Fra industrihal til moderne hus
I den nye bydel Valby Maskinfabrik balancerer to århundredgamle industrihaller på en knivsæg mellem industrielt udtryk og moderne æstetik og funktionalitet. C. F. Møller Architects står bag den nænsomme transformation til nye, varme og tidssvarende huse med respekt for industrihistoriens arkitektur.
Hvordan bevarer man på én gang det industrielle udtryk og de historiske spor – samtidig med, at bygninger omformes til en ny tids æstetik og behov? Det har været en af udfordringerne for C. F. Møller Architects under transformationen af F. L. Smidths gamle bygninger, Montagehallen og Støbehallen:
- Montagehallen er bevaringsværdig. Derfor foretog vi først en omfattende analyse af bevaringsværdierne såsom materialer, port- og gavlmotiver, farver og proportionering. Hallens midterste del blev så pillet ned for at kunne give plads til nye boliger, og ellers har vi vægtet at videreføre den fine, 200 meter lange facades udtryk så meget som overhovedet muligt, siger Lone Wiggers, partner og arkitekt hos C. F. Møller Architects.
- Den nye, røde stålkonstruktion i facadeflugten refererer til de oprindelige røde teglsten og mønjerøde stålgitterkonstruktioner. Og Montagehallens karakteristiske gavlmotiv, portene og hallens buede tag med prismeovenlys er bevaret. Så huset fastholder alt i alt sin ydre profil med det lidt rå udtryk, og indvendigt bevarer vi også illusionen om det lange, ubrudte forløb gennem huset, fortsætter Lone Wiggers.
Efter
Et varmt hus med aflæselig historie
I Støbehallen fra 1913 er der nu nye boliger, mens Montagehallen rummer et 1.200 m2 stort event- og fælleshus i den sydlige ende, 66 boliger i midten og 1.400 m2 erhvervsareal i den nordre ende.
- Vi har tilstræbt at gøre et koldt hus til et varmt hus, hvor man også indefra kan læse historien. Vi har skabt en ny rumlighed, bygget to indskudte glasbygninger indeni Montagehallen, og vi har isoleret indefra med en klimaskærm af glas, der er trukket lidt tilbage fra facaden. Det betyder, at man indefra stadig kan se indersiden af den originale ydermur med alle dens synlige spor af historie, siger Lone Wiggers.
- Det bærende og serielle fra den ene ende til den anden er intakt. De nye stålsøjler har samme geometri og rytmiske takt som de gamle, de nye dæk kan rummes inden for bygningens grundsnit, og den nye stålkonstruktion bruges samtidig til at spænde altanerne ud imellem. Også det originale træloft har fundet plads efter transformationen, og de valgte materialer og farver går ligeledes ind i traditionen. Så når man indefra kigger rundt i det tre etager høje rum, får man en oplevelse af industrihistorie i moderne rammer.
Gennemlyste boliger med altan eller terrasse
For alle boliger i såvel Støbehallen som Montagehallen gælder det, at der hører altan eller terrasse på terræn til – samt en stue med et større, vestvendt glasparti i hele rummets bredde. Og netop i Montagehallens midterste del, hvor lejlighederne er placeret, har man nyopført en indrykket facade, der sikrer et godt dagslys gennem lejlighederne. Mod vest vender boligerne ud mod områdets store plads.
Selv om totalentreprise måske ikke er den optimale udbudsform til bevaringsværdige bygninger, da der selvsagt er mange ikke-standard hensyn at tage, anfører Lone Wiggers, at Montagehallen er endt som et fint resultat, der holder balancen mellem ydre autenticitet og indre modernitet:
- Det er lykkedes at bevare DNA’et, det knappe formsprog, det lange hovedforløb og fornemmelsen af historie. Samtidig er det et helt nyt hus i huset, og boligerne er f.eks. blevet sprøde, rummelige og gennemlyste. Så på mange planer er det et vellykket projekt både arkitektonisk og for bydelen som helhed.
Før
