Biodiversitet og børnedemokrati: Holistisk tilgang til arbejdet

Ejendomsmester Jesper Nielsen med de dekorerede plæneklippere i baggrunden.

Al forandring er svær. Sådan tilsiger en talemåde i hvert fald. Og nogle gange kræver forandring, at man stiller spørgsmål og tør ændre på praksis. Er det for eksempel nødvendigt at fortsætte med at formklippe hækken bare fordi, det er blevet gjort sådan de sidste 40 år? Det spørgsmål opstod hos Jesper Nielsen, der til dagligt arbejder som ejendomsmester i den almene boligorganisation Civica, hvor han har ansvaret for den daglige drift af seks boligafdelinger.

– Vi overvejede, hvad der ville ske, hvis vi skar hækken helt ned til 20 cm hver tredje år i stedet for at trimme den løbende. Og det viste sig, at det fik hækken til at sætte en masse fine blomster. Når vi til sidst beskærer den, bruger vi en traktormonteret armklipper med hækkesnitter, der gør arbejdsmiljøet bedre for vores medarbejdere. Det afklippede materiale bruger vi som bunddække, og pludselig behøver vi ikke at bekymre os om at luge ukrudt. Man kan sige, at det hele går op i en højere enhed. Resultatet - en smuk udsigt, en positiv indvirkning på biodiversiteten og samtidig en reduktion af omkostningerne på driften, fortæller Jesper Nielsen.  

Summende bier og blomster, der spirer  

Beslutningen om at arbejde aktivt og fokuseret med biodiversitet blev truffet for en del år siden. Organisationsbestyrelsen, som er Civicas øverste ledelse ønskede, at der kom mere fokus på tiltag, som giver beboerne i boligafdelingerne en hverdag med bedre vilkår for naturen og biodiversitet. Bestyrelsen vedtog blandt andet derfor, at man ville stoppe med at sprøjte med glyphosat på faste belægninger, herunder blandt andet stisystemer. Derudover har bestyrelsen afsat midler til, at boligafdelinger har kunne få plantet to nye træer. Beslutningen om at prioritere biodiversitet avler flere tiltag og nye måder at gøre tingene på.

– Jo mere man stræber efter at være grøn, desto grønnere bliver man. Men det kræver en tilvænning, fordi plejeniveauet er noget andet, end beboerne er vant til, siger Jesper Nielsen og tilføjer:

– Vi traf beslutning om at omdanne en del af græsplænerne til biodiversitetsområder. Vi købte blomsterfrø og udsåede dem på store områder. Resultatet var smukke blomstermarker, som beboerne glæder sig over og kan plukke blomster fra. Biodiversitet handler om at genoprette det, der eksisterede før vores indgreb. Det kan være skovhegn, moser og vandhuller. Når vi lejlighedsvis fælder et træ, lægger vi det ud på marken, så det kan naturligt rådne og skabe et levende insekthotel. Vi har også taget initiativ til at trække render i jorden ved hjælp af en traktor for at skabe skyggefulde og fugtige lavninger, hvor tudser og krybdyr kan finde ly. Derudover har vi plantet bærbuske, da harerne nyder at nippe søde bær under deres ophold, siger Jesper Nielsen.  

Smilende penselstrøg og demokrati i øjenhøjde

Men arbejdet med biodiversitet kan ikke stå alene, mener Jesper Nielsen. Han har en helhedsorienteret tilgang i sit arbejde, hvilket betyder, at de grønne initiativer ikke står alene, men udgør en integreret del af et samlet initiativ, der sigter mod at fremme fællesskabet i boligforeningerne. Derfor er han både engageret som mentor for elever under uddannelse, arbejdsmiljørepræsentant og initiativtager til forskellige projekter, som bidrager positivt til fællesskabet i boligafdelingerne.

I bestræbelserne på at skabe en stærk forbindelse mellem børnene, og deres boligområde har Jesper Nielsen f.eks. implementeret en anderledes og engagerende praksis. Jesper har introduceret en sjov og interaktiv måde, hvor børnene får mulighed for at male og navngive de 23 robotplæneklippere, der flittigt arbejder på græsset. Resultatet er, at børnene føler et stærkt ejerskab over robotterne og i stedet for at ignorere eller stille forhindringer i vejen for dem, passer de på dem og holder øje med deres præstationer.

– Vi prøver at flette det hele sammen, så børnene får fx lov at male og navngive de 23 robotter, der kører rundt og klipper græsset. På den måde tager de ejerskab over dem, og i stedet for måske at gå og sparke til dem, er de med til at holde øje med dem. Hvis en af dem sidder fast i hækken, kommer de løbende og råber, 'Gitte sidder fast!' Denne unikke tilgang har ikke kun styrket børnenes forbindelse til robotterne, men har også skabt en følelse af ansvar og fællesskab blandt børnene i boligafdelingerne, forklarer Jesper Nielsen.

Som en del af årets nye projekter har børnene fået mulighed for at male de nyindkøbte uglekasser. Formålet er at tiltrække ugler til området med det mål at fremme både biodiversiteten og kontrollen af rottepopulationen. Uglerne bidrager nemlig ved at spise rotter, der lejlighedsvis optræder i området.

– Som jeg plejer at sige, så kan vi ikke fortsætte med at gå i de andres fodspor, for vi ved ikke hvor de går hen. Vi har altid vores sunde fornuft med os – hvad enten det drejer sig om naturen eller demokratiet.