Genbrugt facadesystem i cortenstål og 50 år gammelt gulv fra Gellerupparken
To unikke cases indenfor genbrugte byggematerialer. Det over 50 år gamle gulv fra Gellerupparken, skal have nyt hjem. Det samme skal flotte facadesystem i cortenstål, som er blevet nedtaget fra et større københavnsk domicil.
Massivt bøgeparketgulv af højeste kvalitet fra Gellerupparken
Det er mere end 50 år siden, at det massive bøgeparketgulv fra Junckers blev lagt i Gellerupparken. Gulvet med den helt særlige historie nedrives nu selektivt, hvorefter det leveres med forskellige overfladebehandlinger. Den nye ejer får et flot slidstærkt gulv af højeste kvalitet, og samtidig bidrager du, eller din virksomhed, til at reducere byggeriets klimaaftryk.
Facadesystem i Cortenstål
Cortenstålet har været monteret på københavnsk domicil og har derfor allerede det flotte, unikke rustlag, der netop kendetegner cortenstål. Brugt cortenstål er derfor en fordel, hvis du ikke ønsker at vente på rustprocessen. Cortenstål kan således holde udendørs i årtier - helt vedligeholdelsesfrit. Derfor er cortenstål ideel til det skandinaviske klima, da det kan klare mange års udendørs brug.
Læs mere om cortenstålet her
Hvem er GreenDozer?
GreenDozer giver byggeriet adgang til en online platform, hvor der ikke alene kan sælges og købes genbrugte byggematerialer, men hvor de også tilbyder lager og transport.GreenDozer tror på, at i fremtiden skal det være lige så nemt at købe og sælge genbrugte byggematerialer, som det er at købe nye. Genbrugte byggematerialer reducerer ikke bare byggeriets CO2-udledning, men tæller samtidig med 0% i projektets LCA-beregning fra 1. januar 2024.
De mest bæredygtige materialer er dem vi allerede har.