Det kan en byggesagkyndig hjælpe dig med
En byggesagkyndig er en person med en byggeteknisk uddannelse, der kan løse en lang række byggetekniske opgaver. Hvis du står i en situation, hvor du har behov for hjælp til at gennemgå din bolig - eller en bolig du overvejer at købe - kan det være, at du har brug for hjælp fra en professionel byggesagkyndig.
Det er nemlig de færreste mennesker, der har færdigheder og erfaring til at gennemgå en bolig for fejl og mangler, og mange oplever, at det skaber tryghed og giver ro i maven at have en byggesagkyndig med på sidelinjen. Men hvad kan en byggesagkyndig hjælpe med, og hvornår bør du kontakte en professionel? I denne artikel kan du få overblik over, hvad en byggesagkyndig kan hjælpe dig med.
Køberrådgivning
For de fleste mennesker er det at købe en bolig den største investering, som de kommer til at foretage sig i deres levetid. Derfor er der rigtig mange, der vælger at få hjælp fra en professionel byggesagkyndig. Køberrådgivning er en stor hjælp og tryghed for mange ved køb af fast ejendom, da de på den måde får hjælp til at forstå den foreliggende tilstandsrapport. Hvis I vælger at få køberrådgivning af en byggesagkyndig, vil I få en grundig byggeteknisk gennemgang af boligen, hvor I sammen vil gennemgå ejendommen, så I kan blive opmærksom på de fejl og mangler, der måtte være. I vil også kunne drøfte eventuelle udfordringer i forbindelse med ejerskifteforsikring samt rådgivning om renovering og vedligeholdelse af boligen.
Gennemgang af skimmelsvamp i bolig
Hvis du har mistanke om, at der er skimmelsvamp i din bolig, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Fugtskader og skimmelsvamp i boligen kan medføre en lang række fysiske symptomer såsom hovedpine, irriterede luftveje og træthed. Hvis du er uheldig, kan du udvikle astma, hvis du lever i en bolig, der er hårdt ramt af skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt, at du gør noget ved det, hvis du har mistanke om skimmelsvamp. En byggesagkyndig kan først og fremmest lave en gennemgang af din bolig, for at undersøge om der er skimmelsvamp. Derudover kan de afklare, hvilke årsager der kan være til, at der er kommet skimmelsvamp i boligen. Det anbefales altid, at du får undersøgt dette af en byggesagkyndig, inden du anmelder skaden til forsikringen.
Forsikringssager
En byggesagkyndig kan også rådgive dig omkring forsikringssager, der vedrører skader på boliger. Dette ses særligt i forbindelse med overtagelse af boliger, når der opstår uventede problemer i forbindelse med renoveringer. Den slags sager bliver ofte afvist, og i disse tilfælde kan det være en fordel at kontakte en uvildig rådgiver, der kan hjælpe dig.