
Omdannelsen af Folehavens uderum er sket i tæt samarbejde med beboerne
Folehavens forvandling: Fra slidt græsplæne til lokalt mødested
I dag er Folehaven en blomstrende have med boldbane, klatrestativ og en masse mødesteder. 1:1 Landskab har stået bag forvandlingen af det grønne nye byrum, der matcher stedets 50'er-arkitektur.
De høje gynger matcher klatrestativer og boldbanens stativer
Folehaven er for mange københavnere synonym med den store indfaldsvej, som skærer gennem Valby. Men inde bag den store larmende stykke infrastruktur gemmer der sig en perle af velordnet velfærdsarkitektur med nydelige lejligheder fra 1950’erne, skole, bibliotek, plejehjem og en kirke.
Folehaven har dog længe trængt til en kærlig hånd – ikke mindst i uderummene, som havde set bedre dage. Så da Områdefornyelsen kom til kvarteret, blev der afsat midler til at omdanne en stor grøn almennyttig græsplæne, en nedslidt boldbane og en trist legeplads til et nyt byrum. Forvandlingen blev lagt i hænderne på 1:1 Landskab.
- Beboernes største ønske var at få en hyggelig have, hvor de kunne mødes. Det skulle være et sted, hvor de gamle fra plejehjemmet kunne gå ned, sidde på en bænk, nyde naturen og duften fra blomsterne. Men det skulle også være et mødested for de unge, hvor de kunne hænge ud, spille bold og træne og et sted, hvor børnene kunne lege efter skole, ja et sted for alle, siger partner i 1:1 Landskab Jacob Kamp.
Blomstrende have til beboerne
De mange forskellige ønsker blev formuleret og afprøvet gennem et væld af workshops med Folehavens brugere, hvor der blev sat ord og billeder på drømmene. Nu står der en blomstrende have, der er som skræddersyet til den eksisterende 50’er arkitektur.
- Byrummet er rammet ind af et bredt blomsterbælte, hvor der er plantet et hav af buske, stauder og blomsterløg, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året. Langs blomsterne går en rød murstenssti som en rød løber. Herfra kan du gå ind til Margrethekirken, som før lå aflukket i enklave for sig selv. Nu er der skabt forbindelse mellem haven og kirken. Det er et meget godt billede på projektet. Der har været vilje til at finde fælles løsninger på tværs af matrikler for at få en stærk helhed, siger Jacob Kamp.
Boldbanen åbner sig mod kvarteret
Boldbanen inviterer indenfor
På turen rundt langs den røde løber kommer man fra biblioteket til det fælles orangeri bygget af Næste, bænke med fælles grill og højbede til dyrkning af grøntsager. Modsat Margrethekirken er bænkene placeret under pergolaer, som giver skygge på solfulde dage. Her er der lagt genbrugssten fra Københavns Kommunes eget lager.
Bænkene giver udsigt til blomsterne og en grøn græsplæne i midten, hvor børnefamilierne kan holde picnic, og skoleeleverne mødes til rundbold. Tæt på bænkene er et specialdesignet hvidt klatrestativ, som bruges flittigt af kvarterets børn og crossfit-folk til pull-ups. Klatrestativet er tegnet, så det passer til boldbanens stativer, der er placeret strategisk i enderne af banen.
- Mange boldbaner er inde i et bur, så bolden ikke løber væk. Men det lukker spillet inde og nye spillere ude. Holder du derimod boldbanen åben som her, kan du komme forbi og spørge, om du må være med. Nye venskaber kan opstå, fordi grænserne er meget mere flydende, siger Jacob Kamp.
Der er anvendt genbrugssten fra Københavns Kommunes eget lager
Fokus på social bæredygtighed
Boldbanen er belyst med lamper, der kan lave lysshow på banen, når der bliver scoret, så hverdagens små sejre kan fejres med instavenlig manér. Langs banen sørger store trædæk for, at tilskuere kan komme og gå – helt uforpligtende. Boldbanen er placeret tæt på skolen og biblioteket, så det kan bruges fuldt ud i frikvartererne. Her er også de hvide høje gynger, som kilder i maven, når pigerne kommer helt op at gynge. Gyngerne giver pigerne et sted at hænge ud, så de kan være en del af fællesskabet, hvis de ikke er med i boldspillet på banen.
- Vi har haft meget fokus på pigerne i projektet. De bliver tit overset, når byrummene skal designes. Udover gyngerne har vi sat et net på toppen af klatrestativet, hvor de kan sidde med veninderne og se det hele lidt fra oven, siger Jacob Kamp og fortsætter:
- Rigtig mange landskabsprojekter i dag handler om at skabe bynatur. Her har vi fået lov til at fokusere på den sociale bæredygtighed, skabe en ny fortælling og bringe poesi ind i hverdagen i et overset hjørne af byen. Det har været en kæmpe fornøjelse.
Læs flere artikler om byudvikling på vores temaside