Bæredygtighed er kommet for at blive – også for valg af ventilation
I fremtiden vil byggeriet også skulle se på upfront Carbon, og her kan intelligent styret naturlig ventilation spille en stor rolle som en skånsom løsning med en lav CO2-udledning, siger Jannick Roth, WindowMaster International A/S.
Renovering af kontorbygning Ved Stranden 14, KBH. Foto: WindowMaster
Et godt indeklima har en stor betydning for både mennesker, produktivitet og miljøet, og ventilation er et af flere parametre i at sikre sunde bygningsmiljøer. En af tendenserne siden corona er, at man gerne vil kunne booste ventilationen uden at det resulterer i et øget energiforbrug og indlejret CO2.
– Det vi ser er, at man gerne vil have mulighed for at kunne få endnu mere luft igennem bygningen. I USA ser vi et større fokus på gevinsterne ved et sundt indeklima ift. både produktivitet, sygdomsfravær, indlæringsevne osv. forklarer Jannick Roth, Head of Building Performance Engineering hos WindowMaster International A/S.
Bæredygtighedsagendaen
Siden de nye krav blev indført i Bygningsreglementet, har man hos WindowMaster, der laver intelligent styret naturlig ventilation og brandløsninger, oplevet en stigende interesse hos både arkitekter og ingeniører, fortæller Jannick Roth:
– Man er gået fra at se på blot energiforbrug til et bæredygtighedsfokus på kg CO2-ækv/m2/år. Derfor kigger arkitekterne efter ventilationsløsninger, der minimerer den indlejret CO2, og her kommer naturlig ventilation ind i billedet, hvor der ikke bliver gået på kompromis med indeklimaet.
– Man kan altid diskutere om niveauet i de nye krav til bygningers klimapåvirkning er ambitiøse nok. Selve detaljeringsgraden i hvor meget medregnes især for installationer, og om kravene ikke burde være per person for dele eller hele bygningsmassen. For kravene fremmer ikke nødvendigvis de her tiny houses-koncepter eller andre mindre bygninger.
Paustians Hus er en fredet bygning, renoveret og designet af Utzon. Foto: WindowMaster
Fleksible bygninger
Hans råd er, at når man indtænker produkter og løsninger i sin bygning, bør man tænke fremad i hele bygningens samlede levetid:
– En bygning kan have skiftende funktioner i løbet af døgnet og igennem sin levetid. Her er naturlig ventilation en nænsom og fleksibel løsning, da den ikke kræver de store ændringer i bygningens layout, hverken rørføring, sænkede lofter eller teknikrum.
Slår man vægge ned eller flytter rundt på væggene, kræver det blot lidt programmering for at udvide eller slå zoner sammen.
– Men det vigtigt at tænke ventilationsløsningen ind tidligt i designfasen og derfor er vores tætte dialog og samarbejde med arkitekter essentielt for at finde den bedste løsning til det konkrete projekt. For det er ikke lige meget, hvordan man udformer åbninger for intelligent styret naturlig ventilation, eller hvor man placerer åbningerne.
Paustian. Foto: WindowMaster
Renovering af eksisterende bygningsmasse
De bygninger, som allerede eksisterer, udgør den største del af bygningsmassen i Danmark. 65 % af dem er opført før 1980 og dermed før, der for alvor blev indført energikrav i Bygningsreglementet, BR79.
– Der er et kæmpe potentiale i at bevare eller transformere de bygninger. Men det er klart, at når man skifter en måske utæt facade fra 1960-80erne til en meget tæt facade, skal man tænke over, hvilken impact det har på ventilationen og indeklimaet i det hele taget. Måske har man været vant til, at ventilationen kommer igennem sprækker og revner i facaden, og nu får man en meget tæt klimaskærm.
Ingen sovepuder
Der er brug for, at bygherrer og arkitekter går forrest i at sætte retninger for bæredygtighed, mener Jannick Roth, og forudser at i fremtiden vil man også skulle kigge på upfront Carbon:
– CO2-udledningen lige nu og her har rigtig stor betydning for den klimaudfordring som vi står overfor nu, og vi skal gøre alt for at bremse den. Derfor kan det have betydning ikke blot at se på bygningers CO-udledning over en 50-årig levetid, men at inddele den og se på upfront Carbon - hvad udleder bygningen ved at blive opført, og til den står færdig.
En anden ting, Jannick Roth forudser, at man vil se mere ind i er energirammeberegningerne:
– I fremtiden skal man måske gå ind og kigge på mere realistiske energiberegninger, som efterfølgende kan sammenlignes med bygningens reelle energiforbrug .
Et løfte
Hos WindowMaster vil man gerne gå forrest på bæredygtighed og har en vision om at blive 100 % CO2 fri inden udgangen af 2030. Man arbejder pt på at få lavet egne EPD’er på sine produkter og har i år lanceret et Circular Promise.
– Efter endt levetid vil vi gerne tage vores motorer tilbage, for at de kan indgå i en ny livscyklus i andre motorer eller bliver solgt i dele, så vi kan bevare materialerne, runder Jannick Roth af.
Denne strategi er beskrevet i den WindowMaster dugfriske bæredygtighedsrapport.