Akustikløsninger præger æstetikken i indretningen
Akustikløsninger kan gøres på mange måder og i mange forskellige materialer. Det handler om at finde den helt rigtige løsning til det specifikke behov. Den umage gør de sig hos Dansk Lydisolering.
Bertel Bording, Rådgiver og ejer af Dansk Lydisolering A/S
Den familiedrevede virksomhed Dansk Lydisolering har sin faglighed forankret i håndværksfagene med mange års praktisk og rådgivende erfaring.
Med faglig viden om materialevalg og funktion er det gennem årene blevet kendetegn for virksomheden, at de producerer, rådgiver og monterer deres produkter.
- Vi er helst med fra start til slut, når vi samarbejder med en kunde. Både fordi vi har kompetencerne til at rådgive og sørge for, at produktet er monteret korrekt, men nok også fordi vi er lidt ærekære om vores arbejde.
Det betyder meget for os, at vi leverer gode løsninger med høj standard, fortæller Bertel Bording, rådgiver og ejer af Dansk Lydisolering A/S.
Kombinationen af den rådgivende og den praktiske erfaring som Bertel Bording og hustruen Katherine
– som også er en del af virksomheden – bidrager med, har vist sig som en klar fordel for både deres brede udvalg af løsninger og deres måde at drive virksomhed på,
hvor de værner om et tæt samarbejde, som har givet dem en del faste kunder, der vender tilbage for rådgivning og nye løsninger.
Et fleksibelt koncept
Dansk Lydisolering favner bredt i deres udvalg af akustikløsninger. Heraf er akustikplader i tekstil, støjdæmpende skærmvægge og lofter nok de mest anvendte akustikløsninger i kontormiljøer.
Det skyldes ikke mindst den store mulighed for tilpasning af materialerne, der gør, at de forbliver aktuelle og attraktive hos kunden.
- Vi har for nylig afsluttet et indretningsprojekt, som med en tilpasset sammensætning af forskellige akustikregulerende materialer og farvevalg fik et unikt æstetisk udtryk for virksomheden, siger Bertel Bording.
På den måde bliver akustikløsningen en aktiv og udsmykkende del af indretningen. Et andet eksempel er Dansk Lydisolerings arbejde i den gamle postterminal i København, hvor høje stålpaneler med akustisk fiberdug blev en integreret del af selve væg-konstruktionen med et eksklusivt look.
Populære trælameller
I Skandinavien har vi ofte nedtonet farverne i indretning til en grå-hvid-sort palet med et islæt af grøn og blå til at afspejle det nordiske landskab.
Og her er det æstetiske udtryk som trælamellerne er med til at tilføre en varme og en taktilitet, som vi sætter pris på i vores ellers minimalistiske indretning.
Derfor er det heller ikke overraskende, at trælameller udgør en stor del af akustikløsningerne som Dansk Lydisolering leverer - både til privat brug og for erhvervskunder.
- De senere år ser vi en afmatning i de private, som ikke handler trælameller så meget mere. I stedet ser vi en kraftig stigning i løsninger til erhvervslivet og til skoler, som nu har fået øjnene op for funktionaliteten og æstetikken ved trælameller, fortæller Bertel Bording.
Hvor man kan sige, at de private var hurtige til at opfange trenden med trælameller, har erhverv og institutioner fulgt efter.
Hvordan akustikprodukterne udvikler sig fremover, vil tiden vise. Der er ingen tvivl om, at for Bertel Bording ligger det sjove i at produktudvikle til et marked, som man ikke helt ved hvor er på vej hen.