Consentino tilbyder bæredygtige facader med Dekton
At skabe det bæredygtige alternativ til traditionelle facader har i mange år været i fokus hos den internationale, spanske virksomhed, Cosentino, som står bag de to markedsledende brands, Silestone og Dekton samt naturstensbrandet Sensa.
Virksomhedens engagement i bæredygtighed og miljøledelse afspejler den multinationale virksomheds bevidsthed om bygge- og anlægssektorens rolle i kampen mod klimaforandringer – og med en omfattende, intern R&D indsats løftes virksomheden ind i fremtiden med kompromisløse, bæredygtige overflader til byggeri, arkitektur og interiørdesign og ikke mindst CO2-neutralitet.
I 2020 blev den ultrakompakte overflade til bl.a. facader, belægninger, gulve og interiør, Dekton, certificeret CO2-neutral, og nu fortsættes rejsen med videreudvikling af produktionsprocessen til det anerkendte brand, Silestone, som især anvendes til badeværelses- og køkkenmiljøer som bordplader og beklædninger. Det sker med lanceringen af en ny teknologi under navnet HybriQ, som er det næste trin i Cosentinos dedikerede indsats for at præsentere de mest innovative og bæredygtige produkter på markedet.
Dekton – et CO2-neutralt produkt
Den ultrakompakte, keramiske overflade, Dekton, er et innovativt produkt, der siden lanceringen i 2012 har været målrettet international design og arkitektur. Dekton er en sofistikeret blanding af de råmaterialer, der indgår i produktionen af glas, porcelæn og kvartsoverflader. Materialet fremstilles i en højteknologisk proces ved hjælp af den avancerede Particle Sintering Technology – eller teknik med sintrede partikler også kaldet PST, som er en innovativ komprimeringsproces, der med varme og tryk skaber en overflade med unikke plet- og graffitiafvisende egenskaber samt ridse- og slagfasthed, UV-, varme- og frostresistens.
I naturlig forlængelse af Cosentinos engagement i bæredygtighed og genanvendelse har et bredt udsnit af Dekton® farverne, siden den spæde start været baseret på genbrugsmaterialer fra egen produktion. Og allerede i 2016 opnåede Dekton den attraktive miljøvaredeklaration, Environmental Product Declaration.
Produktet har alle anerkendte miljøgodkendelser, som f.eks. EDP, ISO 14001 og ISO 9001, og siden 2020 også CO2-neutralitet for hele Dektons livscyklus (cradle-to-cradle) fra udvinding af råmaterialer over brug til bortskaffelse.
For Cosentino var certificeringen en milepæl, som blev nået gennem stærke initiativer mod højere energieffektivitet, minimeret ressourceforbrug, brug af vedvarende energi, bæredygtige mål i forhold til beregning af den samlede CO2-belastning. Omsat til tal betød introduktion af de bedst mulige teknikker optimering af produktionsprocesser og en målrettet investering på EUR 3 mio. samt at produktionen af Dekton nu bidrager med en 7% reduktion af udledningen af drivhusgasser.
- Hos Cosentino driver vi omstillingen mod lavemissionsøkonomi i tråd med den internationale agenda ved at fremme energieffektivitet, reduktion af CO2-udledninger og bæredygtighed. Den tilgang styrker vores innovative karakter og giver os mulighed for visionære forbedringer af vores fremtid. Samtidig styrker vi vores indsatser på industriel innovation og infrastruktur (Verdensmål 9), ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12) og klimaindsats (Verdensmål 13), siger Antonio Urdiales, som er miljødirektør i Cosentino Gruppen.
Klimakompensation er også bæredygtighed
På toppen af interne indsatser i den spanske produktion klimakompenserer Cosentino med en investering i et projekt til reduktion af drivhusgasser, som både er ansvarligt og har et stærkt socialt element ved at arbejde mod FN’s verdensmål omkring bæredygtig udvikling.
For at opnå CO2-neutralitet er produktionen af Dekton nemlig yderligere kompenseret med emissionsreduktioner (CER) i forbindelse med et biogasprojekt i Loma Los Colorados, Chile, som er registreret som et Clean Development Mechanism-område (CDM) under FN.
Målet med projektet er at udvikle et system for opsamling og bæredygtig brug af energi i området, som ligger nord for Santiago, Chile. Det involverer drift af et affaldsdeponeringsanlæg med opsamling af biogasser til generering af elektricitet, som kan sikre i en årlig gennemsnitsreduktion af CO2-udledningen med 1.317.482 tons.
Her er Cosentino involveret i initiativer og økonomiske tiltag, der udvikler regionen bæredygtigt gennem uddannelse og etablering af nye jobs, hvilket ligger i tråd med Cosentino Gruppens tradition for et veludviklet rekrutterings-, talent- og udviklingsprogram såvel i Spanien som omkring Cosentinos brasilianske naturstensproduktion.
Solceller, bæredygtighed & biodiversitet
Med en bevidsthed om de internationale krav til bæredygtighed og energieffektivitet har Cosentino en ambitiøs strategi, som i starten af 2022 foldes yderligere ud med etablering af et nyt, stort solcelleanlæg, der sikrer at min. 25% af virksomhedens forbrug af 100% vedvarende energi med certificeret oprindelse løftes af egen energiproduktion fra 37.000 solpaneler med en årlig ydeevne på 34.000 MWh.
Projektet, som er en del af virksomhedens 2030-2050 klimastrategi, bidrager ikke kun til reduktion af virksomhedens samlede CO2-belastning men kombineres med et initiativ til forbedring af en lokale biodiversitet i området omkring Cosentinos hovedkvarter, idet de 15 hektarer, som solcelleanlægget fylder, vil blive dedikeret til et biodiversitetsprojekt med genetablering af lokal flora og fauna som omdrejningspunkt.
Den bæredygtige facade
Som et fremtidsorienteret og innovativt alternativ til kendte facadevalg som skærmtegl, facadetegl og traditionelle naturstensoverflader som skifer, granit og marmor arbejder Cosentino fortsat med at produktudvikle Dekton og imødekomme krav og aktuelle trends i moderne arkitektur.
De stigende krav til et unikt arkitektonisk udtryk, specialfarver, effektivitet og optimering mødes med muligheder for specialfarver, forskellige tykkelser og specialformater, der matcher diverse facadesystemer – og ikke mindst et videnscenter med international specialistviden, som tilbyder at indgå som sparringspartner i projektudviklingen og bidrage til optimering såvel ressourcemæssigt som økonomisk.
Med Dekton styrkes ikke blot byggeriets arkitektoniske udtryk og bygningens strukturelle stabilitet, men også byggeriets energieffektivitet og trivslen i og omkring byggeriet. Og hos Cosentinos danske center samarbejder man tæt med arkitekter, entreprenører og håndværkere i alle byggeriets faser, uanset om det drejer sig om enfamilieshuse eller avancerede og ambitiøse bolig- og kontorbyggerier.
- Ved at involvere os som sparrings- og samarbejdspartner tidligt i processen oplever vi, at vores viden og know-how kan optimere byggeriets økonomi uden at gå på kompromis med de arkitektoniske linjer. Vores internationale projektafdeling linker direkte ind i produktionen, hvilket afspejler sig i en unik detaljeringsgrad, der giver markant mindre spil og tilsvarende højere ressourceudnyttelse.