Træfiberisolering er et grønt og praktisk valg
Med en Cradle to Cradle-certificering og evnen til at fugtregulere, er træfiberisoleringen fra Woodfiber et både effektivt og grønt valg i ethvert byggeprojekt. Som noget helt særligt kan det grønne isoleringsmateriale også findes på hylderne i XL-Byg, hvor håndværkere allerede nu udviser stor interesse for træfiberisoleringen: Ikke kun på grund af dens bæredygtige profil, men også fordi er et praktisk valg, der isolerer effektivt og modvirker fugtskader.
Det danske klima er årsag til at fugt er en evig fjende på landets byggepladser. Der er mange tiltag, som har forsøgt at eliminere fugtindtrængen, men det har vist sig både besværligt, og til tider ineffektivt. Derfor bør man i stedet kigge på hvilke materialer og løsninger, der kan arbejde med fugten, så man ender med et sundt byggeri.
Woodfiber, der har mange års erfaring med isoleringsmaterialer, har et svar på byggeriets fugtudfordringer. Det er ganske enkelt en træfiberisolering, der består af hele 95% træfiber. Træfiberisoleringen har som løsuld meget stillestående luft i og omkring træfibrene, hvilket bevirker en særlig varmeisolerende effekt, som modvirker fugtskader. Evnen til at optage og afgive fugt sikrer et bedre indeklima, uden at det påvirker isoleringsevnen.
Et grønnere valg
Træfiberisoleringen fra Woodfiber har længe været eftertragtet på grund af de føromtalte egenskaber. Men med en Cradle to Cradle-certificering, er der heller ingen diskussion om produktets bæredygtige egenskaber:
- Træ repræsenterer et grønt alternativ til mange byggematerialer, hvis altså det produceres ordentligt. Vores træfibre kommer fra svensk PEFC-certificeret skovdrift og er 100% genanvendeligt. Samtidig så har det træ vi benytter optaget mere CO2 end der udledes ved transport og produktion af isoleringen. Det betyder at vi ender med et produkt som er helt CO2-neutralt, fortæller Henrik Andreasen, der er direktør i Woodfiber.
Den grønne profil resulterede i at træfiberisoleringen, som verdens første isoleringsmateriale, blev tildelt en Cradle to Cradle-certificering.
Stor efterspørgsel
For nyligt er træfiberisoleringen fra Woodfiber også blevet tilgængeligt i XL-byggemarkederne, hvilket har resulteret i en stor efterspørgsel fra håndværkere, der kan se fordelene ved en effektiv og grøn isolering i deres små og mellemstore byggeprojekter. Det var XL-Trælast i Roskilde, der som de første indså fordelene:
- Det er et utroligt spændende produkt, især for nogle trænørder som os, fortæller Thorfinn Hentze fra XL-trælast i Roskilde, og fortsætter:
- Vi fik Henrik ud i butikken, hvor han fortalte om træfiberisoleringen med en passion, der smittede. Så der gik ikke lang tid før vi besluttede os for at dette produkt skulle vi forhandle. Vores kunder ønsker at træffe grønnere valg når det gælder både renovering og nybyg, men det kræver, at vi som butik går foran og tager nye bæredygtige produkter ind i vores sortiment. Samtidig var træfiberisoleringen interessant, fordi det jo ikke bare var et grønt produkt. Isoleringsevnen er god og det adresserer en vigtig udfordring med fugt i byggeriet. Samtidig er det ukompliceret at håndtere for håndværkerne på byggepladsen. Håndværkere er praktikere. De løsninger de vælger skal bare fungere, så ikke mindst kunden bliver glad og tilfreds. Men det betyder ikke, at de ikke vælger grønne løsninger, de skal blot være gennemtænkte og rent faktisk bidrage til et bedre byggeri.
Den effektive træfiberisolering
Træfiberisoleringen fra Woodfiber er let at anvende. Den sprøjtes på som løsuld, er uden hud- og lugtgener og kan avendes overalt. Den er hurtigt at udlægge og har samtidig brandhæmmende egenskaber. Samtidig sikrer en Cradle to Cradle-certificering at man som bygherre, entreprenør eller arkitekt, er sikret et grønnere byggeri, uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og praktiske egenskaber.