Bæredygtigt byggeri brækker halsen uden bygningsfysikken

Som ansvarlig for over en tredjedel af CO2-udledningen både nationalt og internationalt hersker der ikke længere nogen tvivl om, at byggebranchen må og skal bygge markant mere bæredygtigt og med et så lille klimaaftryk som muligt. Mange gode tiltag er sat i værk for at sikre, at denne udvikling bliver til nutid.

Det handler om brug af byggematerialer med lav CO2 aftryk, fokus på bygningens driftsfase allerede i projekteringen, cirkulær tankegang og genanvendelse, krav om livscyklusanalyser i Bygningsreglementet og meget mere i den grad bidrager til. Alle er de afgørende elementer i at presse denne udvikling effektivt fremad.

Men vi må ikke glemme dét, der ligger lige for. Den viden, vi allerede har og bygger på og har bygget på i hele og halve århundreder. Langt det mest bæredygtige byggeri er nemlig det, som allerede er bygget korrekt og som er holdbart i mange år frem. På samme måde skal vi tænke langsigtet, når vi bygger nyt.

Den langtidsholdbarhed hviler på flere grundpiller – en af dem er bygningsfysikken, dvs. bygningens varme- og fugtforhold, der i yderste konsekvens kan svække bygningens fysiske konstruktion og/eller gøre bygningen ulidelig at opholde sig i. Med klima-kostbare renoveringer eller nedrivninger til følge.

 

 

Byg på et bygningsfysisk sikkerhedsnet

Der er ingen tvivl om, at øget brug af bæredygtige byggematerialer og genanvendelse, samt overblik over miljøbelastningen via livscyklusanalyser, er effektive håndtag. I det samlede billede er det vigtigt, for at understøtte effekten af disse tiltag, at vi husker bygningsfysikken. Vi skal huske, at de fysiske love i og omkring byggeri ikke ændrer sig, blot fordi vores mindset og tilgang til byggeri nu for alvor – og heldigvis – gør det.

 

Ruut Peuhkuri, forskningschef, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Et godt eksempel er diskussionen om, hvor vidt det af bæredygtige årsager er en god ide at udelade en dampspærre. I både teori og praksis kan det godt lade sig gøre at udelade en dampspærre i en konstruktion og samtidig have en sund bolig i mange år fremover.

Men det forudsætter, at en række bygningsfysiske forudsætninger er opfyldt – i dette tilfælde at konstruktionen er både lufttæt og velventileret, samt at der ikke opstår fejl i hverken projekteringen eller under opførelsen.

 

Så lige her skal vi tænke os rigtig godt om, for her kan et bæredygtigt materiale-fravalg blive til en potentiel dyr risiko – og dermed et dyrere valg rent klimaregnskabsmæssigt.

 

På baggrund af årtiers velkonsolideret forskning og videnopsamling fra praksis ved vi, at en løsning også skal være robust over for de ofte uundgåelige fejl, der kan opstå på tegnebordet eller på byggepladsen. Et fravalg af en dampspærre kan derfor i ikke sjældne tilfælde resultere i ophobning fugt, der igen kan give grobund til skimmelsvamp med alvorlige konsekvenser til følge.

Kort sagt: Går det galt med bygningsfysikken, er god arkitektur, livscyklusanalyser og materiale- og ressourcebevidsthed ligegyldig. Opstår der skimmel i en bolig, er der ubalance mellem varme og fugt og bygningen, - og så er vi lige vidt. Og dette gælder både konventionelle og bæredygtige byggerier.

 

 

Over halvdelen af byggeskader kan spores tilbage til fugt som årsag. Derfor er det alt andet lige en god forretning – både klimamæssigt og økonomisk – at helgardere sig ved at forholde sig aktivt til bygningsfysikken og i dette tilfælde tilvælge en dampspærre eller en lignende løsning.

Alternativet, som vi ser alt for ofte, kan blive langt dyrere: Nedrivning, genhusning og genopbygning af nye konstruktioner osv.

 

Lad os derfor huske også at bygge på ’old news’, når vi bygger moderne og bæredygtigt. Lad os prioritere bygningsfysikken og holde hinanden op på, at gennemtænkte, tværgående valg skal give mening i det samlede byggeri.

BUILD afholder Bygningfysikdag 2022 den 4.maj i BLOX