Ny platform styrker datagrundlag om havmiljøet til anlægsprojekter på havet

Når der planlægges havvindmølleparker, naturgenopretning og andre anlægsaktiviteter på havet, bliver der både anvendt og produceret store mængder viden om havmiljøet. Med den nye Havplatformen.dk skal det blive lettere at finde frem til eksisterende undersøgelser og forstå, hvordan nye marine data skal afleveres og dokumenteres. Formålet er blandt andet at give miljøvurderinger, projektering og forskning et bedre udgangspunkt for at bygge videre på allerede gennemførte undersøgelser frem for at begynde forfra.

– Der findes allerede store mængder værdifulde data om havet. Med Havplatformen gør vi det lettere at finde den relevante viden, forstå hvor data kommer fra, og se, hvordan nye data skal afleveres, så de kan bruges igen. Det giver et bedre fælles grundlag for arbejdet med havnatur, miljøvurderinger og aktiviteter som havvind, udtaler Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal i en pressemeddelelse. 

Store beslutninger om anvendelsen af de danske havområder forudsætter, at eksisterende viden kan findes, sammenholdes og indgå i det faglige beslutningsgrundlag. Hidtil har information om marine data, fagsystemer, standarder og krav til indberetning været fordelt på flere forskellige steder. Det skal den nylancerede Havplatformen.dk være med til at samle.

Nils Høgsted, Sekretariatschef i Danmarks Miljøportal

Platformen fungerer som en fælles indgang til den eksisterende nationale datainfrastruktur og samler adgangen til relevante datasæt, fagsystemer, standarder og vejledninger. Selve de marine data ligger fortsat i de eksisterende systemer.

Samtidig skal Havplatformen skabe et tydeligere overblik over, hvor og hvordan nye data om havmiljøet skal afleveres. Det er blandt andet relevant ved undersøgelser af havnatur, miljøkonsekvensvurderinger og planlægning af aktiviteter som havvind og anden vedvarende energi på havet.
 

Marine data skal kunne bruges på tværs af projekter

En central ambition med Havplatformen er at skabe lettere adgang til mere ensartede og anvendelige marine data på tværs af myndigheder, private virksomheder, forskningsinstitutioner, sektorer og konkrete projekter. Platformen tydeliggør blandt andet de nationale standarder og fælles regler for data samt de autoritative systemer, hvor forskellige typer af marine data findes og skal afleveres.

For projekterende rådgivere og bygherrer kan en mere sammenhængende datainfrastruktur have betydning allerede i de tidlige faser af et projekt. Eksisterende undersøgelser af eksempelvis biodiversitet, vandmiljø, havbund og andre miljøforhold kan indgå som en del af grundlaget for screening, miljøvurdering og den videre planlægning af et projekt.

Hos Tænketanken Hav fremhæves særligt muligheden for at bringe viden fra forskellige projekter og undersøgelser i anvendelse på tværs.

– Der bliver indsamlet meget viden om havet i forbindelse med både naturindsatser, forskning og nye projekter. Jo lettere den viden er at finde og genbruge, desto bedre et fælles vidensgrundlag får de mange aktører, der arbejder med havet. Havplatformen kan være med til at skabe det overblik, lyder det fra Ditte Mandøe Andreasen, programchef i Tænketanken Hav.

Fælles standarder kan øge værdien af undersøgelser

Også i forskningen er adgang til veldokumenterede og sammenlignelige data væsentlig. Marine undersøgelser kan både være omfattende og ressourcekrævende, og værdien af de indsamlede data øges, hvis de kan sammenholdes på tværs af geografi, projekter og tid.

– Marine undersøgelser er ofte omfattende og ressourcekrævende. Når overvågningsdata indsamles efter fælles standarder, dokumenteres grundigt og gøres let tilgængelige, kan resultater sammenstilles og genanvendes på tværs af projekter, geografiske områder og tidsperioder. Det styrker både forskningen og grundlaget for robust rådgivning og vidensbaseret forvaltning af havmiljøet, siger professor Karen Timmermann fra DTU Aqua.

For bygge- og anlægsprojekter på havet kan netop sammenlignelighed og dokumentation være væsentlig. Miljødata indgår ofte i komplekse myndighedsprocesser, hvor rådgivere skal kunne dokumentere både datakilder, metoder og forudsætninger for vurderingerne. En mere entydig struktur for data og standarder kan derfor også gøre det enklere at identificere, hvilke undersøgelser der allerede findes, og hvor der fortsat er behov for ny kortlægning.

Del af Havnaturfondens digitale infrastruktur

Havplatformen er finansieret med midler fra Havnaturfonden og er udviklet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, GEUS og Danmarks Miljøportal.

– Der bliver investeret betydelige ressourcer i at indsamle viden om havet. Derfor er det vigtigt, at data fra undersøgelser og projekter kan findes og skabe værdi igen. Havplatformen er en del af Havnaturfondens arbejde med at styrke den fælles infrastruktur for marine data, siger Jane Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen med ansvar for Havnaturfonden.

Parallelt har Danmarks Miljøportal været med til at videreudvikle de fællesoffentlige systemer VanDa og Naturdatabasen, så flere marine data kan gøres offentligt tilgængelige og indgå i den nationale datainfrastruktur. Havplatformen skal løbende udbygges med blandt andet yderligere vejledningsmateriale, tekniske anvisninger og information om aflevering af marine data.

Mere end 70 millioner vandmiljøobservationer

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne med det formål at understøtte den digitale miljøforvaltning i Danmark. Ambitionen er, at miljødata kan inddrages tidligt i beslutninger med potentiel miljøpåvirkning. Det sker gennem åben adgang til data, som myndigheder, rådgivere og virksomheder kan anvende i deres planlægning og beslutningsprocesser. 

Mere end 150 organisationer leverer data til Danmarks Miljøportal. Portalen giver blandt andet adgang til omkring 1.200 kortlag, 55 millioner artsobservationer og 70 millioner vandmiljøobservationer. 

Danmarks Miljøportal har ifølge organisationen mere end 200.000 direkte brugere. De omfatter blandt andre kommuner, regioner og statslige myndigheder samt forskningsinstitutioner, rådgivende virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, IT-virksomheder og den finansielle sektor.