring af konventionelle arkitektoniske koncepter, der ifølge José ofte baserer de mindre projekter på dem i store skalaer, var dette projekt i høj grad et spørgsmål om detaljen:

 

- Et af ønskerne var at give nyt liv til et område, der var ret forfaldent. Vi ville fjerne alle forhindringer mellem passagerer, medarbejdere og busserne. Dels for at skabe fokus på materialets detaljer og dels for at skabe en kontinuitet mellem funktion, form og farve. Så vi fjernede alle vægge, og visuelle forhindringer blev bygget af glas. Det giver et nyt lysindtag og følelsen af fællesskab brugere og omgivelser i mellem, fortæller José Maria Sánchez Garcia, da vi taler med ham efter prisuddelingen.

 

- Det er faktisk kun busserne, der skaber de større kontraster, når de ankommer med farver og reklamer på siderne. Det gør næsten den ellers knap så spændende bus for en mindre skulptur, der kører ind og bryder rummet, fortsætter han.

 

 

Udvikling på baggrund af opgaven

José fortæller, at man til opgaven ikke kunne finde præcist det format af keramisk fliser, som var optimalt ift. formgivningen af området. Derfor udviklede han en, som var perfekt til både dette og andre af tegnestuens projekter:

 

- Normalt arbejder med en generel ide, hvor du følger en kompleks proces med at finde forskellige materialer og værktøjer, til at løse dit ’problem’. Men i dette her tilfælde havde vi fra starten en forståelse for, at det var en bestemt defineret proces. Vi designede på den baggrund denne her teglsten, og arbejdede med de dimensioner, som det gav mulighed for, fortæller José Maria Sánchez Garcia.

 

José Maria Sánchez Garcia udviklede i visionen om at bryde de lige linjer, og give området den ensartethed, der var ønsket, deres eget tegl af porcelæn – Serena. Den er velegnet til både indendørs og udendørs brug, og fungerer som en teglfigur med indvendige skjulte passager, hvor der kan indlægges kabler, isolering eller afløb. Et brud på fladerne tilfører teglet en detaljerigdom gennem de kantede takkede sider, og muliggør således en række nye opfattelser af rummet og omgivelserne.

 

- Det er første gang at vi arbejder med keramik og fliser på denne her måde. Jeg kunne se, at vi her havde med et materiale at gøre, der var meget anvendeligt både i de små skalaer, men også i de større byggerier. Derfor valgte jeg at designe en helt specifikt flise til opgaven, som vi nu både bruger i andre tegninger og i øvrigt sælger som modulprodukt til interesserede, fortæller José Maria Sánchez Garcia.

 

Et bæredygtigt materiale der skaber ro

- Keramiske fliser er et ret bæredygtigt materiale sammenlignet med så mange andre facade- og byggeelementer. Desuden gør vi en dyd ud af at have så lidt spild og produktion som muligt, og derfor er det oplagt, at bruge så få materialearter som vi kan slippe af sted med. I denne her forbindelse har vi brugt ét teglværk til facaderne inde og ude samt glasfacader inde i selve rummet. Med få andre øvrige materialer er vi kommet rigtig godt i land med projektet, som vi vil bruge som rettesnor på flere fremtidige indretningsopgaver, fortæller José Maria Sánchez Garcia og nævner også, at æstetik kan have et yderligere bidrag til holdbarhed:

 

- Det handler i høj grad også om, at smukke omgivelser ændrer menneskers adfærd. Vi var bevidste om, at i brugen af denne her hvide keramiske fliser både igennem i sin irregularitet i designet sammen med den stærke hvide farve ville skabe et stærkt visuelt udtryk, som vi håber, er så smukt, at brugerne ønsker at bruge det pænt, fortæller han.

 

Juryen gav prisen på baggrund af den elegance, hvor med dette projekt er levendegjort gennem design af et keramisk materiale. De geometriske figurer, fokus på detaljen samt harmonien mellem design, funktion og placering har været blandt hovedårsagerne til, at dette mindre-skalaprojekt vandt prisen.

 

 

Prisen for arkitektur - En kamæleon som facade

Prisen for årets arkitektur med fokus på keramiske fliser gik til PICHarchitects og 2BMFG Arquitectes for deres nye forskningsinstitut ved hospitalet Santa Creu i Sant Pau, Barcelona.

 

Juryen var særlig begejstrede for den innovative måde hvor på keramisk materiale har været anvendt samt dens kapacitet til at tilpasse sig sin kontekst. Facaden betegnes som en permeabel kuvert, der garanterer visuelle forbindelser mellem det indendørs og udendørs med et nærmest kamæleontisk ydre udtryk.

 

Et nyt liv i eksisterende rammer var fokuspunkt i den stedsanalyse der gik forud for designet af forskningsinstituttet ved ’Hospital de la Santa Creu i Sant Pau’ i Barcelona. De fleste arkitekter har besøgt den historiske hospitals-bydel bygget mellem år 1901 og 1930 og designet (primært) af den modernistiske arkitekt Lluís Doménech i Montaner. Hospitalet blev som det første i verden bygget op omkring en forståelse af, at den nyeste innovation inden for teknologi, medicin og arkitektur ville give patienterne de bedste forudsætninger for bedring.

 

Det var derfor en bunden opgave at formgive et byggeri, der både kunne berige forskningen, var bæredygtigt i drift, materialer og energi og samtidigt ville matche den historiske bydel præget af farver, kurver og voluminøse bygninger. Endelig skulle bygningen afspejle en bro mellem det nye hospital på den ene side og det historiske på den anden:

 

- Vi ville skabe et moderne byggeri, der er bygget op om principper for bæredygtighed, energieffektivitet, glas-facader og en moderne struktur. Samtidigt uden at gå på kompromis med de innovative metoder og teknologier der er til rådighed. Så vi måtte tænke kreativt – ligesom arkitekten gjorde i sin tid, fortæller en af arkitekterne Carles Gelpi i Arroyo fra 2BMFG Arquitectes og uddyber:

 

- Frem for at bygge selve bygningen op om datidens arkitektur, valgte vi at give bygningen en meget smuk luksuriøs kjole på. Denne kjole er lavet af forskudte keramiske teglflader. På den ene side ser man originalmaterialet og lerfarven, som er anvendt i bygningskroppene og murene rundt om den historiske bydel. På den anden side har vi farvelakeret i overensstemmelse med de stærke farver, der er brugt i designet af de mange modernistiske kupler. Den skrå vending – gitteret gør, at alt efter hvor du ser byggeriet fra, skifter det således udtryk i farve og indkig.

 

Indkapslet af historie

Sammensmeltningen mellem historie og modernitet har mange lag i fortællingen om dette byggeri, der både skulle være tro mod det historiske og arkitekten, og samtidigt rumme alt det nyeste et moderne hospital har brug for:

 

- Inden i er bygningen én stor maskine, hvor alle krav og hensyn til et moderne forskningslaboratorie og arbejdsplads er tilgodeset uden kompromisser. Det er en industrialiseret bygning, hvis den stod bart. Det sidste lag, altså overfrakken af keramiske fliser, er den, der binder byens historie sammen med moderniteten. Dét er fodsporene fra Lluís Doménech i Montaner – nemlig at tilbyde borgerne den bedste forudsætning for bedring ved at kombinere materiale, teknologi og arkitektur, tilføjer arkitekt og medstifter af Pich Architects Teresa Batlle Pagés.

 

- Bygningen fortæller altså samme historie, som sit landskab. At vi er et moderne sted, når det omhandler innovation, teknologi og indvendig design, men samtidigt bruger vi den udvendige arkitektur til at fortsætte en traditions- og historiestærk spansk by, fortæller Jordi Camps Ignacio arkitekt fra Pich Architects og afslutter med en mere filosofisk bemærkning:

 

- Vi skal passe på ikke at skynde os for meget i arkitekturen ved at skabe moderne byggerier overalt. Vi skal tage et skridt ad gangen og holde os gode venner med naboerne – både i et menneskeligt og på et arkitektonisk plan.