EKAS har specialiseret sig i renovering af boligforeninger. Her oprettes hele tagkonstruktionen på Afd. Lillemarken Sorø for Sorø Boligselskab.
EKAS har respekt for bygningens design ved renovering
EKAS Rådgivende Ingeniører A/S går til renoveringsprojekterne med respekt for bygningens design, grundighed og høj prioritering af kommunikation, så beboerne godt orienteret under hele processen.
- Vi gør os meget umage i det indledende arbejde og vurderer gerne tingene en ekstra gang for at være sikre på at have fundet de helt rigtige løsninger, fortæller Michael Thomsen.
- Renovering er en af de sværeste discipliner inden for byggeri, slår bygningskonstruktør Michael Thomsen fast.
Sammen med en snes kolleger i nordsjællandske EKAS Rådgivende Ingeniører A/S har han specialiseret sig i renovering af boligejendomme.
Gennem godt 65 år er der opbygget en viden og erfaring i EKAS, som sætter virksomheden i stand til at gennemføre renoveringer, der kommer i mål såvel arkitektonisk som byggeteknisk og i forhold til den løbende kommunikation med boligforening og beboere.
- Vi lever af vores renommé, og da vi for nylig renoverede en ejendom i København, gik det så godt, at naboejendommen henvendte sig og ville have udført en tilsvarende opgave, siger Michael Thomsen.
”Hemmeligheden” bag et vellykket projekt
Når EKAS projekter på den måde er virksomhedens ”salgsmateriale” skyldes det ikke mindst grundighed.
- Vi gør os meget umage i det indledende arbejde og vurderer gerne tingene en ekstra gang for at være sikre på at have fundet de helt rigtige løsninger, fortæller Michael Thomsen.
Samtidig har EKAS øje for det æstetiske.
- Vi tager udgangspunkt i bygningens design og holder de gode tekniske løsninger op mod arkitekturen, så det går op i en højere enhed. Vi har respekt for den bygning, vi skal renovere.
Samarbejdet med de mange boligforeninger har også givet solid erfaring i den rolle, som den rådgivende ingeniør har i forhold til de løbende kommunikation.
- Når der opstår noget uforudset hen ad vejen, er vi dem, der kan se det fra begge sider. Entreprenøren skal have betaling for ekstraarbejdet, mens beboerne måske synes, at nu bliver det for dyrt.
- Her er det vigtigt at være grundig, når vi kommunikerer, hvorfor det er, som det er. Være åben og sørge for en god dialog med entreprenør og beboere. Beboerne skal føle, at de er godt orienteret, siger Michael Thomsen.
Løsningen med listedækket tagpap er både æstetisk flot og i det lange løb den mest økonomiske løsning i forhold til eternitpladerne.
Den bedste og mest økonomiske løsning
Økonomien spiller naturligvis altid en rolle, og her sætter EKAS fokus på alle parametre. Det handler om at finde den løsning, som er bedst på lang sigt.
Her er Lillemarken Sorø, som blev udført for Sorø Boligselskab, et godt eksempel.
-Vi skulle udskifte eternitbølgepladetagene, og valget faldt på tagpap med listedækning. Valget skyldtes både ønsket om en æstetisk flot løsning og, at tagpappen på en 30-års sigt er den mest økonomiske løsning, siger Michael Thomsen.