<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Forskellige bydele – forskellige snit af bæredygtig byudvikling
Forskellige bydele – forskellige snit af bæredygtig byudvikling

Visualiseringer viser vinderforslaget i projektkonkurrencen om Vejlandskvarter. Ilustrationer: Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development og COOP

Forskellige bydele – forskellige snit af bæredygtig byudvikling


By & Havn ønsker at hæve ambitionsniveauet for bæredygtighed, og alle selskabets udviklingsområder certificeres derfor til DGNB-platin. Administrerende direktør Anne Skovbro fremhæver den løbende diskussion af alle aspekter af bæredygtighed, hvor der samtidig tages højde for hver bydels særlige karakter.

Hele processen med bæredygtighedscertificering giver ifølge Anne Skovbro et fokus på konkrete løsninger fra starten og gennem hele forløbet.

 

- Certificeringen skal ikke betyde, at bydelene bliver ens. Tværtimod får vi en palette af spørgsmål ved at bruge DGNB, som gør det nemmere at vurdere, hvor snittet skal være: Om der som ved Stejlepladsen i Københavns Sydhavn skal være et stort socialt fokus, eller skal nytænkes i forhold til energioptimering ligesom i Levantkaj i Nordhavn, eller der som på Vejlands Kvarter på Amager skal være et markant fokus på bynatur. For at opnå platin skal der være en løbende diskussion, ligesom vi i den proces bliver bevidste om hvor, vi ikke er skarpe nok. Og den dialog kan en faktabaseret tilgang kvalificere.

 

Anne Skovbro fremhæver fem temaer, som By & Havn arbejder med som byudvikler, nemlig energieffektivitet, grøn mobilitet, bynatur, ressourceeffektivitet og de sociale parametre, som skabelse af fællesskaber i byen. 

 

Anne Skovbro016_1600Anne Skovbro

 

 

”Vi skruer op for de bæredygtige ambitioner”

- By & Havn er i dag det byudviklingsselskab i Danmark, der er mest ambitiøse på den bæredygtige dagsorden. Alle nye byområder vil blive certificeret til DGNB Platin og alt enkeltstående byggeri har vi krav om DGNB Guld, og ved at arbejde med bæredygtighedscertificering får vi både en bred tilgang, hvor det ikke kun handler om eksempelvis energieffektivitet, men ved at lægge vægt på data og følge faglige anbefalinger, så bliver bæredygtighedsarbejdet ikke baseret på følelser, siger Anne Skovbro og fortsætter:

 

- Til gengæld fornemmer vi også en ændring i landskabet, hvor slutbrugere og markedet efterspørger bæredygtig tænkning. Lige nu skal der opbygges tillid, så vi ligesom med økologiske fødevarer, hvor man kan vælge Økomærket, også skal kunne vælge bæredygtigt ved at se på DGNB.

 

Anne Skovbro fremhæver i samme åndedrag, at hvis man ikke får det indtænkt de forskellige niveauer af bæredygtighed fra starten, så kan det nemt glemmes, eller pludselig er der ikke plads. På Levantkajen i Københavns Nordhavn har Entasis m.fl. udarbejdet en masterplan, som først for alvor konkretiseres, når den eksisterende containerterminal flyttes.

 

- På Levantkaj har man opnået præcertificering til platin, hvilket skyldes de ting, vi kan gøre i forhold til grøn mobilitet via metrolinjen, ligesom der eksempelvis mod nord kommer en naturpræget kystprofil med strand- og engområder. Det er også værd at fremhæve vores tætte samarbejde med HOFOR om nye energiløsninger, hvilket vil hæve barren på energiområdet, siger Anne Skovbro.

 

STRAND_1600
STREET_1600
20191025 STEJLEPLADSEN Birds eye MN_1600
 
 

Illustrationer af Stejlepladsen i Sydhavnen: Christensen & Co Arkitekter og Urban Creators, Kragh & Berglund, Urban Power og MOE


 

Blik for eksisterende værdier

Anne Skovbro fortæller, at man hele tiden ønsker at bruge erfaringer fra tidligere projekter, så man eksempelvis på Vejlands Kvarter og Stejlepladsen bruger meget tid på at lytte til borgerønsker og afholde workshops:

 

- Stejlepladsen i Sydhavnen er et helt specielt sted i byen, og vi ønsker at omfavne den offentlige bevågenhed og få ønskerne med i arkitektprogrammet, vi kan imødekomme alle bekymringer. Den dialog har blandt andet betydet, at bygningerne er trukket tilbage, så man kan beholde stien langs vandet. Stejlepladsen skal ikke være en karréby – der skal være fokus på bynatur, og arkitekturen spiller op ad den krøllede selvbygger-arkitektur i området, blandt andet med en høj grad af grad genbrugs-materialer.

 

Bag udviklingen af Vejlands Kvarter står et team med Henning Larsen i spidsen, og det bliver Danmarks største bydel med arkitektur i træ, hvilket også inkluderer de bærende konstruktioner. Anne Skovbro fremhæver arkitekternes yderst ambitiøse og analytiske tilgang, hvor det bærende i projektet har været samspillet med Naturpark Amager, således de tre ”landsbyer” med hver sit lokale gadekær fletter by og natur sammen på en måde, så planter og dyr har gode betingelser.

_2_1600Visualiseringer viser vinderforslaget i projektkonkurrencen om Vejlandskvarter. Ilustrationer: Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development og COOP