På billedet ses et udsnit af et EcoCocon vægmodul. Selve modulet består af en trækonstruktion, der er isoleret med komprimeret halm. På den indvendige vægoverflade er væggen pudset op med en lerpuds, hvori der er indlagt et forstærkende net. Som afslutning er væggen pudset op med en fin lerpuds, der er gennemfarvet.
AKF er klar til at begynde at bruge halm i byggeriet
AKF vil gerne sætte skub i den grønne omstilling af byggeriet, så selvom standarder og anvisninger ikke er klar til alternative byggematerialer, går AKF nu i gang med sit første byggeri med halm sammen med JDH Byg og EcoCon
Som den første professionelle ejendomsudvikler i Danmark, går AKF nu i gang med at bygge i halm, hvor de oprindeligt projekterede betonelementer med traditionel isolering erstattes af halmelementer.
Ved at ændre vægkonstruktionen til halmelementer reduceres CO2-aftrykket på vægopbygningen med 4,7 ton CO2, hvilket svarer til en reduktion på ca. 65%.
I samarbejde med tømrer- og entreprenørvirksomheden JDH Byg og materiale-leverandøren EcoCocon påbegynder AKF nu byggeriet af et fællesvaskeri, et fælles gæsteværelse, et viceværtkontor og et cykelværksted.
Det kræver mod at begynde at bygge i alternative- og knap så afprøvede materialer. Men det er det, der skal til for at flytte noget for alvor i byggeriets bidrag til den grønne omstilling.
Der er i dag sat reglementer, standarder, vejledninger og certifikater op omkring betonbyggeri – de samme standarder og anvisninger findes simpelthen ikke i samme omfang på nye bæredygtige løsninger, og netop derfor går det også langsomt med den grønne omstilling af byggeriet. Det kræver, at der kommer en bygherre, som insisterer og siger: Nu vil vi det her.
Det vil AKF. Og AKF vil gerne tage den risiko og det ansvar, der følger med at arbejde med nye materialer:
- Væggene kommer til at bestå af en modulbaseret trækonstruktion, som er isoleret med halm og med en indvendig overflade af ler. Det er altså ikke raketvidenskab – det er løsninger, vi i princippet kender fra de gode gamle dage, men som vi mangler at få sat nutidige standarder for. Vi går med dette projekt tilbage til rødderne og genopfinder en gammel måde at bygge med biobaserede og fornybare materialer på. Halmen er et restprodukt fra landbruget, som faktisk også er med til at sikre en højere boligkvalitet, da bygningerne bliver åndbare med et godt indeklima. Vi kommer også til at lave gulve af bakteriegroet beton, og vi undersøger muligheden for at genbruge loftspær til tagkonstruktionerne. Vi håber, at vi – med vores gode samarbejdspartnere – kan få skubbet til standarderne og den grønne omstilling af byggeriet, siger Christian Gjessing Bruun, ESG- og bæredygtighedschef i AKF.
Også samarbejdspartnerne er klar til at gå videre og være med til at vise vejen for mere bæredygtighed i dansk byggeri. Lars Keller fra EcoCocon udtrykker det således:
- EcoCocon Danmarks mission er at gøre den danske byggesektor til en del af klimaløsningen. At være på hold med en udvikler der har horisont og vilje til at gå i samme retning, det er værd at kippe med hatten for. Hos EcoCocon Danmark har vi en lang række fuldskala brandtest, som har bragt os i anvendelse i nu +30.000m2 rundt om i Europa. Men i Danmark har man nogle usædvanlige dokumentationskrav ift. brand, der gælder, når man benytter biogene byggematerialer, og det trækker processen i langdrag. Vi har fremskyndet og tilpasset arbejdet med at eftervise de særlige danske krav for at kunne bidrage til AKFs byggeri. I en proces som denne, hvor vi arbejder på at udrulle mere bæredygtige byggeteknikker i det professionelle boligbyggeri i Danmark, er det nødvendigt at alle parter er agile og tålmodige. Vores dialog med AKF har været lang, men løsningsorienteret, og vi glæder os meget til at se resultaterne af en spændende proces, der snart bliver til virkelighed.
Forklaring af LCA-beregning
LCA-faserne A1-A3, B4, C3 og C4 er inkluderet i analysen, og i sammenligningen af CO2-aftrykket er der udelukkende sammenlignet ydervægskonstruktionen for de to opbygninger, bestående af bærende konstruktion og isolering. Ydervæggene i de to pavilloner udgør samlet ca. 130 m2 ekskl. Vinduer, og den konventionelle betonvægskonstruktion er opbygget af armeret beton (150 mm) og glasuld (290 mm), mens den biobaserede vægkonstruktion er opbygget af ler (25 mm), trækonstruktion er isoleret med halm (400 mm), træfiberplade (60 mm) og ler (25 mm).