Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
DGNB-certificeringsordningen har skruet op på krav
Rådet for Bæredygtigt Byggeri har ændret kraftigt i DGNB-certificeringen, som nu kommer i opdateret version.
Niveauet for at opnå DGNB-certificering er en tand højere i opdateringen af certificeringen, som Rådet for Bæredygtighede nu lancerer efter en grundig gennemgang.
Både cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer har fået et større fokus, og derudover har man gjort certificering for renovering og transformation lettere at gå til. Desuden er EU-taksonomien indarbejdet i DGNB.
- De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, udtaler Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri i en pressemeddelelse.
Først og fremmest bliver DGNB langt mere vigtig for renoveringer, og denne type projekter vil generelt få lettere ved at opnå en certificering frem for nybyggeri. Den såkaldte dynamiske LCA, der er en ny type LCA, vil belønne den lavere klimabelastning i renovering, især i begyndelsen af bygningens levetid. Desuden vil DGNB lægge større vægt på cirkularitet i byggematerialer. For der er brug for at mindre bybyggeri og mere renovering – gerne med biogene eller genbrugte materialer - for at nå klimamålene.
Det næste er at der vil være et højere fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater. Certificeringen vil ikke længere omfatte processen mod at opnå de gode resultater. De fleste i byggeriet er efterhånden klar over, at processen oftest er en forudsætning for at kunne nå resultaterne. I den nye DGNB-ordning vil man først få sin bygning certificeret, efter at den har været i brug i et år, for derved kan bygherren have tid til at få vigtig viden om, hvorvidt bygningen lever op til forventningerne. Der kan nemlig være langt fra projektet på tegnebrættet til at bygningen er i drift – både i forhold til energiforbrug, opfyldelse af brugernes faktiske behov og biodiversitetsambitioner.
Sluttelig vil DGNB-certificeringen fremover også indeholde en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier. De sætter en ramme for om en økonomisk aktivitet også kan vurderes at være miljømæssigt bæredygtig.
Det er også vigtigt at have for øje, at antallet af kriterier, som bygningen bliver målt på i DGNB, er i den seneste version reduceret fra 36 til 14. Kriterierne fokuserer stadigvæk på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed. Men man har trimmet således, at de tilbageværende tiltag er dem, der giver størst effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.
Den nye version af DGNB er blevet til i samarbejde med virksomheder, forskere og andre eksperter. Desuden har 23 bygge- og renoveringsprojekter deltaget i et pilotforløb og givet input til justering af kriterier og dokumentationskrav. Endelig har der været en høring af kriterierne, hvor mange er kommet med faglige input og forslag til ændringer. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har bidraget.
"Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau," siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Der findes i dag fem forskellige typer af DGNB-certificering, som alle består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde. Eksempler på kriterier er biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. Kriterierne fordeler sig på tre områder: socialt, økonomisk og miljømæssigt.
DGNB giver bygherren mulighed for at stille krav og afstemme forventninger til byggeriet ud fra en prædefineret ramme. Samtidig får bygherren tredjepartsverificerede data og tilhørende dokumentation, som er relevant i forbindelse med ESG-rapportering og grøn finansiering.
Tal fra Byggefakta viser, at over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 30 mio. kr. DGNB-certificeres. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har uddannet mere end 2.000 personer som autoriserede DGNB-rådgivere.
Både cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer har fået et større fokus, og derudover har man gjort certificering for renovering og transformation lettere at gå til. Desuden er EU-taksonomien indarbejdet i DGNB.
- De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, udtaler Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri i en pressemeddelelse.
Fokus på renovering, resultater og EU-regulering
Der er tre fundamentale ændringer i den nye version af DGNB-certificeringen.Først og fremmest bliver DGNB langt mere vigtig for renoveringer, og denne type projekter vil generelt få lettere ved at opnå en certificering frem for nybyggeri. Den såkaldte dynamiske LCA, der er en ny type LCA, vil belønne den lavere klimabelastning i renovering, især i begyndelsen af bygningens levetid. Desuden vil DGNB lægge større vægt på cirkularitet i byggematerialer. For der er brug for at mindre bybyggeri og mere renovering – gerne med biogene eller genbrugte materialer - for at nå klimamålene.
Det næste er at der vil være et højere fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater. Certificeringen vil ikke længere omfatte processen mod at opnå de gode resultater. De fleste i byggeriet er efterhånden klar over, at processen oftest er en forudsætning for at kunne nå resultaterne. I den nye DGNB-ordning vil man først få sin bygning certificeret, efter at den har været i brug i et år, for derved kan bygherren have tid til at få vigtig viden om, hvorvidt bygningen lever op til forventningerne. Der kan nemlig være langt fra projektet på tegnebrættet til at bygningen er i drift – både i forhold til energiforbrug, opfyldelse af brugernes faktiske behov og biodiversitetsambitioner.
Sluttelig vil DGNB-certificeringen fremover også indeholde en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier. De sætter en ramme for om en økonomisk aktivitet også kan vurderes at være miljømæssigt bæredygtig.
Det er også vigtigt at have for øje, at antallet af kriterier, som bygningen bliver målt på i DGNB, er i den seneste version reduceret fra 36 til 14. Kriterierne fokuserer stadigvæk på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed. Men man har trimmet således, at de tilbageværende tiltag er dem, der giver størst effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.
Branchens frivillige certificeringsordning
Byggebranchen gik for 12 år siden sammen om at indføre den frivillige certificeringsordning DGNB i Danmark. Det gjorde man for at skabe en fælles retning og et fælles sprog for arbejdet med bæredygtighedstiltag. Gennem ordningen har ambitiøse investorer, bygherrer, rådgivere, entreprenører, materialeproducenter m.fl. arbejdet systematisk og strategisk med at dokumentere deres bæredygtighedstiltag – lang tid før der kom klimakrav i byggelovgivningen.Den nye version af DGNB er blevet til i samarbejde med virksomheder, forskere og andre eksperter. Desuden har 23 bygge- og renoveringsprojekter deltaget i et pilotforløb og givet input til justering af kriterier og dokumentationskrav. Endelig har der været en høring af kriterierne, hvor mange er kommet med faglige input og forslag til ændringer. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har bidraget.
"Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau," siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Obligatorisk fra sommeren 2025
Fra i dag kan byggeprojekter tilmeldes certificering efter den nye DGNB-version, og fra den 1. juli 2025 bliver den standard.Om DGNB
DGNB-certificeringen er en frivillig ordning, der anvendes til at dokumentere, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i det byggede miljø. Fra bygningers indre til hele byområder hjælper DGNB med at fremme valg, der skaber bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfundet.Der findes i dag fem forskellige typer af DGNB-certificering, som alle består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde. Eksempler på kriterier er biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. Kriterierne fordeler sig på tre områder: socialt, økonomisk og miljømæssigt.
DGNB giver bygherren mulighed for at stille krav og afstemme forventninger til byggeriet ud fra en prædefineret ramme. Samtidig får bygherren tredjepartsverificerede data og tilhørende dokumentation, som er relevant i forbindelse med ESG-rapportering og grøn finansiering.
Tal fra Byggefakta viser, at over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 30 mio. kr. DGNB-certificeres. Rådet for Bæredygtigt Byggeri har uddannet mere end 2.000 personer som autoriserede DGNB-rådgivere.
Om Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Rådet for Bæredygtigt Byggeri er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighedstiltag i bygge- og ejendomsbranchen. Organisationen har over 750 medlemsvirksomheder og 45 ansatte fordelt mellem København og Aarhus.
Udover at administrere og udvikle certificeringsordningen DGNB i Danmark arbejder organisationen også med EU-taksonomi, ESG og politisk interessevaretagelse. Derudover afholder organisationen en lang række kurser og arrangementer.
