Arkitektonisk pejlemærke bygger på høje ambitioner og solidt forarbejde
WERK Arkitekters maritime center i Esbjerg skal samle foreningslivet – og være en nøglebygning i en kommende bydel på kanten af Vesterhavet.
Når en ny bydel under navnet Esbjerg Strand henover de kommende år skal vokse frem på en del af Esbjerg Havn, har byplanlæggerne et helt særligt pejlemærke at læne sig op ad. Det maritime center – også kaldet Lanternen - bliver et fælles møde- og samlingssted for den vestjyske storbys maritime foreningsliv og for andre, der vil nyde den arkitektoniske kobling mellem byen og havet.
Den københavnske tegnestue WERK Arkitekter har trukket stregerne i samarbejde med norske Snöhetta. Arkitekterne har skulle leve op til de helt særlige krav, der ligger i et bygge på kanten af det uregerlige Vesterhav.
- Det store spørgsmål i konkurrencen var, hvordan man kunne skabe et sted, man kunne opholde sig, selv om det blæser så enormt meget på Vestkysten. Derfor er bygningen designet med et indre atrium, hvor man altid kan finde læ. Det skaber samtidig plads til at dyrke fællesskabet mellem de enkelte foreninger, fortæller Thomas Kock, der er kreativ direktør og stiftende partner i WERK Arkitekter.
Foreningslivet er løftet op på førstesalen af bygningen, hvor der også er en stor offentlig tilgængelig terrasse. Det giver dels mulighed for at nyde udsigten over havet og ud mod Fanø og dels giver det en vis sikkerhed mod elementernes rasen.
For nok er Esbjerg Strand beskyttet mod stormflod med højvandssluser – men hvis den beskyttelse ikke rækker, vil foreningslokalerne være skærmet mod oversvømmelser.
Værksteder, depoter, bådopbevaring og andre mindre sårbare funktioner er anbragt i det maritime centers stueetage, hvor den solide betonkonstruktion sikrer, at bygningen kan stå mod de vandmængder, der i værste fald kan ramme den.
Inspireret af træbåde
Betonens robusthed får et betydeligt modspil i facaden, der med sin beklædning i europæisk termobehandlet fyrretræ kan modstå selv det mest barske vejr.
- Brugen af træ er inspireret af de klassiske havnemiljøer og smukke, historiske træbåde på Vestkysten, og rytmen i havet er også en del af facadeudtrykket, siger Thomas Kock.
Det maritime center er udstyret med store vinduespartier hele vejen rundt. Sammen med gennembrydninger mellem terrassen på det øverste plan og stueetagens værksteder og depotrum sikrer det et lysindfald, der binder bygningens funktioner sammen. Efter mørkets frembrud sikrer de store vinduesåbninger en forbindelse til omgivelserne – den ovale bygning står som en lanterne i det gendigtede havneområde, uanset om man ankommer i en båd fra havsiden eller kommer til fods fra byen.
- Bygningen er med vilje tænkt som et hus uden bagsider. Som den første bygning i bydelen er det vigtigt, at den kan tilgås fra alle sider og fungere som pejlemærke, uanset hvor man ser den fra, siger Thomas Kock.
Foreningernes hus
Selv om bygningens terrasse på førstesalen er offentligt tilgængelig for alle, er det først og fremmest en bygning, der skal tilgodese områdets maritime foreningsliv. Derfor har arkitekterne bag lagt et stort arbejde i at sikre, at forholdene bliver bedst mulige for kernebrugerne.
- Efter at vi vandt konkurrencen, var vi ude hos samtlige klubber og foreninger for at se, hvad de allerede havde og få talt om, hvad de ønskede og drømte om. Den dialog er vigtig for os, når vi udvikler et stykke arkitektur, siger Thomas Kock, der også fremhæver samarbejdet med Esbjerg Kommune, der er bygherre på projektet.
- Der blev lagt fra land med nogle superhøje ambitioner, og bygherre har været loyale over for konkurrenceprojektet. Vi har været gennem nogle år med corona, forsyningskriser og prisstigninger, men til trods for det, har det været muligt at finde løsninger, så vi er endt, hvor det var tænkt fra begyndelsen. Det er rart med en god bygherre, der har lagt ud med høje ambitioner og formår at køre projektet i mål trods udfordringerne undervejs.
Fakta
Maritimt Center på Esbjerg Havn er på omkring 2800 kvadratmeter og bliver officielt indviet 21. januar 2023.
Esbjerg Kommune er bygherre på projektet, der er resultatet af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af WERK og Snøhetta med Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniør.
Arkitektkonkurrencen blev støttet af Lokale- og Anlægsfonden, mens Claus Sørensen Fonden og Alice og Tage Sørensens Fond har støttet selve byggeriet med 11 millioner kroner.