Det inkluderende i arkitekturen er vigtigere for mig end æstetikken

MiniCO2: JAJA Architects for Realdania By & Byg

Jan Tanaka er en af tre grundlæggere af JAJA Architects. Tegnestuen der b.la. arbejder med bæredygtig byudvikling, har med Konditaget Lüders udformet et multifunktionelt P-hus, der giver alle adgang til udsigten over Øresund i 24 meters højde. Et par kilometer derfra har de med Ejler Bille parkeringshus ligeledes arbejdet med, hvordan, man med et p-hus ikke bare tager plads fra et område, men også giver noget tilbage til sine omgivelser. Et projekt de blev tildelt Det kongelige Akademi for de Skønne Kunster’s ærespris, Franciska Clausen-medaljen for.

 

Tegnestuen står bag flere projekter, der øger byers muligheder og sammenhængskraft, som gør dem mere attraktive at bo i. Vi mødte Jan Tanaka for at tale om, hvilke indsigter, der har formet tegnestuens vej. Ofte er det benspænd, der driver vores ideer frem, siger Jan Tanaka:

 

– Hvis man nu virkelig siger, at vi ikke må bygge mere? Måske skaber det benspænd faktisk noget, man har svært ved forestille sig på et blankt stykke papir.

 

– Med klimaudfordringen har vi som tegnestue sagt: Hvad kan vi som branche gøre for at bidrage til den grønne omstilling? Det ledte os frem til et fokus på tre spor: Transformation, mobilitet og biomaterialer.

 

JAJA har altid haft et meget bredt interessefelt, og for Jan Tanaka udspringer det i at kunne skabe sammenhængskraft:

 

– Arkitektur er for mig kun interessant, hvis man ser det i sammenhæng med omgivelserne. Og på samme måde giver det kun mening at udvikle bylandskaber, når man også tager hensyn livet i øjenhøjde. Hvis vi skal skabe forandring, er det vigtigt at man tænker i helheder og med større perspektiv, siger Jan Tanaka.

 

– Når det gælder byudvikling, skal man tænke langt ud i fremtiden. Der kan være behov nu og her, som ikke nødvendigvis er behov om 10 eller 20 år. Hele mobilitetsområdet er et godt eksempel, hvor parkering eksempelvis kommer til at fylde langt mindre i gadebilledet. Vi er derfor meget optaget af at forstå fremtidens udfordringer og behov, når vi arbejder med byplanlægning.

 

Lige nu arbejder JAJA Architects bl.a. på Realdania By & Byg’s MiniCO2 Etagehus TRÆ, der bidrager til viden om at bygge etagebyggeri til boligformål med mindst muligt CO2-udledning ved brug af træ som primært materiale. Blandt andet er trækonstruktionen lavet som præfabrikerede moduler for at reducere arbejdsprocessen på byggepladsen.

 

Hvilke indsigter har I gjort jer undervejs på de tre spor?

– Når vi forsøger at ændre folks adfærd, kræver det en kulturforandring. Den indsigt blev vi opmærksom på i arbejdet med grøn mobilitet. Udover at tegne og fortælle om, hvad man får, hvis man erstatter f.eks. p-pladser med attraktive byrum, gik det op for os, at det handler også om at skabe en fælles forståelse.

– Bilejere havde et indtryk af at det var ”os mod dem”. Vi har som sådan ikke imod biler, men mener bare, at man skal variere sin ”mobilitetskost”. Derfor brugte vi energi på bl.a. kommunikationen, hvor vi, lært af COOPs madpyramide, viser at i forhold til valg af transportformer også bør have en varieret ’kost’. Når man får skabt en fælles forståelse, er det langt nemmere at skabe den forandring, som mange i virkeligheden er ret enige om.

 

At give noget tilbage til byen

– Vi har altid arbejdet med bygningstransformation, fordi man ved at beholde spor fra historien får noget foræret, som man ikke kan genskabe. Ét eksempel er GAMEs Streetmekka i Aalborg, hvor en tidligere industribygning omdannes til et kulturhus for gadeidræt og aktiviteter. Her får alt fra gamle døre til en stor kran nyt liv i projektet.

 

For JAJA er det uhørt at nedrive bygninger og især uden at tænke i genbrug. Det tankesæt kom særligt i spil, da tegnestuen blev involveret i helhedsplaner, der omfattede nedrivning af bygninger i socialt udsatte boligområder.

 

– Vi blev inddraget i et politisk spil. Det havde vi af flere årsager det svært med. Én af disse var, at der skulle nedrives bygninger, svarende til omkring 1.3 mio. m2, uden at der var gjort tanker om genbrug.

 

På baggrund af de erfaringer, igangsatte JAJA projektet ’Ressourceblokken’ og sammen med bl.a. GXN, Teknologisk Institut, SBI og Regnestuen fik de midler til et researchprojekt, der skal afdække potentialer og udfordringer ved at upcycle 60- og 70ernes almene byggeri.

Biomaterialer sat på prøve

– For at reducere CO2-aftrykket er det afgørende at kigge på biobaserede materialer. Vi forsøger at inddrage biomaterialer i vores byggeri, men det er ikke uden udfordringer. Under projekteringen af MiniCO2 forsøgsprojektet, opdager vi, at ens vilje for bæredygtigt byggeri konstant bliver sat på prøve fra alle kanter. Heldigvis har vi Realdania, som får udført en række nødvendige undersøgelser. F.eks. har en brandtest vist, at man godt kan udvikle et etagedæk i træ, hvor træet ikke bliver pakket helt ind i gips. Kravet i brandtesten var 60 minutter, men etagedækket klarede omkring 90 minutter.

 

Endnu et eksempel på brug af biomaterialer er JAJA Architects vinderforslag til fremtidens mere klimavenlige metrostation.

 

– Opgavebeskrivelsen fokuserede på at arbejde med nye overfladematerialer i fremtidens metro, selvom de faktisk kun udgør en meget lille del af den samlede CO2-udledning. Vores take på opgaven gik på, hvis man virkelig ønsker at skabe en forandring og at udlede mindre CO2, så skal man tænke langt mere gennemgribende. Udover overflademateriale foreslå vi derfor en helhedstilgang, der udover alternative materialer og konstruktion også omfattede alt fra kommunikation og nudging, samt byrum og byudvikling. Hvis vi skal skabe forandring, er det vigtigt at man tænker i helheder.

 

Vedholdenhed er, ifølge Jan, afgørende, når man gerne vil skabe forandringer:

 

– Man skal være tro mod sine ambitioner og få dem ud i omverden. Selvom det ofte kan føles som at vende et tankskib, så bliver det lettere, når man deler det med andre.