
ZOOs Porten til Savannen: Blandt næsehorn og giraffer
Zoologisk Have i København har med attraktion Porten til Savannen af arkitekt Jørgen Lund med landskabsarkitekt Finn Jørsboe og Ole Hagen Arkitekter gjort det muligt at komme tæt på både store og små dyr.
Arkitekt MAA Jørgen Lund har tegnet Porten til Savannen i tæt samarbejde med landskabsarkitekt MDL Finn Jørsboe og Ole Hagen Arkitekter A/S, nu H+ Arkitekter. Eksotiske dyr som giraffer, zebraer og forskellige typer hjorte færdes nogenlunde frit og frejdigt under åben himmel på det kuperede område, der skal illudere en flig af den sydafrikanske savanne.
Dyrene holder sig lidt på afstand af et nysgerrigt publikum, som først fik adgang til anlægget for et par dage siden, men Jørgen Lund er overbevist om, at det nok hurtigt skal rette sig.
I hvert fald kan man konstatere, at de små og vævre surikater hurtigt har fundet sig til rette og stiller sig op på bagbenene for at betragte det besøgende publikum med stor interesse fra den kunstige bjergside i beton.
Porten til Savannen er beliggende mellem Girafhuset og Næsehornshuset og var fra Zoologisk Haves side først tænkt som et oplevelseshus med lofter og vægge i glas. Jørgen Lund havde dog den ide, at den besøgende skulde have fornemmelsen af at stå i det fri, lidt skjult af en trægruppe med udsigt ud over savannen.
Det inspirerede ham til en løsning, hvor et stort tag gennembrydes af åbne, mangekantede huller, der bæres af søjler og skråstivere i corten-stål i et kompliceret, geometrisk mønster. Tagets underside er også ret kompliceret med limtræsbjælker, åbninger og underbeklædning med brædder i alle mulige vinkler, men tilsammen giver konstruktionen en meget fin og veltænkt reference til savannens trækroner med en veksel mellem stamme, grene og blade.
Gulvet er udført i brolægning med kvadratiske endetræsklodser, der har den fordel, at de uden problemer kan følge terrænets naturlige profil. For enden af den nye port er der etableret et nyt anlæg for surikat og hulepindsvin, hvor en sø skiller ud mod savannen og gør, at dyrene holdes lidt på afstand og alligevel tæt på, når de kommer for at drikke af søens vand.
Landskabsmæssige indgreb
Fra gulvplan fører en bred trappe op til en stor balkon - der er også en lift til kørestole - hvorfra der er udsigt over hele savannen. Den udsigt kunne være stoppet her, men Jørgen Lund og Finn Jørsboe har imidlertid skabt et gangforløb i form af en rampe og en gangbro der bugter sig ud over savannen, som i et zigzag-forløb arbejder sig langsomt ned i højden og ender ved gangtunnelen under Roskildevej, der fører over til hovedindgangen til Zoologisk Have.
Fra denne rampe oplever man et konstant og hele tiden skiftende udsyn over savannen. Og man får også hurtigt øje på de landskabsmæssige indgreb, der er lavet for at holde styr på de tonstunge næsehorn, som lige om lidt skal indgå i savannens fauna.
Næsehorn er meget store og kan godt udvise aggressiv adfærd, så derfor er området til disse dyr afgrænset med en blanding af tykke træstolper og råt tilhuggede granitsøjler, som dyrene ikke kan passere. Området er delt op i mindre enheder, så man blandt andet kan skille hanner fra hunner med unger ved hjælp af hydrauliske pullerter, der kan køres op og ned efter behov, og dermed spærre for adgang og utidig fraternisering.
Zigzag-rampen er på siderne udført i smalle firkantprofiler i corten-stål, der er monteret med hulplader i corten-stål, og med elefantriste i samme materiale som gulvbeklædning. Forløbet på sidernes firkantprofiler følger tagets meget frie geometri og refererer endnu engang til savannens trækroner og græsbevoksninger. De skrå gangforløb er indbyrdes forbundet med vandrette platforme som udsigtspunkter, og er på siderne monteret med sikkerhedsglas, der afsluttes med en bred og fint afrundet håndliste i hårdtræ.
Nøje afstemt samspil mellem mennesker og dyr
Den nye port fungerer som et samlingssted med mange funktioner og et udgangspunkt for et besøg på savannen og dens dyr. På væggen mod Næsehornshuset - mod øst - er der blevet etableret en oplevelsesvæg med store fladskærme, hvoraf nogle af skærmene viser video af den virkelige savanne i real-tid, og andre viser oplysende videoer om de forskellige dyr.
Socialt samvær er også en vigtig del af projektet, og derfor rummer porten også et stort, cirkulært ildsted med en høj skorsten - begge udført i stål - der kan bruges til forskellige aktiviteter lige fra firma-events og til at bage snobrød. Ildstedet er monteret med mobile sider, som i bogstaveligt forstand kan flyttes som vinden blæser, og det er smart tænkt. Rundt om ildstedet er der placeret nogle lave træstubbe som siddepladser, men allerede nu har man erkendt, at der skal flere stubbe til for at få stedet til at fungere ordentligt, så det arbejdes der på.
Porten til Savannen er et flot og oplevelsesrigt byggeri, der byder på mange gennemtænkte detaljer og løsninger i et afstemt samspil mellem mennesker og natur. Det er en svær balancegang, når dyr er i fangeskab og skal vises frem for det nysgerrige menneske, men her er det lykkedes overordentligt godt.