Projektet Ada (2018-2019), Jenny Sabin Studio i samarbejde med Microsoft Research. Foto: John Brecher og Jake Knapp for Microsoft
De Levende Strukturer
Udstillingen Levende Strukturer indleder Louisianas nye serie Arkitekturens Forbindelser og præsenterer tre tegnestuer, som arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og biologi, biokemi og natur.
Vil man skabe et paradigmeskifte inden for arkitektur og design må man gentænke det alt helt fra bunden. Louisianas nye udstilling Levende Strukturer præsenterer, hvordan forskningen ændrer arkitekternes. De tre internationale tegnestuer ecoLogicStudio, Atelier LUMA og Jenny Sabin undersøger gennem tests, prototyper og installationer, hvordan natur og arkitektur kan smelte sammen. Der er en anerkendelse af og nysgerrighed på alle levende organismer ned til celleniveau for at få indsigt og viden i naturens tilpasningsevne, som arkitekterne vil drage ved lære af til at bygge i overensstemmelse med naturens ressourcer. Udstillingen viser, hvordan tegnestuernes vidt forskellige metoder til at arbejde i feltet mellem biologi, biokemi og natur.
Atelier LUMA, Salt panel harvest in Les Salins de Giraud, Foto: Adrian Deweerdt
Bio-digitalt design
ecoLogicStudio er startet af de to italienske arkitekter Claudia Pasquero og Mario Poletto. De ser sig selv som praksisbaserede forskere, der arbejder med bio-digitalitet. Det forklares som et krydsfelt mellem biologi og digital produktion, hvor levende organismer inddrages som en del af arkitekturen og byplanlægningen. Konkret består det af at indbygge alger og skabe en fotosyntetisk proces i arkitekturen. Svampe og mug bliver inviteret ind som samarbejdspartnere i planlægningen af byer. Ud fra disse levende organismers måde at fungere på, skaber ecoLogicStudio algoritmer og arbejder blandet andet med ‘cyber-haver’, som med indbygget fotosyntese renser luften og skaber næring i form af f.eks. spirulina alger.
Til udstillingen har tegnestuen skabt cyber-skoven kaldet Deep.Forest, som er et bud på, hvordan naturen måske har brug for at ’blive skabt af mennesker’. Ud fra satellitkort og topologiske kort over Humlebæk og omegn har tegnestuen planlagt skoven. Med en algoritme fra en slimsvamp, som er en intelligent organisme der kan finde den mest favorable vej mellem næringskilder, har man desuden skabt et landskab af punkter. Dette landskab har været bestemmende for, hvordan tegnestuen har placeret skovens 45 ’AIR.reactors’ (reagensglas med algevæske, der optager CO2 fra omgivelserne), 20 ‘BioDegradors’ (bionedbrydelige ‘stammer’ printet i biopolymer og siden indtaget mycelium-svamp) og 100 birketræstammer, fældet i forbindelse med skovpleje på Sjælland.
ecoLogicStudio H.O.R.T.U.S. XL Astaxanthin.g, 2020 Foto: NAARO
Det bio-regionale design
Den franske tegnestue Atelier LUMA arbejder bioregionalt og det vil sige, at man udvikler materialer og design med udgangspunkt i den regionale natur, hvor de bygger. Deres eget atelier i Arles har arkitekterne bygget med nye materialer lavet af blandt andet solsikker, ris, ler samt salt fra havet. Tegnstuens ’laboranter’ omfatter arkitekter, designere, ingeniører og biologer, som udvikler designstrategier, kortlægningsværktøjer og produktionskæder med udgangspunkt i, at materialer er tunge og derfor bør findes på stedet, hvorimod mennesker og ideer er lette og derfor kan rejse. Atelier LUMA’s metoder bygger på de fire søjler: finde, forbinde, engagere og dele, som på udstillingen vises gennem tegnestuens arbejde med materialer og produktionsmetoder som ‘salt’, ‘solsikker’, ‘det lokale lag’, ’uønskede træsorter’ og ‘bioplast’.
Til udstillingen har Atelier LUMA skabt et bud på en klassisk dansk stikkontakt med udgangspunkt i Humlebæks bioregion. Denne er derfor skabt af blandte andet ålegræs og melasse fra sukkerroer fra sjællandske fabrikker. En opskrift der måske kan videreudvikles til brug stedet for konventionel plastik. Under temaet ‘det lokale lag’ har Atelier LUMA desuden produceret en murstensmasse, der blandet andet er baseret på museets papiraffald. To gange dagligt bliver ’Humlebæk-murstenen’ printet på en 3D-printer i udstillingen. I endnu et projekt har Atelier LUMA arbejdet på en finér af den invasive træsort Skyrækker og i samarbejde med Fritz Hansen fået fremstillet en Arne Jacobsen 7er stol, der er et bud på, hvordan invasive træsorter vil kunne erstatte de mere konventionelle – og mere sparsomme – træsorter.
ecoLogicStudio H.O.R.T.U.S. XL Astaxanthin.g, 2020 Foto: NAARO
Naturens svar
Jenny Sabin leder både Jenny Sabin Studio og Jenny Sabin Lab på Cornell University i Itacha, New York. Hendes tilgang er at projekterne starter som forskningsprojekter, og ofte i et samarbejde mellem hendes studio og lab samt biologer, matematikere og dataloger. Sabin forsker i naturens feedback-processer, der gør alt levende i stand til at tilpasse sig forandringer i omgivelserne. Alt fra kyllingehjerter, blomster og kræftceller bliver udforsket på celleniveau for at få viden om, hvordan man kan omsætte naturens formgivning til nye intelligente materialer og former.
På udstillingen præsenterer Sabin en række af sine projekter med rod i et eller flere af hendes forskningsfelter. De udfoldes via eksempler fra hendes omfattende arkiv af tests og prototyper. Installationen PolyThread bygger på forskning i responsive tekstiler. Dens scenografi er opbygget ved hjælp af en ’celleautomat- algoritme’, som bliver fodret med oplysninger om de besøgendes frekvens og flow, rummets muligheder og begrænsninger og de udstillede objekters størrelse.
Arkitekturens Forbindelser – Levende Strukturer
Udstillingen Arkitekturens Forbindelser – Levende Strukturer er tilrettelagt af museumsinspektørerne Mette Marie Kallehauge og Kjeld Kjeldsen.
8. november 2024 – 23. marts 2025