Søren Rasmussen, ONV: Demokratisk arkitektur

Arkitekt Søren Rasmussen har altid gerne ville arbejde med arkitektur, som giver mening for mange og ballast i livet. Som betalbare boliger i god kvalitet og boliger der kan gå med en igennem hele livet - og derfor vokse og skrumpe efter behov.

 

Arkitekt Søren Rasmussen

Han taler hurtigt og vandrer rundt, mens vi taler sammen over Teams. Samtalen kommer omkring boligpolitik, fleksibel arkitektur og arkitektur der kan løse samfundsudfordringer.

Tegnestuen har netop lagt 25 boligkoncepter i træ - frem til fri inspiration. De rummer boliger i træ fra 1 etages tinyhouses til etageboligkoncepter i op til 8 etager.

 

– Det ville jeg jo ikke have gjort, hvis jeg var ung arkitekt, men jeg har også en udløbsdato. Og det at gå ud og sælge projekterne er ikke altid lige mig. Jeg er god til koncepter, og vi kunne i ONV måske fremover være en aktiv medspiller i ide- og konceptfasen for både bygherrer og andre rådgivere til større byggeprojekter.

 

– Jeg har altid været vild med at tegne gode boliger, som almindelige mennesker kan have råd til. Samtidig accepterer jeg benspænd som at holde byggeriet på en lav pris. Det er måske faktisk det, jeg allerhelst vil lave, fortæller Søren Rasmussen.

 

Det har været den røde tråd gennem mere end 25 år med ONV Arkitekter: Hvordan kan standardisering og industriel produktion bruges til at skabe betalbar arkitektur – uden at boligen selv bliver standardiseret.

 

 

Livet i og mellem boligerne

Ofte er det samfundsudfordringer, som spirer ideerne til nye projekter. Som hvordan får man råd til sin første bolig eller hvordan blive boende i København? Hvordan bygger man hurtigt et hjem til mennesker, der har mistet deres eget? Og hvordan kan arkitekturen slå hul i ensomhed?

 

– Arkitektur i sig selv kan ikke skabe fællesskab, men den kan for eksempel gøre det lettere at møde sin nabo ved den måde boligen og specielt adgangen er udtænkt, mener Rasmussen.

 

Det sociale engagement fik også tidligt ONV til at blande sig i typehusbyggeriet – et område, Rasmussen mente, arkitekterne i for høj grad havde overladt til byggeindustrien.

 

– Jeg syntes simpelthen, at typehusene ofte var for ufleksible og alt for ens. Her synes jeg, at vi i ONV Arkitekter har forsøgt at gøre en forskel med diverse typehuskoncepter.

 

Ifølge ham kunne arkitektstanden engagere sig langt mere i den brede boligproduktion.

 

– Arkitektforeningen kunne have nogle begavede huskoncepter liggende - til gratis brug. Ligesom Bedre Byggeskik-bevægelsen for nogen tid siden.

 

Det er ikke standardiseringen, han gør oprør imod. Tværtimod har ONV gennem årene arbejdet med typehuse, moduler og gentagelse, men altid med øje for ikke at gøre det kedeligt og ensformigt. Det handler mere om, hvor meget arkitektonisk kvalitet man kan få ud af et byggesystem.

 

Et projekt, Rasmussen fremhæver som faglig succes, er Vildrosen i Sydhavnen, opført for Fonden for Billige Boliger i 2008. Det blev det eneste realiserede projekt fra Ritt Bjerregaards ambition om 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden. Men den største anerkendelse for ham var et møde med et ungt par i Vanløse.

 

– Da vi havde bygget i Vanløse for ca. 10år siden går jeg en morgen og møder her et ungt par, der standser mig. De spørger, om jeg er arkitekten. Og der bliver jeg altid lidt bange for, at der er nok et eller andet galt. Så siger de heldigvis: Vi er så glade. Vi har fået et toetagers rækkehus på 110 m2 til 8.500 kroner midt i København. Og det var jo egentlig essensen af det, jeg gerne ville, siger Søren Rasmussen.

 

 

Modulbyggeri blev et arkitektonisk benspænd

Vejen ind i det industrialiserede byggeri kom næsten tilfældigt. Til en konference faldt Søren Rasmussen i snak med direktøren for Scandi Byg og fik et lift hjem til København.

 

– Han viste mig, hvad de kunne lave på fabrik, og jeg syntes, det var interessant, hvordan de kunne bygge hurtigt og billigt – alt det, jeg gerne ville. Men de savnede design af deres moduler.

 

Et par måneder senere blev ONV ringet op og inviteret til at tegne fem modulopførte daginstitutioner i København.

 

– Jeg tror, vi vandt fire af konkurrencerne, fortæller Søren Rasmussen, og det blev begyndelsen på et mangeårigt arbejde med modulbyggeri og træbyggeri.

 

– I starten havde vi betænkeligheder om, hvorvidt det blev ordentligt byggeri, men det synes jeg, det blev. Og vejen til at bygge i træ blev ligesom slået ind dengang. Dengang tænkte vi ikke meget på, at det var bæredygtigt. Vi valgte det, fordi det var billigt.

 

Daginstitutionen Grøndahlsvænge

 

Begrænsninger og kvalitet

Produktionssystemets begrænsninger blev en del af arkitekturen. De rumstore moduler skulle kunne produceres rationelt og transporteres på en lastbil.

 

– Så bliver opgaven pludselig: Hvordan får man mest mulig bolig ud af det volumen?

Når budgettet er lille, bliver andre arkitektoniske greb desto vigtigere. Det kan være noget med, hvordan huset ligger på grunden. I stedet for parallelle linjer og huse lige over for hinanden, kan man vinkle bygningerne lidt og tilpasse dem til stedet. Så får du en  anden kvalitet uden meromkostninger.

 

Fra flygtningebolig til Venligbolig

Under flygtningekrisen i 2015 så Søren Rasmussen billederne af syriske flygtningefamilier i TV Avisen, der gik langs motorvejen efter ankomsten til Danmark – de ville til Sverige. Hans tanke var at det kunne ikke være rigtigt, at vi ikke kunne tage ordentligt imod dem. ONV udtænkte derfor sammen med Johan Galster et mindre, præfabrikeret træanneks, der kunne opstilles i en privat baghave.

Venligbolig

Tanken var, at danske familier kunne stille annekset til rådighed for en flygtningefamilie, og når behovet ophørte og flygtninge skulle hjem, kunne huset bruges af familien selv. Idéen blev formuleret i en kronik i Politiken.

 

– Det var vores egen idé og Johan fandt på navnet Venligboliger. Man kunne spare staten for en masse udgifter. Alle var vildt begejstrede. Vi var i alle medier og fik alle priser. Men da vi kom til de enkelte sagsbehandlere i kommunerne, ville de have fuld kloakering og niveaufri adgang og energiattest mv. – så blev projektet kvalt i teknikaliteter.

 

Til gengæld førte idéen videre til Venligbolig kollegiet på Frederiksberg, hvor 82 unge flygtninge og danske studerende kom til at bo sammen. De kompakte boliger på omkring 30 m² har fælles forbindelser og opholdsarealer. Og for Søren Rasmussen samler Venligboliger meget af det, han gerne vil med arkitekturen.

 

– Vi bygger småt og i træ og samtidig gør vi noget konkret for mennesker.

 

Han erindrer især indflytningsdagen.

 

– De danske studerende kom med deres forældre og en trailer fuld af møbler. De unge syrere kom alene og med en sportstaske. Den forskel gjorde et stort indtryk.

 

Behøver boligen være statisk

Den industrialiserede bolig forbindes ofte med gentagelse. Hos ONV er modulbyggeriet et redskab til at undersøge det modsatte: En bolig, der kan forandre sig. Hvis familien vokser, burde man kunne bestille et modul mere. Hvis børnene flytter hjemmefra, burde man kunne tage et modul væk igen. Denne ide var grundlaget for ONV Living – et typehuskoncept.

 

Tanken er, at boligen bør i højere grad kunne følge livets faser. Ikke mindst i parcelhusområder, hvor mange ældre bliver boende alene på langt flere kvadratmeter, end de har brug for.

 

– Jeg tror, at mange gerne ville flytte ud i et mindre hus i haven og lade børnene overtage huset.

 

For ham handler det også om at kunne blive i sit kvarter og bevare de relationer, der er bygget op gennem et liv.

 

– Hvis jeg boede sådan i min alder, ville jeg sikkert også holde mig mere aktiv. Jeg kunne blive alene uden at blive fortabt - og blive længere i mit eget hjem. Og mine børn og børnebørn ville elske at have bedsteforældre tæt på - i den travle hverdag. Ideen om seniorannekset har det dog pt. svært, da man ikke må have to selvstændige boliger på en matrikel i Danmark. Den regel kunne man jo bare lave reglen om, hvis idéen er god, siger Søren Rasmussen.

 

 

Fællesskab begynder ved indgangen

Boligarkitektur handler imidlertid ikke kun om selve boligen.

 

– Hvis der er ét sted, hvor mennesker møder hinanden, så er det ved indgangen. Det lyder banalt, men det er faktisk dér, muligheden for et godt fællesskab begynder, ifølge Søren Rasmussen. Denne tanke går igen i blandt andet Urban Living 03, Fælledby-projekterne  og det nye Trappens Rum-koncept sammen med Gehl Architects og Pension Danmark.

Ungdomsboliger (Foto: Ungdom i Rødovre)                                                        

– Vi bruger enorme ressourcer og økonomi på trapper, som kun bliver brugt til at gå op og ned ad. Hvorfor ikke gøre dem til steder, hvor man også kan opholde sig, siger Rasmussen.

 

– Den sociale trappe er et forsøg på at give forbindelsen mellem boligen og trapperummet en ekstra funktion. Et sted, hvor man kan stoppe, se andre eller blive siddende et øjeblik. Men arkitekturen kan ikke bestemme, at vi mennesker skal være sociale. Folk skal kunne lukke døren og have privattid. Men arkitekturen skal skabe flere muligheder for, at man støder ind i hinanden.

 

Han peger på de amerikanske mondæne lobbyer i stuetagen og billedet af den klassiske københavnske trappesten hvor sidder og nyder byen og livet.

 

– Før man sad på sin trappesten. Det var nærmest byens forhave. Den idé har vi oversat til moderne boligbyggeri. Nærmest indgangsdøren har man en bænk. For ved indgangsdøren føler man sig tryg, og så kan man tage naboen derfra.

 

Rækkehuset kan noget af det samme, mener Søren Rasmussen:

 

– I rækkehuse kan du slet ikke undgå at møde andre. Du er nødt til at hilse, når der står nogen i forhaven. Det skaber forhåbentlig et naboskab, som er forløberen for et venskab. Naboskab er sgu en væsentlig ting og meget vitalt for et godt boligområde. Jeg kan i hvert fald tegne noget, så vi nemmere dumper ind i hinanden.

 

Stadig optaget af den næste idé

De 25 offentliggjorte koncepter kredser om samfundsmæssige spørgsmål, som tegnestuen har engageret sig igennem årene. Søren Rasmussen og ONV har ikke nødvendigvis svarene. Han bliver bare ved med at tegne på dem.

 

– Jeg tror, vi kommer til at bo anderledes i fremtiden. Ikke kun mindre, men også langt mere fleksibelt.

 

Læs flere artikler om boligarkitektur