Byggeri+Arkitektur har talt med projektudviklingschef i ejendoms- og investeringsselskabet AKF, Anders Borg, om Søbredden i Kirkebjerg Søpark. Her har man videreudviklet på sine erfaringer med halmisolering fra områdets fælleshuse og bygger nu rækkehuse efter samme metode – blot med større kompleksitet og tilføjelse af endnu flere biogene materialer.

Har man som bygherre en forpligtelse til at afprøve nye, bæredygtige veje?

- Ja, vi mener godt, man kan stille krav til os som bygherre. Vi har en størrelse, en organisation og en ejerkreds, der gør det muligt for os at eksperimentere, og vi ser det som vores ansvar at bruge de muligheder til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. Ordentlighed er en kerneværdi hos AKF, og det betyder også at tage samfundsansvar og at bidrage til den grønne omstilling af byggeriet.

- Vi ønsker at skubbe på for, at biogent byggeri bliver bredt accepteret. Når vi bygger attraktive ejendomme med halm og andre biogene materialer – målrettet en bred målgruppe – og på den måde gør biogent byggeri til en naturlig del af hverdagen og bybilledet, samt får det omtalt i både fagpressen og almindelige boligannoncer, baner vi vejen for at beslutningstagere og brugere med tiden tager det til sig. Søbredden er ét af de projekter, der skal være med til at normalisere det biogene byggeri og flytte det ud af eksperimentets skygge.

 

 

Hvilke udfordringer er der ved biogent byggeri?

- Biogent byggeri udfordrer ikke bare vores materialevalg, men hele måden, vi tænker byggeri på. Der er derfor ikke kun tale om en grøn omstilling i branchen, men i lige så høj grad en mental omstilling. Vi skal til at aflære vaner og forestillinger om, hvordan en bolig skal se ud og føles, og vænne os til nye æstetikker og materialer, som f.eks. halm og ler i stedet for gips og beton. Og så skal vi betragte det som en kæmpe mulighed - for de nye materialer kan give os sundere boliger og en æstetik, der harmonerer med naturen og dermed rammer nogle tendenser i tiden.

- Vi oplever desuden at blive udfordret af gældende regler og branchestandarder, der i høj grad er udviklet med konventionelle materialer som beton, glas og stål for øje. Det gælder for eksempel de beregningsmodeller og krav, som vi skal dimensionere byggeriet efter. Risikovilligheden i markedet bliver sat på prøve, når man bygger med biogene materialer, og det betyder i praksis, at bygherren ofte må påtage sig et større ansvar og en højere risiko for at realisere projekter med nye løsninger. Et eksempel er reglerne for beregning af byggeriets klimapåvirkningen, der ikke belønner, at biogent byggeri opmagasinerer CO₂ ved produktion – i modsætning til de klassiske mineralske byggematerialer, der udleder CO₂, når de produceres. Dermed fremstår de biogene materialers potentiale ikke tydeligt i de nuværende regnemetoder.

- Og endelig er der den praktiske side af sagen. Bygbarheden er der, men det kræver virkelig planlægning og overblik. Når man arbejder uden standardløsninger, stiller det større krav til koordinering og systemforståelse. Det er ikke nødvendigvis sværere på sigt, men det er anderledes og udfordrende til en start.

 

 

Så hvordan løser vi disse udfordringer?

- Det gør vi først og fremmest ved at dele vores erfaringer åbent og ærligt - både det, der lykkes, og det, der er svært. Forandring kræver samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og projekter samt en fælles vilje til at udfordre vanetænkningen. Den vilje forsøger vi at bidrage til hver gang, vi går i gang med noget nyt. Som bygherre har vi et ansvar for at skabe rammerne og efterspørge helhedsorienterede løsninger. Men vi har også brug for projekterende, der har den nødvendige viden og erfaring at bringe i spil, og som er klar til at tænke ud over standardløsningerne.

Hvilke aha-oplevelser tager I med jer på fremtidige projekter?

- Det vigtigste, vi tager med os fra Søbredden, er erkendelsen af, at det kan lade sig gøre; det er faktisk bygbart og effektivt. Vi har kunnet rejse et to-etagers råhus om dagen, fordi ydervæggene blev leveret som færdige elementer med vinduer monteret. Det minimerede både byggepladsens kompleksitet og reducerede montagetiden markant, siger Anders Borg og fortsætter:

- Og så har vi formået at udvikle og gennemføre et biogent byggeri, der ikke ligner et eksperiment, men er et attraktivt boligtilbud til helt almindelige familier i byen. Det er ikke en prototype, men beboelige og velfungerende rækkehuse, hvor alternative løsninger og materialer er integreret i både form og funktion og ikke noget, der bare er klistret på bagefter. Vi tager også med os, at efterspørgslen fra markedet er der. Alle rækkehusene er blevet solgt, før byggeriet er færdigt, og det fortæller os, at vi ikke behøver gå på kompromis med markedets forventninger, selvom vi går nye veje materialemæssigt og byggeteknisk.

 

 

Hvilke forhindringer er der for den grønne omstilling?

- Én af de største udfordringer lige nu er, at de modeller og regneregler, vi skal dokumentere og beregne efter, ikke er gearet til at favne de nye og mere bæredygtige løsninger. Et godt eksempel er naturlig ventilation: I energirammeberegningen bliver vi stillet dårligere, når vi vælger naturlige løsninger frem for mekanisk ventilation, selvom vi ifølge vores rådgivere forventer samme lave energiforbrug og samtidig et indeklima med en mere naturlig fugtbalance. Det hænger blandt andet sammen med, at beregningsmodellen for mekanisk ventilation forudsætter et statisk scenarie med lukkede vinduer hele året, og dermed ikke tager højde for, hvordan bygninger reelt bruges i hverdagen. Resultatet er, at vi har svært ved at dokumentere de reelle grønne gevinster, og det risikerer at spænde ben for udviklingen af mere bæredygtige løsninger, fortæller Anders Borg og uddyber:

- Det samme gælder mange nye biogene materialer. De bliver let vurderet skævt i livscyklusberegninger, fordi de ikke altid er understøttet af produktspecifikke EPD’er. Resultatet er, at de kan komme til at fremstå som mindre bæredygtige end konventionelle, ikke-fornybare materialer - selv når det modsatte i virkeligheden er tilfældet. Derfor kræver den grønne omstilling også, at vi tør bruge både sund fornuft og mavefornemmelse i vores beslutninger. Vi må tage de valg, vi ved er rigtige, også når de ikke nødvendigvis scorer højest i de nuværende beregningsmodeller.

 

 

Hvordan ser fremtiden ud?

- I AKF er vi optimistiske, og ift. vores ejerkreds har vi helt klart også oplevet et skifte: Det er i stigende grad fraværet af bæredygtige løsninger, der skal forklares og ikke tilstedeværelsen. Det er en vigtig og positiv udvikling, som peger fremad. Om ti år vil vi forhåbentlig se tilbage på byggerier som Søbredden som nogle af de første skridt og ikke som undtagelser, men som begyndelsen på en ny normal, slutter Anders Borg.