Grafikken illustrerer, hvordan den nye teknologi kan nedbringe behovet for at køle bygninger med store glaspartier ned, når solen ellers gør sit bedste for at varmen dem op. Af Lise Refstrup Linnebjerg Pedersen, iNANO, Aarhus Universitet
Selvregulerende glas kan mindske kølebehov i glasbyggeri
Et nyt lysfølsomt hybridmateriale udviklet på Aarhus Universitet tilpasser varmeindtrængning gennem vinduer uden brug af strøm eller sensorer.
En gif-fil illustrerer, hvordan sølv-nanoringene blokerer for nær-infrarød stråling, når de varmes op. Af Lise Refstrup Linnebjerg Pedersen, iNANO, Aarhus Universitet
Ny teknologi udviklet på Aarhus Universitet kan bane vejen for intelligente vinduesløsninger, der reducerer behovet for køling i moderne byggeri. Forskere ved universitetets Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) har udviklet et passivt, lysfølsomt materiale, der integreret i vinduesglas kan mindske solens varmeindtrængning – uden brug af hverken strøm, sensorer eller elektronik.
Materialet består af mikroskopiske sølvnanoringe, som automatisk reagerer på solens intensitet. Når sollyset er kraftigt, øges materialets evne til at blokere nær-infrarød stråling, hvilket mindsker varmebelastningen i bygninger med store glasfacader – uden at kompromittere gennemsigtigheden i det synlige lys.
Ifølge forskerne er potentialet særligt relevant i moderne kontor- og boligbyggeri, hvor store glaspartier ofte skaber behov for mekanisk køling i sommerhalvåret.
- Vi har udviklet en kombination af materialer, som ændrer sine optiske egenskaber i takt med sollyset. Det tillader varme at slippe ind, når solen står lavt, men blokerer for varmestråling midt på dagen, hvor kølebehovet typisk er højest – og det hele sker uden nogen form for strømtilførsel, forklarer ph.d.-studerende Xavier Baami Gonzáles.
Passiv teknologi med kommercielt potentiale
Teknologien befinder sig fortsat på forskningsstadiet, men Aarhus Universitet har allerede indsendt en patentansøgning, hvilket understreger løsningens potentielle anvendelse i byggeindustrien. Ifølge projektleder Duncan Sutherland er målet at integrere materialet i fremtidige, smarte vinduesløsninger.
- Denne type løsninger er afgørende, hvis vi skal bygge mere klimavenligt uden at gå på kompromis med komfort og dagslys. Vores håb er, at hybridmaterialet på sigt kan finde vej til kommerciel anvendelse i arkitektur og byggeri, siger han.
Forskningsresultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Advanced Functional Materials.
