Byggeriet fortjener anerkendelse som drivkraft i klimaindsatsen

Tiny Varigheden, selvbyg på Køge Fælles Jord. Foto: Niels Meilvang

Byggeriet er ofte til debat for sit høje klimaaftryk og sektoren er indirekte reguleret med krav til energiforbrug og samlede CO2-udledning i brug af byggematerialer. Det er dog kun cirka 10 % af byggeriet, der med de første krav i Bygningsreglementet har skulle reducere sin CO2-belastning, ifølge Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet, BUILD. Som medlem af Klimarådet og forskningsleder i BUILD bidrager Heiselberg til koblingen mellem viden, regulering og marked, herunder krav i Bygningsreglementet.

Sektoren er allerede underlagt skærpede krav til både energiforbrug og byggeriers samlede CO₂-udledning i brug af materialer. De første krav i Bygningsreglementet har ifølge Heiselberg kun omfattet ca. 10 % af byggeriet, men nye grænseværdier fra 2025 vil favne langt flere byggeprojekter.

- Jeg ser byggesektoren som en aktiv medspiller i den grønne omstilling - modsat andre sektorer som landbrugssektoren og fødevaresektoren, der holder sig tilbage og mere med armene over kors, siger Per Heiselberg, og tilføjer:

– Når byggeriet selv efterspørger og ønsker at imødekomme og udvikle klimakrav, påvirker det ikke blot eget aftryk, men skubber også til industrien og branchens egenforståelse.

Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet, BUILD, og medlem af Klimarådet

Ændret samtale i byggeriet

Selvom de første krav måske ikke har haft stor effekt på den samlede klimabelastning, har de har ændret dialogen i branchen, ifølge Heiselberg. Når byggeriet selv efterspørger lavemissionsmaterialer, understøtter det ikke blot egne reduktioner, men skaber også en omstilling i produktionsleddet. Og flere gode demonstrationsbyggerier viser også vejen, mener Heiselberg, der fremhæver Realdanias 4-1 Planet som eksempel på skalering af lavemissionsbyggeri både parcelhuse, rækkehuse og etagebyggeri.

Sektoransvar og fremtidige krav

I Danmark er vi godt på sporet til at nå klimamålet om 70 % CO2-reduktion i 2030 – nærmest uanset hvad der sker inden for byggeri og anlæg, fortæller Per Heiselberg:

- Reguleringer har skubbet udviklingen i gang, men det er helt afgørende, at byggeriets aktører selv tager ansvar og har vist, at det kan lade sig gøre at bygge med færre ressourcer. Det har stor betydning for, at mål bliver integreret.

Byggeriet er dog ikke en sektor, klimamålet i 2030 regulerer direkte.

– Byggeriet er en forbrugssektor. Men dets efterspørgsel på materialer og teknologi har en indirekte, men betydelig klimaeffekt. Når man i Bygningsreglementet sætter en grænseværdi for et byggeris klimabelastning, øger vi efterspørgslen på lavemissionsmaterialer. Sådan hjælper vi industrien med at komme i mål med klimakravene.

Planen er allerede lagt for stramning af kravene i Bygningsreglementet hvert andet år fremad.

- Allerede nu indsamler vi cases for at fastsætte realistiske krav i 2027, og det handler både om energieffektivisering og materialer – for nybyggeri og renovering. I eksisterende byggeri er det klart energiforbruget, der kan drejes på, mens det i nybyggeri primært er materialerne, da man allerede bygger tæt og energioptimeret. Og med de nye krav differentieres efter bygningstyper for at sikre, at alle bygningstyper bidrager til reduktion af klimabelastningen og at store komplekse byggerier som hospitaler også kan bidrage efter deres forudsætninger.

Tiny Varigheden, selvbyg på Køge Fælles Jord. Foto: Niels Meilvang

Designvalg og politiske tiltag

Frontløberne viser, hvad der er muligt. Deres resultater giver politikere mod til at stramme kravene, siger Heiselberg. Han understreger, at byggeriet er en af de sektorer, der påvirker klimaindsatsen globalt:

– Klimakrav påvirker både det, vi producerer og det, vi importerer. Ved at købe lavemissionsprodukter fra udlandet, sænkes CO2-belastningen globalt. På den front er byggeriet foran.

Han advarer dog mod at tro, at politiske tiltag er nok i sig selv.

– Lige nu diskuteres for eksempel statens CCS-udbud. Mange virksomheder falder fra, og det er tvivlsomt, om vi kommer i mål med dette. Samme usikkerhed gælder landbruget.

I byggeriet er skiftet i gang med brug af biobaserede materialer som træ, halm og søgræs. Men træ er ikke en uudtømmelig ressource, og der er behov for alternativer og øget brug af genbrug, mener Heiselberg:

- Der er flere eksempler på bygninger, hvor arkitekterne har skabt god atmosfære med genbrug, både af bygningsmasse og komponenter. Det handler om at sammensætte genbrugte materialer, så ældre byggeri igen bliver skønt og attraktivt.

Næste skridt: Byggepladsen, ressourcer og biodiversitet

Byggeriet har en lang tradition for at følge reglerne, men mange steder tester frontløbere grænserne og påvirker herved krav og reglement. Producenter sænker CO2-belastninger og er opmærksomme på EPD’er. Samtidig bliver der også kigget på byggepladsens aftryk for at få viden om, hvor belastningen ligger.

Heiselberg ser et behov for at gå videre end CO₂ og begynde at medregne flere påvirkninger og ressourcemangel.

- Vi skal bruge det, vi har, bedre – og regne på, hvordan byggeprojekter påvirker natur og biodiversitet. Det bør være næste skridt for Bygningsreglementet. Vi skal videre end klimakrav og data - vi skal bygge inden for naturens rammer og skabe miljøer, der er smukke, sunde og langtidsholdbare, afslutter Per Heiselberg.

Danmark er det første land i EU til at indføre grænseværdier for CO2-aftryk, men Per Heiselberg spår, at flere lande følger efter, især i forhold til den kommende harmonisering i EU (2028–2030).

Læs flere artikler om veje til mere bæredygtigt byggeri