Fra hospital til campus: Stor transformation i Aarhus er snart færdig

Flere gamle sygehuse er rundt om i Danmark ved at blive transformeret til nye bydele. Et af de mest markante projekter af den art findes i Aarhus, hvor det tidligere murstensrøde kommunehospital snart er blevet omdannet til det nye byområde Universitetsbyen.

Bygherren FEAS står sammen med tegnestuerne AART og C. F Møller samt Aarhus Universitet bag transformationen, som er blevet styret nænsomt af en speciallavet designmanuel på 800 sider. Designmanualen er blevet skabt af nogle af projektpartnere helt i starten og favner både de overordnede arkitektoniske retningslinjer for materialer ned til de specifikke krav til farver på skraldespande, lygtepæle, fliser og vinduessprosser.

- Designmanualen har været et fantastisk værktøj i forhold til transformation. Dagsordener flytter sig med tiden, men dokumentet har holdt os fast på en retning og opsat nogle benspænd. Hvis vi er gået ud over designmanualen, har vi haft en samtale om det, inden vi bare gør noget, siger Anita Bentzen, som er projektchef i FEAS og har fulgt byggeriet i Universitetsbyen siden begyndelsen i 2019.

Plaster, sminke og transplantation

Igennem projektet har designmanualen blandt andet givet svar på, hvordan forskellige ”sår” i facaden skal genskabes, fortæller Anita Bentzen, mens hun viser Byggeri+Arkitektur rundt på området, som til februar åbner for det næste store rykind af studerende.


Facadernes sår er i overført betydning blandt andet opstået ved, at diverse småbygninger er blevet fjernet tidligt i byggeprocessen, da disse knopskydninger ikke har været en del af C.F. Møllers oprindelige helhedsplan fra 1930’erne. Arbejdet er sket med tanke på at rydde op i den eksisterende bygningsmasse for at lade de historiske røde murstensbygninger fra 1930’erne stå tydeligere frem.

Anita Bentzen fremhæver en gavl på området, hvor en glastilbygning fra 00’erne blev fjernet for at være tro mod den oprindelige arkitektur. Såret er nu dækket af det, de kalder et ”plaster”, som betegner et nyt lag af røde tegl ovenpå den eksisterende facade.

I den mere lette ende af skalaen handler det for eksempel om at genskabe det oprindelige udtryk ved at vælge vellignende fugetype, fugefarve, teglsten eller genskabe C.F. Møllers stålvinduer på bygningerne, så overgangen mellem nyt og gammel er blevet ”sminket”.

I den mere ekspressive ende af skalaen viser Anita Bentzen derimod et par store indvendige facadeåbninger, som førhen var adgang til scannerrum, men nu er indrammet i glas. Det er et eksempel på en ”transplantation”, hvor et anderledes materialevalg på mere omfattende vis transformerer facaden.

- Vi kunne ikke gentage vinduestakten i den bygning. Det ville blive for omkostningsfuldt at lave alt for meget om på de bærende konstruktioner, siger Anita Bentzen og tilføjer, at bygningernes betondæk også har svinget en del i kvalitet afhængig af, om bygningerne har været fra starten, midten eller slutningen af 1930’erne, hvor håndværkerne dengang begyndte at mangle materialer op mod verdenskrigen.

- I bygningerne fra 1939 har vi haft mange udskiftninger af betondæk, fordi betonkvaliteten var for dårlig. Der var store udfordringer.

Lev med skønhedsfejl

Rundvisningen fortsætter til kommunehospitalets gamle kedelrum, som fremadrettet skal fungere som et stort multirum. Her er grænsefladen mellem det gamle og det nye også tydeligt. De gamle vægge er blevet vasket, akustikregulering er sat op, et nyt betongulv er blevet støbt, nye vinduer er sat i, og der er etableret varme. Men ellers er der ikke gjort det store, forklarer Anita Bentzen, og den tilgang – at leve med skønhedsfejlene – gør transformationsprojekter anderledes end almindeligt nybyggeri.

- Det kan være en opgave at få håndværkere til at acceptere, at det er sådan, vi gerne vil have det. Transformation åbner for mange grænseflader. ’Hvad vil I så her’, bliver vi spurgt. Tingene tager ekstra tid, siger Anita Bentzen og bemærker, at transformation generelt kræver meget omtanke og en villighed hos bygherre for kompromisser f.eks. på udgiftssiden, som følger med.

- Tankerne omkring transformation og bæredygtighed er gode, og vi skal værne om vores ressourcer. Men der er nogle udfordringer i forhold til gældende beregningsregler, som skal leve op til nutidens krav. Processerne tager tid, men mange af vores leverandører kan heldigvis meget, siger Anita Bentzen og viser til sidst det gamle vaskeri, som skal huse kontormiljø for iværksættere. De grønne klinker er bevaret, og akustikpladerne på væggene har før fungeret som lyddæmpere på bagsiden af vaskemaskinerne. Meget indmad kan derved leve videre, og når det gælder planløsningen, bør den også afspejle bygningernes fortid.

- Når arkitekter arbejder med transformation af gamle bygninger, er de nødt til at lade funktionen være på husets principper og så lave en planløsning, der passer til det i stedet for at tænke: Hvordan vil vi rigtig gerne bo og så forsøge at få huset til at passe ind i det, siger Anita Bentzen.