Foto: Kim Høltermand
Nyt Baselinestudie: Byggeriet på vej mod 89 % CO₂-reduktion
Analyse fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed viser, at CO₂-udledningerne i bygge- og anlægssektoren kan nå et fald på 96 % i 2050. Men markedet kan ikke klare det alene, der er behov for smidigere regulering, ifølge FRI.
CO₂-udledningerne fra den danske bygge- og anlægssektor er faldet markant siden 1990, og et nyt baselinestudie fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed peger på, at reduktionerne kan nå 89 % i 2030 og 96 % i 2050. Ifølge analysen er de territoriale udledninger allerede reduceret med 78 % siden 1990.
Studiet giver dermed branchen en fælles målestok for, hvordan klimaaftrykket udvikler sig, og hvor de største reduktioner er hentet ind. Samtidig tegner analysen et klart billede af, hvor indsatsen skal skærpes i de kommende år: Mindre fokus på energi alene og større opmærksomhed på materialeforbrug, renovering, transformation og cirkulære strategier.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ser analysen som en vigtig dokumentation af, at branchen bevæger sig i den rigtige retning, men også som en påmindelse om, at de næste reduktioner bliver mere komplekse at hente.
– Vi er meget glade for at se de tal, som er fremlagt i dag. Tallene er en indikation på en branche, der arbejder sammen, og lykkes med at flytte Danmark i en grønnere retning. Bygge – og anlægssektoren har en størrelse, der forpligter på den grønne dagsorden, så det er virkelig stærkt at se, at vi også leverer på den forpligtelse, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI i en pressemeddelelse.
Henrik Garver, adm. direktør i FRI
Energiomstillingen har båret de største reduktioner
Ifølge Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skyldes de store historiske reduktioner først og fremmest den grønne omstilling af energisystemet og en gradvist grønnere produktion af byggematerialer i Danmark. Samtidig har skærpede klimakrav, brug af livscyklusvurderinger og mere systematisk anvendelse af klimadata flyttet praksis i sektoren.
Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff Holding A/S og formand for styregruppen i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, peger på, at sektoren står på et stærkere fagligt fundament end tidligere, men at de lette reduktioner i vid udstrækning allerede er realiseret.
– Bygge- og anlægssektoren er på rette spor mod Danmarks klimamål. Det skyldes i høj grad den grønne energiomstilling, men også en branche der har ændret både tankegang og praksis – med skærpede krav til materialevalg og systematisk brug af klimadata. Det er et stærkt udgangspunkt. Men vi er langt fra i mål. De næste reduktioner kræver, at vi tager fat på hvad vi bygger med, og hvordan vi bygger – og at vi bruger ressourcerne langt mere effektivt, siger han.
Analysen understreger samtidig, at de danske territoriale udledninger kun fortæller en del af historien. Sektorens samlede klimaaftryk er større, når man medregner de forbrugsbaserede udledninger, herunder emissioner knyttet til importerede byggematerialer og produktion uden for Danmarks grænser.
Læs også:
LCA-Volume er udviklet af tegnestuen CEBRA og forskere på Aarhus Universitet til at synliggøre CO2-aftryk i den spæde projektstart, så klima kan integreres i både workflow og bygherres investeringsgrundlagMaterialerne bliver det næste store klimafelt
Hvor energiomstillingen har været den tunge drivkraft bag det hidtidige fald, ligger den næste store udfordring i materialerne: Hvor de udvindes, hvordan de produceres, hvordan de indgår i byggeriet, og hvad der sker med dem, når bygninger ombygges, renoveres eller demonteres.
Det skubber ressourceforbruget frem som en central løftestang i byggeriets grønne omstilling. Bygge- og anlægssektoren står for godt en tredjedel af Danmarks samlede materialeforbrug og omkring 40 % af den samlede affaldsmængde. En stor del af materialerne anvendes fortsat kun én gang, hvilket både øger klimaaftrykket og lægger pres på råstoffer, naturarealer og biodiversitet.
I det lys bliver valget mellem at renovere, transformere eller rive ned og bygge nyt ikke blot et økonomisk eller arkitektonisk spørgsmål, men et strategisk klimavalg.
– Selvom tallene viser rigtig gode takter, så understreger de også behovet for, at vi fortsætter jagten på at reducere vores klimaaftryk. Arbejdet med at fremme renovering og transformation bliver nu endnu vigtigere – det er reelt det næste store skridt. Vi kan løfte en stor del af den byrde i branchen, men vi har selvfølgelig også brug for politiske rammer, der understøtter retningen og fastholder udviklingen, siger Henrik Garver.
Renovering og transformation rykker fra niche til hovedspor
Netop renovering og transformation fremhæves af både FRI og Byggeriets Handletank som et afgørende næste kapitel for branchen. Hvor nybyggeriet allerede er underlagt skærpede klimakrav og grænseværdier for CO₂, peger analysen på, at de næste store reduktioner ikke kan hentes i nybyggeriet alene.
Majbritt Juul, chef for bæredygtighed i FRI, vurderer, at de planlagte stramninger af klimakravene til nybyggeri er både nødvendige og realistiske, men samtidig peger hun på, at potentialet i den eksisterende bygningsmasse nu bliver endnu vigtigere.
– De planlagte stramninger af klimakravene til nybyggeri – herunder skærpede grænseværdier for CO₂ – er et vigtigt skridt i den rigtige retning og samtidig realistiske for branchen at levere på. Analysen viser os også, at de næste store reduktioner ikke alene kan komme fra nybyggeri. De kommer fra bedre og smartere måder at bruge vores ressourcer på, siger hun.
Det handler ifølge hende om at få mere ud af den eksisterende bygningsmasse og i højere grad vælge ombygning, bevaring og transformation frem for nedrivning, når det er teknisk og funktionelt muligt. Her ligger både en klimamæssig og en faglig opgave for bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter.
– Allerede i dag har vi værktøjerne til at gøre renovering og transformation til et attraktivt valg for bygherrer. Og vi kan nå endnu længere, hvis vi styrker samarbejdet i værdikæden og ser på, hvor der er behov for en mere smidig regulering, der understøtter de løsninger, vi allerede ved virker. Det er næste kapitel, siger Majbritt Juul.
Design for adskillelse og bedre dimensionering
For Handletanken handler næste fase ikke kun om at bruge færre materialer, men om at bruge dem mere intelligent gennem hele bygningens levetid. Bedre dimensionering, mere direkte genbrug, højere grad af genanvendelse og bygninger designet til demontering fremhæves som konkrete greb.
– Vi har konkrete bud på, hvordan vi kommer videre: bedre dimensionering, mere genbrug og genanvendelse og bygninger, der fra starten er designet til at kunne skilles ad igen. Det kræver, at vi tænker hele levetiden med, fra første streg på tegnebrættet til den dag, materialerne skal bruges igen, siger Jesper Kristian Jacobsen.
Dermed skifter klimadagsordenen også karakter. Hvor fokus tidligere i høj grad har været rettet mod drift og energi, rykker opmærksomheden nu længere ind i projekteringen, materialevalget og den arkitektoniske disponering. De tidlige beslutninger får større betydning: Konstruktionernes spænd, detaljeringens robusthed, facadeopbygningens fleksibilitet og muligheden for senere tilpasning og adskillelse.
Læs hele analysen her på Byggeriets Handletank for Bæredygtigheds hjemmeside
Politisk regulering skal understøtte markedets bevægelse
Selv om analysen viser markante fremskridt, peger branchen på, at udviklingen ikke kan bæres af markedet alene. Hvis renovering, transformation og cirkulære løsninger skal slå bredt igennem, kræver det stabile politiske rammer, regulering der understøtter nye praksisser, og incitamenter, som gør det attraktivt at bevare værdier frem for at kassere dem.
Her får baselinestudiet også en politisk funktion. Fremskrivningen følger Energistyrelsens metode og omfatter tiltag vedtaget før 1. januar 2025, mens effekten af kommende anbefalinger og nye politiske beslutninger ikke er regnet med. Tallene viser derfor både, hvad der allerede er sat i gang, og hvor meget yderligere handling der potentielt kan flytte.
Samlet tegner analysen et billede af en sektor, der har rykket sig markant på klimaområdet, men som nu går ind i en mere vanskelig fase, hvor reduktionerne i højere grad afhænger af ressourcebevidst projektering, skarpere materialestrategier og en stærkere kobling mellem teknik, arkitektur og regulering.
Om analysen ifølge Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
Analysen kortlægger og fremskriver det samlede klimaaftryk for bygge- og anlægssektoren – både inden for og uden for Danmarks grænser. Studiet skelner mellem to opgørelsesmetoder:
Territoriale udledninger er fysiske udledninger inden for Danmarks grænser og ligger til grund for Danmarks officielle klimamål.
Forbrugsbaserede udledninger medregner også udledninger knyttet til dansk bygge- og anlægsaktivitet uden for Danmarks grænser – herunder produktion af importerede byggematerialer.
Bygge- og anlægssektoren tegner sig for ca. 15 % af Danmarks samlede CO₂-udledninger i 2025.
De territoriale udledninger er reduceret med 78 % siden 1990. Fremskrivningen peger på reduktioner på 86 % i 2030 og 96 % i 2050.
Fremskrivningen følger Energistyrelsens metode og omfatter tiltag vedtaget inden 1. januar 2025. Effekten af fremtidige anbefalinger og nye politiske beslutninger er ikke medregnet.
Om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er et branchedrevet initiativ, der samler virksomheder og organisationer på tværs af bygge- og anlægssektorens værdikæde om at accelerere den bæredygtige omstilling.
Handletanken ledes af en styregruppe med 12 virksomheder: Per Aarsleff Holding A/S, Rambøll Danmark A/S, JJW Arkitekter, Domea.dk, COWI A/S, CG Jensen A/S, Rockwool A/S, Skou Gruppen A/S, CRH Concrete A/S, Jeudan A/S, Bauherr A/S og Nykredit A/S.
