AI kræver åben bygningsautomatik

Lovkrav til bygningsautomatik er allerede en realitet for større bygninger, og i de kommende år vil endnu flere ejendomme skulle kunne styre og optimere deres tekniske anlæg mere præcist end i dag. Det stiller bygherrer og rådgivere over for et centralt valg tidligt i projekteringen: Skal bygningsautomatikken alene sikre overholdelse af bygningsreglementets krav, eller skal den samtidig etablere en digital infrastruktur, der gør bygningen klar til fremtidens datadrevne og AI-understøttede drift?

Ifølge Jacob Stenger, forretningsdirektør hos teknologivirksomheden ABB, er forskellen afgørende. Han udtaler i en pressemeddelelse:

– Hvis man kun bygger efter minimumskravene, risikerer man at stå med en bygning, der formelt er godkendt, men som ikke er klar til den måde, bygninger skal drives mest effektivt på fremover. Den store værdi opstår først, når bygningen kan opsamle data, dele data og reagere intelligent på den viden, den får.

Fra fast styring til intelligent drift

Mange bygninger drives fortsat efter faste driftstider, hvor ventilation, varme, køling, solafskærmning og belysning følger generelle skemaer. Det sker, selv om den faktiske brug af bygningen kan variere markant fra dag til dag, fra etage til etage og fra rum til rum. Det er netop i dette spændingsfelt, AI-værktøjer kan ændre bygningsautomatikken fra traditionel styring til mere præcis og behovsstyret drift.

Med sensorer og automatik på rumniveau kan bygningen registrere, om et lokale faktisk er i brug, hvor længe det har været belastet, hvordan temperaturen udvikler sig, og om der er behov for ventilation, lys, varme, køling eller solafskærmning. Data kan også bruges til mere operationelle funktioner, eksempelvis om rengøring bør prioriteres i rum, der har været intensivt benyttet.

– Hvis der for eksempel kun sidder én medarbejder på en hel etage, er der ingen grund til at lade ventilation og klimastyring køre, som om etagen er fuldt bemandet. På samme måde kan bygningen forberede sig på vejret i morgen ved at justere køling, varme eller solafskærmning i tide. Det er den type gevinster, AI-software kan gøre langt mere tilgængelige, siger Jacob Stenger.

Ifølge ABB kan intelligent bygningsautomatik give mærkbare effektiviseringsgevinster. I konkrete brugsscenarier vurderer virksomheden, at der kan opnås energibesparelser på over 25 procent alene ved hjælp af AI-baseret optimering.

Åbne systemer mindsker leverandørafhængighed

Forudsætningen for at udnytte potentialet er, at den tekniske og digitale infrastruktur ikke låses i lukkede systemer, hvor data vanskeligt kan deles mellem installationer, platforme og driftsværktøjer.

Jacob Stenger peger derfor på åbne systemer som KNX som et væsentligt valg i den tidlige projektering. En åben infrastruktur kan mindske leverandørafhængighed og gøre det lettere at koble nye funktioner, softwarelag og analyseværktøjer på bygningen over tid.

– Bygningen skal have en digital infrastruktur, hvor systemerne kan tale sammen. KNX på rumniveau kan fungere som øjnene i bygningen, mens software og AI bliver hjernen, der kan analysere og handle ud fra det, sensorerne registrerer. Jo mere brugbare data, man kan trække ud af bygningen, jo mere effektivt kan den drives, siger han.

Set fra et projekteringsperspektiv handler bygningsautomatik derfor ikke kun om komponenter, føringsveje og tekniske anlæg. Det handler også om at skabe en fleksibel datarygrad, som kan understøtte bygningens skiftende brug, energikrav og driftsstrategier gennem hele levetiden.

Totaløkonomi bør veje tungere end anlægspris

ABB-direktøren advarer samtidig bygherrer, rådgivere, entreprenører og bygningsejere mod at vurdere bygningsautomatik for snævert ud fra anlægsprisen.

– Man skal se på totaløkonomien. Lønandelen og integrationsarbejdet fylder meget i de her projekter, og i driftsfasen bliver konsekvenserne af uhensigtsmæssige valg endnu større. En løsning, der er lidt dyrere at etablere, kan være markant billigere, hvis den gør bygningen lettere at drifte, udvide og optimere, mener Jacob Stenger.

Dermed bliver valg af bygningsautomatik også et spørgsmål om fremtidssikring. For bygninger, der skal kunne reagere intelligent på brugsmønstre, energipriser, vejrdata og indeklimakrav, er infrastrukturen afgørende. Den skal ikke blot styre anlæggene her og nu, men give plads til, at nye digitale services kan integreres uden omfattende ombygninger.

For professionelle bygherrer og rådgivere betyder det, at bygningsautomatik bør tænkes ind tidligt og strategisk. Ikke som et isoleret teknisk tillæg, men som en del af bygningens samlede arkitektur, drift og energiperformance.