Det gode arbejdsrum byder på identitet og hjemlighed

Der er travlt på tredje sal i Swecos hovedkontor lige ved Bellacenter Station i Ørestad. Etagens hele midte er blevet ryddet, og håndværkere er i gang med at omdanne det rå rum til at rumme arkitekt- og ingeniørgigantens skare af arkitekter, der er vokset endnu engang med opkøbet af tegnestuen Kant Arkitekter.

Det er ellers kun tre år siden, at Mette Gravergaard i sin rolle som kreativ leder for spaceplanning indrettede etagen sammen med resten af det dengang nybyggede hovedkvarter, hvor hun skulle rykke ind sammen med sine kollegaer fra den tidligere arbejdsplads Årstiderne Arkitekter, der da var blevet opkøbt af Sweco. Dengang var målet at kombinere de forskellige kulturer, der skulle mødes ved sammenlægningen mellem en ingeniørtung virksomhed og en tegnestue, uden at man gav køb på de enkelte faggruppers identitet.

Mette Gravergaard er arkitekt MAA fra Kunstakademiets Arkitektskole, og selv om hun er uddannet som bygningsarkitekt og virkede som sådan i syv år, har hun så at sige rykket sig fra ydermurene og ind bag facaden. Plandisponering har været Mette Gravergaards fokusområde i størstedelen af karrieren.

Det gør en forskel. For mens arkitektur ofte handler om at skabe monumenter i bybilledet, er indretning og plandisponering af natur mere foranderligt

- Vores mål med ombygningen er at skabe nogle fælles rum med rå betongulve og et køkken, der både kan fungere til fredagsbar og i det daglige, når man skal hente kaffe. Vi skaber et sted, hvor vi bliver tvunget til at mødes, og hvor der både er formelle og uformelle mødeområder, siger Mette Gravergaard, der ikke begræder forandringerne.

- Da vi indrettede huset her, var det fra begyndelsen vigtigt at skabe en robust arkitektur, der kunne ændres undervejs.

Mennesket i centrum

Da Mette Gravergaard for godt 20 år siden begyndte at beskæftige sig med plandisponering og indretning, oplevede hun ofte, at virksomheder så nyindretninger som en spareøvelse.

- De rev vægge ned og satte hæve-sænkeborde op, men de havde ingen forståelse for, hvor vigtige tillægsfunktioner som lounges eller gode køkkenområder og andre uformelle møderum, er, siger hun.

Den opfattelse har ændret sig – de fleste virksomheder har fokus på at tiltrække og fastholde medarbejdere, og det betyder, at de har et stærkt incitament for at bruge ressourcer på at skabe indretninger, der er med til at holde de ansatte tilfredse.

- Der er forståelse for, at man skal understrege en identitet og skabe en stemning. Medarbejderne skal være glade for at være på arbejde, og de skal være stolte af deres arbejdsplads, siger Mette Gravergaard, der gennem årene selv har måtte justere sin tilgang til arbejdet.

– Jeg er oplært i en skole, hvor man skulle lave meget akademiske analyser. De var så tidskrævende, at der næsten ikke var plads til at føre dem ud i livet, og de endte i stedet som skrivebordsprojekter, siger hun.

I dag er analyserne knap så akademiske, selv om Mette Gravergaard understreger, at det stadig er vigtigt at analysere behov, før der tænkes i løsninger. Udgangspunktet er virksomhedens identitet og de enkelte medarbejdergruppers behov – for folk er forskellige, og en del af fordommene om forskellige faggrupper er ikke uden hold i virkeligheden.

- Vi kan se, at for eksempel yngre reklamefolk og filmfolk i højere grad har lyst til at være sammen på arbejdet, mens blandt andre ingeniører og revisorer føler et større behov for at kunne trække sig og fordybe sig. Ældre vidensarbejdere kan også ofte have et ønske om rum til fordybelse. Vores opgave er at finde løsninger, der tilfredsstiller de enkelte faggruppers behov, men samtidig ansporer dem til at være en del af arbejdspladsen, så de for eksempel kan være med til at oplære yngre kollegaer, siger Mette Gravergaard.

Alt på plads

Løsningen er ikke nødvendigvis frynsegoder i den klassiske forstand – for selv om luksusmøbler og gode kantiner kan være effektive, kan mere diskrete virkemidler sætte endnu mere skub på arbejdsglæden og tilhørsforholdet.
- Vi skal finde en balance mellem analyse og designkoncept. Vores fornemmeste opgave er at skabe grundlag for, at medarbejderne er glade for arbejdspladsen. Vi skal skabe rum, der fungerer og er rare, uden at folk nødvendigvis kan se, hvorfor de føler sig godt tilpas. Og man kan ikke lave gode stemninger og gode rum, hvis ikke processen allerede begynder ved overfladerne, siger hun.

Nogle opgaver handler om at forandre det eksisterende, men i andre begynder teamet med det tomme råhus.

- Så skal vi vurdere alt fra, hvor væggene skal være over hvilke materialer, der skal bruges til gulve og lofter og til dørpartiers placering og akustiske forhold, siger hun.

Strukturer, farver og materialevalg skal være i hvert fald delvist på plads, allerede inden gulvene fyldes med møbler. Swecos eget hovedkvarter er i bund og grund en ret anonym betonblok i et område fyldt med tilsvarende bygninger. Men indvendigt har en vidstrakt brug af træ, bløde linjer og tekstiler blødet huset op og skabt rum, der både er personlige, funktionelle og behagelige at opholde sig i.

Ambitiøs

Når nye kunder skal i hus, er det som regel Mette Gravergaard, der står i spidsen – og hendes indsats strækker sig ud over det indledende arbejde.

- Jeg er markedschef, så det er naturligt, at jeg skaffer de fleste af kunderne. Jeg kører dem et stykke ad vejen sammen med en dygtig kollega, så vi har afklaret en del af ønskerne og behovet. Det er vigtigt, at der er formuleret en vision og nogle succeskriterier, før vi går i gang med selve indretningsprojektet, siger hun.

Det er altafgørende for Mette Gravergaard at afdække både kundens og slutbrugernes behov, før arkitekterne rykker ud med deres faglige redskaber. Løsningsmodellerne skal først præsenteres, når der er mulighed for at tage stilling til individuelle ønsker, krav og behov.

- Løsningerne skal ikke bare fungere praktisk, det skal også være æstetisk vellykkede, og det kræver, at man har en god fornemmelse for kundens og brugernes ønsker og behov. Det er simpelthen for dyrt at lave løsninger, der ikke fungerer, siger hun.

- Jeg er ambitiøs på vores teams vegne. Vi slipper ikke et projekt, før det er flyttet ind, og vi vil meget gerne justere efterfølgende, hvis noget ikke fungerer. Det viser sig ofte, at små ekstra investeringer i en ny lampe eller mere akustik på væggene kan medføre kæmpestore forbedringer.

Bæredygtighed
Et væsentligt træk i at skabe gode arbejdspladser er funktionalitet, hjemlighed og identitet. Hvis virksomheder sammenlægges, kan et greb være at genanvende inventar, så der følger nogle identitetsmarkører med. Genbrug er også med til at understøtte den bæredygtighed, de fleste virksomheder gerne vil udstråle.

- Da vi selv begyndte at have fokus på bæredygtighed, var det svært at få mange kunder med på, fordi det ikke var italesat i samfundet. Men nu er bæredygtighed fremtrædende i debatten, og der er kommet en ny generation på arbejdsmarkedet, der ser det som et naturligt element, så kunderne er helt med på bæredygtighedstanken i dag, siger Mette Gravergaard, der er glade for udviklingen.

- Genbrug af møbler og genoplivning af inventar med maling og ompolstring er med til at give en hjemlig følelse og en stærk identitet. Man bliver altid lidt bekymret, når store virksomheder blot giver en samlet ordre til en møbelkoncern i stedet for at tænke i individuelle løsninger.

Plads til alle

Vi er godt på vej igennem coronapandemien, og selv om Mette Gravergaard tøver med at trække endelig lærdom fra tiden med hjemmearbejde og nedlukninger, ser hun nogle tendenser.

- Vi er kun så småt ved at komme i gang igen, så man kan ikke drage helt skarpe konklusioner, men der er tendenser, der tyder på, at mange virksomheder har set, at hjemmearbejde kan fungere, og at nogle faggrupper er gladere for hjemmearbejde end andre. Vi ser for eksempel, at lidt ældre vidensarbejdere gerne vil blive hjemme og have tid til fordybelse, og dem skal vi lokke ind igen for at lære de unge op, siger hun og trækker nogle overordnede linjer op.

- Revisorer og ingeniører foretrækker overordnet at være hjemme, mens filmfolk, reklamefolk og andre gerne vil være ude. Hvis man vil gøre sig attraktiv, skal man arbejde med både fællesskaber og rum til fordybelse på arbejdspladserne, og enkeltmandskontorer til nogle faggrupper siger hun og udpeger en af sine kæpheste.

- Den aktivitetsbaserede arbejdsplads skal kunne rumme det hele. Vi skal kunne arbejde sammen, selv om nogle sidder hjemme. Jeg arbejder med begrebet den digitale dagligstue, hvor nogle mødes fysisk, mens andre er med på en skærm.

Hun oplever da også, at virksomheder generelt er opmærksomme på, at der ikke nødvendigvis skal være et skrivebord pr. mand. Dels, fordi det i forhold til ressourceforbrug giver mening ikke at have unødig plads, og dels fordi det ikke er gavnligt for arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor nogle vælger at arbejde hjemme, på cafeer eller i uformelle møderum.

- De yngre medarbejdere er vant til at arbejde alle steder fra, uanset om de er hjemme, sidder i en vindueskarm eller er på en cafe. Det kan være problematisk for dem, der foretrækker at sidde på kontoret, for det er ikke sjovt at arbejde et sted, hvor der kun er tomme borde. Derfor er der en fornuft i ikke at indrette for mange arbejdspladser og at arbejde med fleksible rum, der kan skifte stemning og formål i løbet af dagen, siger hun og understreger, at det er vigtigt at undgå 'hjemløshed', når folk møder på kontoret. Selv om de måske ikke har eget skrivebord, bør de have et skab og tilhøre et bestemt område af virksomheden.

- Selv uden faste pladser er det nødvendigt med et hjemmeområde. Mennesker bliver triste, hvis ikke de har et hjem.