<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Hvis vi modarbejder landskabet, modarbejder vi os selv
Hvis vi modarbejder landskabet, modarbejder vi os selv

Hvis vi modarbejder landskabet, modarbejder vi os selv

Klimatilpasning skal betragtes som en helhed – og naturens kræfter skal ses som en ressource frem for en modstander, mener Rikke Juul Gram fra Schønherr Arkitekter, der har flere aktuelle kystsikringsprojekter på programmet

Henover de næste årtier skal der postes hundreder af millioner kroner i kystsikring og andre tiltag for at hindre ekstremregn og stigende vandstande i at oversvømme og ødelægge bebyggelser nær søer, vandløb og Danmarks omkring 8.000 kilometer kyst.

Men det behøver ikke at være en ren tilsætning at beskytte landet. Det mener i hvert fald Rikke Juul Gram, der er partner og kreativ direktør i landskabsarkitektfirmaet Schønherr Arkitekter.

- Danmark er skabt af regnvand, is og havvand. Hele landet er skudt op som en ryg under havoverfladen og rillet af istidens gletschere. Det er et helt grundlæggende vilkår, og hvis vi modarbejder topografien og landskabets grundform, modarbejder vi os selv. I stedet skal vi bruge naturens egne kræfter mod den. Det er ligesom i japansk kampsport. Den kraft, der rettes mod en, skal man vende til sin egen fordel, siger Rikke Juul Gram.

- Man kan selvfølgelig vælge en hollandsk metode, hvor man bygger stadigt højere diger med stadigt kraftigere pumper. Men hvis vi er lidt kloge, kan vi stå med et smukkere land i fremtiden, end vi gør i dag, et land med meget større naturværdier, der både vil afhjælpe biodiversitetskrisen og skabe rekreative landskaber, der kan være et modbillede til byernes stadigt mere tætsammenvoksede højhastighedskultur.

 

Gentofterenden_foto_SchønherrGentofterende. Foto Schønherr


Naturens kræfter i spil

Schønherr Arkitekter beskæftiger sig intenst med kyst- og klimasikring ud fra en filosofi om, at naturens egne kræfter skal i spil – og at man skal have et samspil med lokalområdet og de kulturhistoriske værdier, både de kendte og der gemmer sig. Rikke Juul Gram nævner fiskerlejet Hesnæs på Falster  som et eksempel på, hvordan tegnestuen arbejder i krydsfeltet mellem natur og kultur med egnsudviklingen for øje.

- Business Lolland-Falster bad os kigge på Hesnæs som en visionsbaseret case for, hvordan man vil kunne arbejde med klimatilpasning og destinationsudvikling på en og samme tid. Vi har indledningsvist undersøgt om fiskerlejet for foden af klinten og dens havnemiljø kan blive en destination for besøgende samtidig med, at man passer på det lokale miljø og klimatilpasser de lavtliggende områder, der vil stå under vand om 60-70 år.

 

KMA_helhedsplan_1600Karen Minde helhedsplan


Huse og vej skal flyttes

Ideen har – lidt bagvendt – været at fjerne et dige til et engområde, der så kan absorbere regnvandet. Det kræver først og fremmest at man i lokalmiljøet vil kunne acceptere at en vej bliver omlagt, og at engområdet vil blive brugt sombølgebryder og 'foder' til det evigtædende hav.

- Bølgernes hastighed bliver sat ned, og der bliver skabt mere strand med den løsning. Det kræver på lang sigt, at nogle huse bliver flyttet nogle få meter længere indad, og at man får lagt de rette planer med hensyntagen til både borgernes liv i fiskerlejet, iværksættere og restauratører, så der kan udvikles havnecafeog for eksempel lægges husbåde i havnen. Ved at give plads til naturen får man mere tilbage i form af både, et levende lokalmiljø og destinationsudvikling, siger Rikke Juul Gram.

Også Dragør Kommune  står med store udfordringer. Så godt som hele kommunen på den sydligste del af det flade Amager er truet af oversvømmelser, og selve Dragør By og havnen har desuden den udfordring, at bykernen er på UNESCOs tentativliste og betragtes som yderst bevaringsværdig. Schønherr Arkitekter er en af tre tegnestuer, der har budt ind med et forslag til en løsning.

- Der er kun ganske få matrikler i kommunen, der ikke er i risiko for oversvømmelser med enten grundvand, regnvand eller havvand, så det giver ikke mening alene at tale om kysttilpasning. Vand løber nedad og dets veje hænger sammen.Vi har derfor kigget på, hvilke jorde, der bedst vil kunne bruges til at absorbere vand fra oven, fra neden og fra siden, bremse bølgepåvirkning og sænke hastigheden på oversvømmelser pga. regn. Problemer med oversvømmelser opstår hovedsageligt, når vi lader os overraske, men hvis vi kan forsinke vandet ved at bruge landskabet som én stor ’natursvamp’, har vi tid til og mulighed for at handle og justere.

 

karen_mindeKaren Minde


Mosaiklandskaber

Rikke Juul Gram skitserer en løsning, hvor der skabes undersøiske revler, der skaber forskudte sandstrande ude i vandet. De vil fungere som diger og bølgebrydere. Sammenholdt med områder, der udlægges til midlertidige oversvømmelser og lave diger på landjorden, kan det være med til at holde vandmasserne stangne i en længere årrække.

- Vi bliver nødt til at tænke i tidligere tiders mosaiklandskaber, hvor natur og landskabstyper varierede meget mere end de gør i dag. Vi skal samtidig genkalde os den viden, der lå til grund for fortidens byggerier. Ved Vadehavet lå gårdene på sandbanker, varfder, der sikrede bygningerne mod lejlighedsvise oversvømmelser. Vi må ændre vores måde at tænke landskabetpå. Det kan være, at vi om 50-70 år må hæve fundamenter eller bygge på pæle i de kystnære områder, eller at man om 100 år skal se Dragør og andre lavtliggende områder som et ørige af tørre, sikre områder i et landskab af enge, der skiftevis er våde og tørre. Hvis vi handler rigtigt, kan den type områder blive mere værd frem for mindre, siger Rikke Juul Gram, der erkender, at nogle bymiljøer er for kulturhistorisk kostbare til at man må give køb på dem.

- Som et godt eksempel er Dragørs havnemiljø vigtig kulturarv, så her kan man ikke bare gøre kajkanterne højere, når der skal tages hensyn til sigtelinjerne fra byen. I stedet foreslår vi at hæve belægningerne og sikre et terræn, der afspejler kulturen, og så sikre havnens ydre perimeter. Det kunne være, man skulle skabe et sluseanlæg i yderhavnen, siger Rikke Juul Gram og understreger, at problemerne kan løses gradvist henover adskillige årtier, når de grundlæggende dele af kystsikringen er skabt.



 

Se på mulighederne

Men et er kulturhistorisk vigtige områder – et andet er de tusinder af små og større lokaliteter, der er truet af kystnær beliggenhed, søer og åer, og som måske ikke har den store synlige værdi for omverdenen.

- Men vi skal hele tiden se på mulighederne. Hvis vi gennemtænker, hvordan vi kan udviklelandskaberne i takt med klimaforanringerne, kan man også finde investeringsmuligheder mange steder. Hvis man for eksempel ser på den jyske vestkysts potentiale, er det ekstremt lidt udnyttet. Groft sagt er det ikke nemt at finde et ordentligt måltid derovre, selv om det bugner med fisk. Vi skal lære at spise fisk, muslinger og kål, der alt sammen er mad med et lavt co2-aftryk, vi skal skabe øget bosætning og erhvervsudvikling gennem kombinationen af mad, smukke gåture, øget biodiversitet og gode ferieophold. Vi kan i endnu højere grad end nu blive et samlingspunkt for turister for Norge og Tyskland, hvis vi tænker klimasikring ind i den store sammenhæng, siger Rikke Juul Gram, der ikke udelukker, at man med tiden også må indse, at ikke alt kan reddes.

- Man kan lave midlertidige løsninger, hvor man hæver installationer over bølgehøjde og lægger membraner rundt om hussokler. Men ligesom der i dag er landsbyer, der dør på grund af fraflytning, må vi også overveje, hvorvidt det i fremtiden vil være muligt at redde enkelte steder, hvor bygningsmassen ikke er af en tilstrækkeligt høj kvalitet eller lokalsamfundet ikke har styrke til at løfte opgaven. Vi kan ikke beskytte alt lige meget, og der er lavtliggende landbrugsjorde, vi må lade oversvømme. Men det er en stor opgave for velfærdssamfundet og demokratiet at understøtte både udvikling og afvikling, og det er ikke en opgave, der alene bør ligge ude i de enkelte kommuner. Vi bør alle være med til at betale for klimatilpasningen, uanset om vi bor ved kysten eller på den jyske højderyg, og vi er også nødt til at tænke developers, hotelejere, jagtorganisationer, biologer og planlæggeeind i opgaverne hvis der skal skabes merværdi i løsningerne. Det er supersvært, men det er ikke en opgave, vi kan lade ligge, fordi vi synes, den er besværlig. Det nytter ikke noget at sige, at vi ikke kan – for vi skal løse den, siger Rikke Juul Gram, der dog slår en positiv tone an.

- Jeg tror, det kan lykkes at få skabt nye ressourcer ud af en nødvendig tilpasning. Vores store udfordring er, at vi skal se det som en fælles opgave. Jo tidligere, vi går i gang, desto klogere beslutninger kan vi træffe.

 

Gentofterenden2_foto_schønherrGentofterenden. Foto: Schønherr



 

Rikke Juul Gram om tre projekter

Filsø: - Her har man slukket for pumperne og ladet naturen komme tilbage til en tørlagt sø. Vi har lavet et besøgscenter med  bro og skolestue, og broen blev allerede det første år besøgt af 100.000 mennesker.


Gentofterenden: - Det er et lille udsnit af det københavnske forsvarsanlæg Vestvolden. Det er et kæmpe kulturhistorisk værk, der kan gøres skønnere og mere klimavenligt, hvis man samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Vores lokale Gentofteløsning har været at udvide renden, så den kan tage store nedbørsmængder, samtidig med, at vi har etableret en skrå åbrink, der fungerer både som naturområde og som rekreativt område.


Karensmindeaksen: -
Sydhavns sociale sammenhængskraft er stærk, men sårbar over for forandring, og det har været en del af udfordringen, da vi skulle transportere enorme mængder vand fra byen mod Køge Bugt. Karensminde Kulturhus er et vigtigt sted i lokalområdet, og vi har haft stærke overvejelser om, hvordan vi kunne gøre området smukkere uden at gøre skade på det, som folk forbinder med stedet. Halvdelen af opgaven var at sikre dialog med de lokale, for vi taler om forandringer i menneskers hverdagsliv.

Anbefalede artikler