Natour former kystsikring af Sønderballe Strand sammen med lokale kræfter

Det begyndte for alvor med stormen i 2019, der sendte vand op til husene ved havnen i Sønderballe Strand, og senere hakkede stormen Babet i 2023 nærmest lystbådehavnen til pindebrænde. Det fik lokale grundejere til at gå sammen med kommunen om at få udarbejdet en plan for at beskytte det lille havnemiljø, der ligger i bunden af Genner Bugt, som del af et byfornyelsesprogram. Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen, Natour, blev tilknyttet som hovedrådgiver for sammen med andre fagligheder, ejere, brugere og kommune at udarbejde en helhedsplan, der kan sikre det lille havne- og sommerhusområde, hvor man i mange år har nydt naturen og havet.

 

Stormflodssikring ligger på grundejernes bord

I kystsikringsprojekter arbejder Eva Sara Rasmussen med naturens egen dynamik og anskuer hvert projektet i sin helhed, for kun denne vej kan man skabe langvarige tilpasninger, der passer til både landskab og den lokale kultur, mener hun.

- De små havnemiljøer er rekreative lommer, hvor vi sætter pris på at komme ud og nyde naturen, havet og luften. Ofte ligger de i knudepunkter i landskabet, hvor forskellige landskabstyper forenes i et særligt kulturmiljø, fortæller Eva Sara Rasmussen.

Sønderballe-projektet handler både om sikring af rekreative miljøer, kulturen og at skabe tryghed om stedets fremtid.

- Det giver rigtig meget mening at arbejde med lokaldemokrati og processer, hvor kommune og grundejer i fællesskab finder ud af, hvad skal fokus være og hvordan vi kan arbejde med økonomi og arkitektur i et helhedsperspektiv. Fordi det lovgivningsmæssigt er den enkelte grundejer, som har ansvar for at kystbeskytte sin grund, og kommunen kan bidrage med de rette rammer for projektet.

- Før vi overhovedet kan tale om design og helhedsorienterede projekter, så skal vi være bevidste om, at det er det gode samarbejde, der driver kvaliteten fremad, siger Eva Sara, der har skrevet bogen: Kystsikring og kystudvikling i Danmark.

- Vi kan ikke bare overlade det til de tekniske løsninger. Det er for sårbare miljøer, og anlæggene er nødt til at bidrage til det gode liv, som vi alle sammen drømmer om. Nu skal vi så bare finde ud af, hvordan vi skaber og videreudvikler den gode designtradition til at omfatte denne her udfordring.

Visualisering: Forslag til højvandssikring og promenadedæk

 

 

Når havet rejser sig

I Sønderballe Strand indeholder planen et redesign af havnen og de marine konstruktioner, så de urolige bølger brydes, og skærmer vandsportsaktiviteter og både i havnen.

- Som landskabsarkitekt er mit fokus at genskabe kvaliteter. I Sønderballe Strand er det - en dejlig strand, nærhed til naturen og et rekreativt miljø. Men med anlægstyper, der ligger uhensigtsmæssigt, vil stedet blive ødelagt. Den rekreative værdi bliver eroderet væk, imens skaderne i området vokser. Så udover at være æstet, er jeg med til at strukturere de konstruktive anlæg, så de ligger rigtigt i forhold til eksempelvis bølgeenergi. Her er man nødt til at agere ud fra naturkræfterne.

Hendes rolle bliver også at udfordre underrådgiveren, som er ingeniører. Eva Sara forklarer:

- Vi skal ikke have konventionelle løsninger, der fungerer, men ikke har de rigtige æstetiske og kulturhistoriske værdier. I Sønderballe har ydermolen fået en runding på anlægget både for at sikre sedimenttransport på en fornuftig måde, men også for at give et smukkere anlæg. Man undgår et fremspring, som giver et slid i et bestemt område. Derimod giver det anlæg, der er optimerede og spiller sammen med naturens kræfter for at undgå blokering af de naturlige sedimentstrømme på kysten.

Sønderballe Strand efter stormen Babet i 2023

Bevaring af det autentiske

Et lille gammelt fiskerhus på havnen, der fungerer som fælleshus, har været oppe og vende flere gange undervejs i processen.

- En stor del af Sønderballe-processen har diskussioner om, hvordan man kunne bevare det autentiske miljø, så man respekterer de grundlæggende kvaliteter og prøve at understøtte dem. Det har været en diskussion til stort set hvert eneste møde – om projektet bidrog til det, eller om det underminerede de kvaliteter, der er i det her lille fritidssamfund.

Selvom fælleshuset var i ringe byggeteknisk tilstand, er det planen at renovere det efter ønske fra lokalsamfundet, da det giver en sammenhængskraft, som man har været meget bevidst om at ville bevare.

I Haderslev Kommune har man efterfølgende besluttet af bruge Natours helhedsorienterede proces fra Sønderballe projektet som best practice for fremtidige kystbeskyttelsesprojekter i kommunen.

 

Formgiver efter erfaring og tekniske forudsætninger

Idet man begynder at modificere anlæggene og formgive dem, kræver det, at alle involverede er klar til at indgå i en kreativ proces, og bidrage med deres faglighed til at få det bedst mulige ud af det, fortæller Eva Sara Rasmussen:

- Vi bevæger os lidt uden for lærebøgernes standardløsninger og kombinerer med erfaring, som kræver at man har arbejdet med denne type projekter og kan tolke de tekniske forudsætninger.

For Sønderballe Strand foreslår man at forbedre forholdene for at få en 30 meter bred og stabil strand ved sandfordring samt en omlægning af høftesystemet. Inderst med en promenade med lav væg, der kan bruges som bænk og beskytter mod højvande. Samtidig er foreslået en tilpasning af udløb fra åløb og den nærliggende Hopsø, så vandet kan løbe ud under stranden.

Udover det tekniske er der også i kystanlægget tænkt på strandens dyreliv.

- Stranden sætter de fleste mennesker pris på, fordi den giver mulighed for at gå ture, bade og trække en båd op osv. En flad åben strand er tilfældigvis også et levested for en masse små organismer som er førsteled i fødekæden for en lang række fisk. Er der ikke velfungerende sandstrande og -revler, så mangler der føde for en masse forskellige fisk. Og dermed også for fugle og havdyr.

- På samme måde vil der på og mellem sten i et moleanlæg også leve forskellige dyr. Så anlægget i sig selv har også egenskaber i forhold til biodiversitet og dyreliv.

Investeringer i sikre anlæg med unikke kvaliteter

Store summer bliver investeret i kystsikring, og det vi kan se ind i er et skadesbillede af uhyrlige summer, fortæller Eva Sara Rasmussen:

- Det bliver et ufatteligt milliardtab på længere sigt, både i forhold til bygninger og anlæg, hvis tingene udvikler sig, som det er angivet i FN’s IPCC rapporter. Lige nu følger vi den høje udledningskurve, så man må antage, at skadesbilledet bliver ret voldsomt.

- Derfor er det et godt tidspunkt at finde ud af, hvor giver det mening at investere i at sikre anlæg, og hvilke unikke kvaliteter anlæggene skal have, så man vil blive ved med at investere og vedligeholde dem. Vi skal sørge for, at de har andre kvaliteter end blot de tekniske. At de også på længere sigt bevarer og styrker stedets kulturværdi og lokale liv.