URBAN POWER udvikler nye og eksisterende grønne byrum med en holistisk tilgang

Den gode by mellem kaos og orden

Den ekstraordinære vision om ni nyskabte øer ved Avedøre Holme har vakt opmærksomhed verden rundt. Holmene, som området betitles, skal blive landets nye, grønne vækstmotor. Og bag udviklingen af visionen står URBAN POWER, som med holistisk tankegods i bagagen specialiserer sig i udvikling og videreudvikling af byområder. Men hvad er den gode by – ideelt set – for den københavnske tegnestue?

 

- Det er et stort spørgsmål, men det skal være en by, hvor man kan blande funktionerne. Et samspil mellem kaos og orden. Der skal selvfølgelig være noget styring, og der vil være nogle begrænsninger og økonomiske hensyn. Men der skal også være plads til det foranderlige, til det tilgroede, til forskellige typer rum og mennesker. Det handler om at tænke lidt nyt og give plads til mange forskellige slags urbane områder, og der skal være naturlig sammenhæng mellem dem, siger Rune Veile, partner og arkitekt hos URBAN POWER.

 

Fra bygninger til sammenhæng

Tegnestuen blev oprindelig etableret i 2013 under navnet BCVA af de tre nuværende partnere i URBAN POWER. Arne Cermak Nielsen, Sara Bjelke og Rune Veile mødtes allerede på arkitektskolen. Og da de efterfølgende arbejdede i Holland i nogle år, besluttede de at starte egen tegnestue – med udgangspunkt i en fælles interesse i sammenhængen mellem rummene mellem bygningerne. Hvor traditionel arkitektonisk tænkning har haft tendens til at se hhv. bygninger og planlægning som to selvstændige grene, fandt de tre partnere et stort potentiale i at sammentænke dem og videreudvikle eksisterende områder.

 

Efter etableringen af eget firma blev de kun bekræftet i, at det var her, drivet virkelig lå, og navneskiftet til URBAN POWER blev en realitet i 2017. Det skete med afsæt i ønsket om en holistiske tilgang til bytransformation, hvor både bæredygtige, økonomiske, sociale og infrastrukturmæssige lag er indtænkt fra begyndelsen af processen. Men er tiden klar til at tænke gennemført holistisk? Eller støder man panden mod muren, fordi andre parter i processen bl.a. er mere vant til at tænke i det enkelte projekt end i helheden?

 

- Vi ser faktisk et stort potentiale og møder stigende forståelse for at tænke på den måde – også i økonomisk henseende. Det bliver sådan set kun bedre byer for alle parter. Hvis man tænker de mange forskellige parametre såsom regnvand, klima, cykelstier osv. ind med det samme, så er der jo penge at spare, og vi får kun bedre byer ud af det. Det er man ved at få øje på, og der er større fokus på det nu.

 

 

Den blandede by

- Jo mindre byggefelter, jo mere man kan få naturen med ind, jo bedre klimasikring, jo mere plads til forskelligartede og blandede boligformer, butikker osv. – desto bedre bliver byen også. I f.eks. København kan der være en tendens til at strømline tænkningen og reagere ud fra, hvad man allerede ved virker. Det er lidt en balancegang. For vi skal også tænke i byer, der kan noget andet. Man skal turde eksperimentere. Gøre noget andet, end det man altid gør. Nogle kommuner kunne godt være lidt mere modige i forhold til f.eks. udlægning og udstykning i mindre områder. Men overordnet set giver blandede byer bedre byer, siger Rune Veile.

 

Arkitektens rolle ændrer sig

Han påpeger, at arkitektens rolle har ændret sig fra at tænke i objektet/værket til at være mere orienteret mod helheden og sammenhængen:

 

- Det er også et aspekt af måden, man har tænkt byudvikling på. Nu kan man lægge en plan, der omfavner løbende udvikling. Historisk set er det også sådan, byerne har ændret sig naturligt – som en løbende udvikling. Der er brug for en fleksibel plan og strategisk tænkning, der kan tilpasses senere i stedet for en fastlåst og endelig plan.

 

- Man kan godt tænke strategisk og lægge en plan bygget af parametre for f.eks. klima og bolig. Alligevel er der da et paradoks. Når man laver en byplan, skal der på et eller andet tidspunkt også nogle billeder på for at visualisere, hvordan det kan se ud. Men der kan jo komme nye ting til og f.eks. ske konjunkturændringer, der vil ændre visionen radikalt.

 

 

Rum, forbindelser og krydsbestøvning

For URBAN POWER er visionen en by, der tager højde for alle parametre fra starten. Det gælder de mindre håndgribelige rum mellem bygningerne, og det gælder forbindelserne mellem rummene:

 

- Rummene mellem husene er utroligt vigtige. Vi vil gerne se på hvordan, man får engageret folk, får dem til at bruge byen. Det kræver mere nu i en tid med internet osv. at få folk ud og være aktive i byen. Der skal være noget socialt, mødesteder, noget leg, sport og tilgængelig natur. Vi ser også meget på HVOR, folk skal mødes. Det er jo svært at styre, men man kan godt nudge det lidt og f.eks. koncentrere det om et fodgængerstrøg, siger Rune Veile.

 

På samme måde som rummene mellem bygningerne i sig selv er vigtige, er forbindelserne mellem rummene afgørende for at skabe en aktiv og sammenhængende by:

 

- Der er jo ikke bare ét isoleret kvarter. Det skal også ligge godt forbundet med andre byrum, så det opfordrer til, at man bevæger sig på kryds og tværs og til et mere naturligt flow af bevægelse.

 

- Fingerplanen er et eksempel, hvor tingene er forbundet lineært, hvilket peger tilbage mod en modernistisk tankegang. Men vi skal også blive bedre til krydsbestøvning. Det var f.eks. den grundlæggende idé bag vores bud på Nordhaleøen, der ikke kun sigtede mod klimasikring og en mere bæredygtig tilgang til trafik. Det gav også forbindelse fra Nordhavnen til Refshaleøen, et bedre flow af mennesker og flere muligheder.

 

 

Fremtiden og det internationale
Selv om URBAN POWER indtager en central plads på scenen for bytransformation herhjemme, så arbejder tegnestuen fortsat også med enkeltbygninger. Et aktuelt eksempel på mere traditionelt arkitektarbejde – men ud fra samme holistiske tilgang – er Den Internationale Højskole i Helsingør. Her er URBAN POWER undervejs med en udvidelse af Steen Eiler Rasmussens bygning fra 1960’erne med stort fokus på bæredygtighed. Skolen skal således blive blandt de første DGNB-certificerede undervisningsbyggerier i landet.

 

Ud over de hjemlige projekter, kigger tegnestuen også allerede ud over landets grænser med bl.a. masterplanen for Huntonstranda ved Gjøvik i Norge. Her står byen Gjøvik over for en større transformation, der både omfatter kystsikring og nye beboelsesområder. Foruden kulturcenter, omstilling af biltrafik og et nyt geografisk bycentrum, der skaber nye forbindelser og et centralt socialt mødested mellem gågaden og floden. Og det kan meget vel blive fremtiden for URBAN POWER både at kigge indad og udad:

 

- Vi vil gerne være førende inden for urban transformation herhjemme. Og vi vil gerne udbrede budskabet internationalt. Dét at tænke ting sammen og få bæredygtigheden synligt frem i lyset, vil vi også gerne gøre internationalt. Det danske marked er ikke stort, men vi vil i endnu højere grad gerne hjælpe kommuner, institutioner osv. med at tænke visionært og se på, hvordan vi kan komme fremad og videreudvikle de eksisterende områder, slutter Rune Veile.