Klyngehuset Kronjylland: I let berøring med naturen

Rune Bjerno Nielsen, Partner og Architect MAA fra C.F. Møller Architects

Hvis arkitekturens og materialevalgets formål er at skabe noget, der både opfylder krav og behov, og som samtidig tilpasser sig omgivelserne – og måske endda trækker dem ind i sig, så må Landsbyklyngen Kronjylland siges at være et godt bud på en rollemodel.

I det flade landskab med den særlige ådal biodiversitet ville en bygning nemt komme til at stikke ud. Men ved at benytte træ og sedumtag og en florlet konstruktion med tre længer under et cirkulært tag, er beskuerens første indskydelse: Det passer godt ind.

Og udgangspunktet for arkitekturen var da også harmoni med naturen, fortæller Rune Bjerno Nielsen, Partner og Architect MAA fra C.F. Møller Architects.

- Vores ambition var, at det skulle føles som om, huset altid havde ligget der.

Tegnestuen hentede også inspiration fra de omkringliggende landsbysamfund. I Albæk, en af de 13 landsbyer i klyngen, er der en del tre- og firlængede gårde, og de gav idéen til at udforme huset med tre selvstændige længer under et samlende tag. De overdækkede mellemrum åbner byggeriet op mod alle retninger. ”Gårdspladsen” udgøres af et samlende trægulv eller terrasse, som er forlænget med en lille bro ud over et regnvandsbassin.

- Længerne sikrer, at der altid kan findes et sted i læ for vind og vejr, og broen skaber endnu tættere relation til naturen. Når man står ude på den, kan man opleve et helt lille ”Titanic moment”, siger Rune Bjerno Nielsen.

Vi kan ikke fortsætte med at bygge helt konventionelt…

Kunne man forestille sig, at huset var opført i beton eller af murværk?

- Træ har været det naturlige valg. Bygningen ligger jo som en spejderhytte eller en gammel lade på en eng, så det ville virke forkert at bygge et murstenshus, siger Rune Bjerno Nielsen.

- Træ er også i vores tegnestues ånd. Ligesom resten af byggeindustrien har vi en ambition om at bygge så optimalt som muligt for at minimere påvirkningen af planeten. Vi kan ikke fortsætte med at bygge helt konventionelt, og projektet kaldte naturligt på ikke at blive opført i tunge materialer, tilføjer han.

Træet har også gjort det nemt at bygge det runde tag og samtidig relativt billigt at opføre den bærende søjlekonstruktion og de tre træhuse. Til facaderne på to at husene er der brugt varmebehandlet træ, mens det tredje hus – til grej – har almindelig et på to beklædning. I et af husene, der har hyggestue med brændeovn, er der brugt egefinérplader med oliebehandling for at opnå en varm, hjemlig stemning. Gulvet i to af husene er af træklodser af endetræ, mens grejhuset har flisegulv. Sedumtaget sørger for, at regnvandet opsamles og ledes relativt langsomt ned til åen.

 

Læs også: C. F. Møller fremtidssikrer boligbyggeri i Silkeborg med ny bypark

Plantegning af Klyngehuset

Skybrudssikring en kæmpe gave til projektet

Det var lokale ildsjæle fra Albæk Borgerforening, der tog initiativet til klyngehuset, som skal styrke fællesskabet blandt beboerne de omkringliggende landsbyer og bruges som mødested for den uorganiserede idræt til ophold, formidling, madlavning og opbevaring af friluftsudstyr.

C.F. Møller Architects fik en henvendelse fra ildsjælene og hjalp med at søge penge fra kampagnen ”Mødestedet”, som Realdania driver sammen med Lokale- og Anlægsfonden. Det lykkedes at få bevillingen, og samtidig havde projektet det held, at området, der er en del af Naturpark Randers Fjord, skulle skybrudssikres. Anlægget omkring huset og skybrudssikringen kom til at gå op i en højere enhed og er blevet til en biodiversitetspark med engbeplantning, vådområder, regnvandssøer og træsorter, der understøtter biodiversiteten. Rune Bjerno Nielsen slutter af:

- Det betød, at regnvandssøerne kom med i projektet, og den største lavning er blevet til en boldbane. Det var en kæmpe gave til projektet at få landskabsprojektet med, og overskudsjorden fra lavningerne har vi anvendt til at skabe et let kuperet terræn omkring bygningen.