Danish Crowns hovedkontor: En omskrivning af den trelængede gård
Man skal mærke den fælles sag og fokus på en bæredygtig fremtid. Det har været vigtigt i CEBRAs design af Danish Crowns nye hovedkontor i Randers. Huset er en sanseoplevelse af landbrugshistorien og maden, man producerer til.
Danish Crowns nye kontorbygning ligger på en skråning og åbner sig som en vifte med udkig over rullende marker og gamle æbleplantager. Et landskab der både fortæller om virksomhedens rødder og måske fremtiden i nye plantebaserede produkter.
– En af de ting, vi hos CEBRA synes er vigtig for et kontorhus er, at det skal understøtte selve ideen om, at alle arbejder for samme sag, fortæller arkitekt og stiftende partner i CEBRA Architecture, Mikkel Frost:
– I konkurrenceprojektet ønskede vi at skabe referencer til landbrugshistorien, og i vores projekt er den trelængede bondegård blevet til en vifte af bygninger med atrier mellem. Facaden er bygget op af linjer eller en form for bjælker, som refererer til bindingsværk.
– Det bærende i huset er murværket, som både er en udvendig facade og går igen som indvendig facade på gårdpladserne i atrierne. Det har vi dyrket rigtig meget sammen med Randers Tegl. Blandt andet har vi udviklet en hjørnesten for at få designet til at lykkes i de fremskudte hjørner.
Sanse det man arbejder for
Kontorhuset er opbygget som en klassisk by med gader og torve og butikker i gadeplan. Fælleskontorer ligger i nederste niveau, en slagterbutik, fitnessfaciliteter samt en stor kantine. Går man op i bygningen ligger kontorerne. Og allerede i konkurrencematerialet var det nævnt, at bygningen skulle indeholde et åbent showroom-køkken, fortæller arkitekten:
– Vi valgte at lægge køkkenet som kernen i hele bygningen. Det og maden er epicentret. Samtidig er her slagterbutikken, som medarbejderne kan købe fra. Så selvom man sidder i HR og ikke har noget med fødevarer at gøre, bygger man en fælles identitet op. Showroom-køkkenet kan man altid se eller dufte og høre kokkene er i gang. De laver ofte mad sammen med børn eller virksomheder.
Ude og inde glider på en måde over i hinanden i kontorbygningen, hvor vifteformen refererer tilbage til stjerneformede udstykninger i landboreformen.
– Du kigger ud på et landskab, som du skal faktisk også ud og bruge. Man kan tage et gåmøde på en tur ud i landskabet, hvor vi har designet nogle øer med forskellige funktioner i. Stierne fra bygningen stråler ud af de tre længer ud i landskabet og peger tilbage på vores landbrugskultur og forhistorie som nation, forklarer Mikkel Frost:
– Det nye domicil er desuden forbundet med det gamle domicil ved et nyt drivhus, hvor man kan plukke tomater for at give denne glasgang mere mening end blot at skulle forbinde de to bygninger.
Læs også:
CEBRA Arkitekter: Venskab og vildskab
Rum der giver variation og rart indeklima
CEBRA har skabt en bred palet af muligheder for medarbejderne med forskellige zoner, så man kan flytte sig let efter opgaven, eller hvilket humør man er i, fortsætter Mikkel:
– Hvis du skal have ro til at skrive, kan du opsøge et rum, der er mere lukket og huleagtigt. Der er små lukkede telefonbokse og mere afsondrede områder. I den modsatte ende af skalaen har vi rum til workshops og større møder. Vi har forsøgt at skabe rum med mange forskellige kvaliteter og skabe variation og diversitet.
Det har også været et fokus at lave en energieffektiv bygning med et rart indeklima.
– Vi kigger altid på, om vi kan minimere det sydvendte areal. Her lukker os mod syd og åbner op mod nord med viften og udsigten. For hele issuet med indeklima er at se på, hvordan man kan holde varmen ude af vores bygninger, fordi de i dag er så velisolerede, som de er. Det er et krav, men det betyder også, at man nærmest kan varme sådan en stor bygning op ved bare de mennesker, der er i den.
Skal sidde lige i øjet
Murværket er nærmest, det eneste man ser, så det har bare skulle sidde lige i øjet, fortæller Mikkel Frost, og der har været mange detaljer og tekniske udfordringer at løse i tæt samarbejde med Randers Tegl. Bygningen har eksempelvis Europas længste tegloverligger, og farvespillet og nuancer i murværket er tonet i detaljen.
– For at adskille bjælkerne fra hinanden i konstruktionen har vi arbejdet med tre forskellige forbandter. Nogle er helt flade. Og i nogle stikker hver anden sten frem og i endnu en type stikker hver tredje forbandt frem. Det får facaden til stå som det her bindingsværksprincip.
– Det er noget vi har brugt virkelig meget energi på. At vælge farven til fugerne i murværket og finde ud af, hvordan laver vi fremspring og tilbagetrækninger. Så når man ser murværket på en solskinsdag, skaber skyggespillet tre forskellige farver i murværket, selvom det er den samme sten.
Smukke bygninger værner man om
Hvor murværket skaber nuancer og spil med lys og skygge, er tagets design helt enkelt og giver en flot ro. Al teknik er integreret i tagformen, der har en central rygrad med skrånende flader på hver side, som et traditionelt saddeltag med en flad kip.
– Taget skal være smukt at se på, og nu kan jeg godt lyde som en sur gammel mand – men vi taler om alt mulig andet end æstetik for tiden. Det er slet ikke fordi det ikke er vigtigt at tale om bæredygtighed. Det er den absolut vigtigste agenda, vi har som art her på planeten. Vi skal også tale om inklusion og social diversitet. Men problemet er, når man glemmer at tale om æstetik. Fordi noget af det allervigtigste er, at bygninger bliver smukke at se på. Fordi når de bliver vellykkede, har vi også en tendens til at passe bedre på dem og bevare dem i lang tid. Og det at bruge noget i lang tid er også bæredygtighed, runder Mikkel Frost af:
– Ligegyldige bygninger river man bare ned og bygger noget nyt. Men bygninger, hvor man virkelig kan mærke, at der er lagt kærlighed i og kan se, at de er smukt og dygtigt lavet. Dem bevarer man. Så renoverer man på dem og bygger dem om til, at de får et langt liv.