Kunsthal BRUSK. Foto: Musea Brugge, Jasper van het Groenewoud
Et museum, man kan gå igennem uden billet
Hvordan bygger man nyt i en af Europas bedst bevarede middelalderbyer uden at overdøve historien? I Brügge vil den nye kunsthal BRUSK med transparens, menneskelig skala og offentlig passage være en del af byen.
På åbningsdagen for Brügges nye kunsthal midt i centrum, summer det i museumsområdet ved det gamle Groeningemuseum, der er vel besøgt af turister, men når man drejer ad den anden sti ved indgangen, dukker rundt om hjørnet den aflange grønne kunsthalsbygning op, som er BRUSK.
Den ligger lidt tilbageholden bag byens eksisterende kulturinstitutioner, og det var også intentionen hos tegnestuerne arkitekterne Robbrecht en Daem architecten og Olivier Salens Architecten:
– Vi ønskede at skabe en bygning, der er diskret i bybilledet og først opdages, når man bevæger sig gennem Brügges små passager. Men når man træder inden for, skal rummene opleves monumentale.
– Bygningen skulle ikke placeres som et solitært objekt i en ny park langt fra byen. Projektet handler om forbindelser – til naboerne, til byen og til de eksisterende kulturinstitutioner, fortæller Paul Robbrecht og Olivier Salens.
Kunsthal BRUSK. Foto: Filip Dujardin
Kunsthal BRUSK. Foto: Filip Dujardin
Kunsthal BRUSK. Foto: Filip Dujardin
Vil give tilbage til byen
BRUSK er tænkt ind som et nyt element i byen. Hvor de fleste museer markerer sig med en hovedindgang, er BRUSK, inspireret af Brügges mange forbindelser mellem pladser og stræder, disponeret med flere adgangsveje.
Midt gennem huset løber Scala Grande, en offentlig passage, der forbinder foyer, auditorium, restaurant og udstillingshaller, hvor alle kan gå på opdagelse i den franske Laure Provoust gigantiske vægmaleri i fire dele: The Whispering Walls Rêve, 2026.
– Fra de første skitser ønskede vi at give noget tilbage til Brugge. Derfor åbner bygningen sig med passager, pladser og et offentligt galleri igennem huset, siger Paul Robbrecht.
Orienteringen er afstemt efter byens historiske pejlemærker. Scala Grande ligger på akse med Belfort klokketårnet, mens udstillingssalene orienterer sig mod Vor Frue-kirkens tårn. Fra museets åbninger får man udsigter mod fragmenter af Brügges historiske skyline.
Udover udstillingssale rummer BRUSK restauranter, auditorium og værksteder, og gennemgangen skal holde huset aktivt også uden for museets åbningstid.
– I modsætning til de lukkede facader i resten af bygningen gjorde vi Scala Grande fuldstændig transparent og frit tilgængelig. Man skal kunne gå gennem bygningen uden billet. Vi ønskede at skabe et urbant hus, der rummer livet mellem besøgende, medarbejdere, naboer og byens øvrige kulturfunktioner, fortæller arkitekterne.
På sigt vil BRUSK fungere som ny adgang til et fremtidigt renoveret Groeningemuseum, hvor eksisterende servicebygninger fjernes, og kanaler og grønne områder indgår i et samlet museumslandskab.
Når forskning og produktion bliver synlig
I BRUSK er funktioner, der normalt foregår bag kulisserne, rykket frem. Langs de udvendige gallerier og indvendige forbindelser kan man som besøgende følge med, når kunstværker flyttes mellem arkiver, værksteder og udstillinger.
– Mange museer gemmer logistik og medarbejdere væk. Her er arbejdet med kunsten synligt og integreret i arkitekturen, fortæller Olivier Salens.
– Et vigtigt punkt i konkurrencen var også, at gulvene skulle kunne bære 2.500 kilo pr. m2. Så konstruktionen gør det muligt at udstille tunge skulpturer.
På rundvisningen bliver vi introduceret til de interne forbindelser, der er dimensioneret til store værker og tunge belastninger, og dele af galleriet på første sal kan åbnes ud mod parken i den ene side, så kunstværker i ekstraordinære formater kan hejses direkte ind i salene.
Inspireret af kunstneratelieret
Først når man træder ind i udstillingsrummene, bliver bygningens skala tydelig. Designet tager afsæt i det klassiske kunstneratelier.
– Inspirationen til udstillingsrummene kom fra kunstneratelieret med det nordvendte ovenlys – som hos Monet og Cézanne. Nordlyset giver et stabilt og blødt lys til kunsten, fortæller Paul Robbrecht.
Den mindste sal måler 20 x 40 meter og svarer omtrent til Huidenvettersplein i Brugges historiske centrum, mens den største sal rummer 1.600 m² udstillingsareal. Salene kan fungere uafhængigt eller kobles sammen via en central forbindelse til ét samlet udstillingsrum.
– Vi gav rummene en loftshøjde på op til 13,5 meter, selv om programmet kun krævede 5,5 meter. Det åbner for langt større kunstværker og mere fleksible udstillinger.
De store spænd er muliggjort af tagkonstruktionen, som samtidig blev løsningen på lokale planbestemmelser.
– I Brügge er flade tage ikke tilladt, så det skrånende tag og sidegallerier blev både et arkitektonisk greb og en konstruktiv løsning, der gjorde det muligt at spænde 40 meter uden søjler, fortæller Olivier Salens.
Materialemæssigt har projektet taget afsæt i Brügges eksisterende bygningskultur.
– Brügge er en by af mursten, terracotta og grønne nuancer. Derfor arbejder bygningen med grønne stålkonstruktioner og materialer, der spejler byens farver og parker. Det meste af sydfacaden i taget er beklædt med integrerede solceller. Samtidig er bygningen koblet til geotermi, der bidrager til bygningens energi, fortæller arkitekten.
Kunsthal BRUSK. Foto: Studio Woester
Forskning og samlingsarbejde integreret i huset
Ved siden af kunsthallen ligger BRON, indrettet i en tidligere skolebygning fra 1931 og forbundet med BRUSK via en gangbro. Her samles bibliotek, grafiske samlinger, arbejdspladser og forskningsmiljøer. Ifølge samlingschefen har ambitionen været at knytte forskning og formidling tættere sammen, selvom det ikke er almindeligt med forskningscentre på museer:
– Hvis vi ikke forsker i vores samlinger, kan vi heller ikke skabe nye, spændende og progressive udstillinger.
Musea Brugge omfatter 14 institutioner og en samling på omkring 19.000 værker og objekter.
Bygningen er organiseret i flere lag med forskellige grader af offentlighed: Et åbent foyerplan til aktiviteter, studieområder til fordybelse og arbejdspladser for forskere øverst i huset.
Der er et ønske for Musea Brugge ikke bare at placere værker på en hylde for denne vej at aktivere dem. Man har et ønske om at skabe mere viden om samlingerne, for at formidle dem bedre og fortælle nye historier til publikum. Det giver BRON og BRUSK nu nye muligheder for.
