Månehabitatet er bygget i en 40-fods container for at optimere transport og give fleksibilitet. Selve habitatet har en størrelse på 28 m2.
Danske rumarkitekter har bygget månehabitat
SAGA Space Architects har netop præsenteret et månehabitat, der også har et dansk fingeraftryk i isoleringen.
Til at isolere månehabitatet har SAGA anvendt Rockwool Flexibatts 34 fra Rockwool, som også har ydet rådgivning gennem projektet.
Efter mange måneders arbejde er SAGA’s nye månehabitat FLEXHab nu officielt indviet.
Habitatet befinder sig i en 40 fods container og er blevet transporteret fra Danmark til det europæiske astronauttræningscenter i Köln, hvor den er blevet forbundet med en 1000 m2 simulation af månens overflade.
Til at isolere månehabitatet har SAGA anvendt Rockwool Flexibatts 34 fra Rockwool, som også har ydet rådgivning gennem projektet.
- Det isoleringsmateriale, vi har modtaget fra Rockwool, har været essentielt for habitatets succes. Den brandsikkerhed og nemme anvendelse, som Rockwools stenuld tilbyder, har gjort det muligt at bygge et holdbart habitat, der skal bruges til astronauttræning i de næste 20 år - og forhåbentlig i sidste ende på månen. Rockwool har ikke blot leveret materialet, men også været en uvurderlig partner ved at tilbyde sparring om produktvalg og implementering gennem hele processen. Det har virkelig gjort en stor forskel, og vi er meget taknemmelige for deres bidrag, fortæller Sebastian Aristotelis, der er medstifter af SAGA.
Interessant
For Rockwool har opgaven været meget interessant, fortæller Simon Bullinger, der er Project Sales Manager fra Rockwool.- Det er altid spændende at arbejde med partnere, der deler vores passion for at udforske nye byggeteknologiske løsninger. Deltagelsen i månehabitatsprojektet har givet os en platform til at demonstrere, hvordan vores produkter kan modstå selv de mest ekstreme forhold.
Rockwools stenuldsisolering blev valgt som det foretrukne materiale til projektet grundet dens unikke evne til at modstå ekstreme temperaturer, fugt og vand.
- "Vores produkt er robust og kan modstå varme over 1000 grader, samt vand og fugtpåvirkning. Det er uorganisk, hvilket sikrer, at der ikke opstår skimmelsvamp eller anden uønsket vækst i med næring fra isoleringen, der kan skabe luftforurening i et lukket miljø som et månehabitat. Desuden er det diffusionsåbent, hvilket sikrer en bedre fugthåndtering – en væsentlig faktor, når man bygger i lukkede kapsler, forklarer Simon Bullinger.
Ud over at levere isoleringsmaterialet har Rockwool også sparret med SAGA omkring placeringen af det lufttætte lag i FLEXHab.
Rockwool har bidraget til udviklingen af månehabitatet FLEXHab, som skal træne europæiske astronauter til fremtidige månemissioner og vil spille en central rolle i de kommende års rumfartsaktiviteter.
Om FLEXHab
Månehabitatet er designet til at træne astronauter til Artemis-missionerne hos Den Europæiske Rumorganisation (ESA), som er en del af Det Europæiske Astronautcenter (EAC). Formålet med Artemis-missionerne er at sætte mennesker på månen igen. Habitatet understøtter mellem- til langtidsvarende analogmissioner for et mandskab på fire med avancerede teknologier for menneskers trivsel. Habitatet har en størrelse på 28 m2.