Nyt LCA-værktøj viser klimaoverslag i tidlige volumenstudier

Tegnestuen CEBRA har sammen med Pil Purup, forsker og adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet udviklet et nyt digitalt værktøj kaldet LCA Volume til byggebranchen. Værktøjet skal hjælpe arkitekter, rådgivere og bygherrer med at vurdere klimakonsekvenserne af at bygge nyt frem for at bevare eksisterende bygningsmasse – allerede i de tidlige volumenstudier.

Ambitionen er at gøre CO₂-aftrykket synligt i en fase, hvor de vigtige greb for helhedsplanlægningen ofte bliver lagt, men hvor klimaeffekterne i dag sjældent indgår som en integreret del af beslutningsgrundlaget.

– Alle bør kende klimabelastningen ved nedrivning og nybyggeri. I nogle tilfælde kan man spare op til 80 % på CO₂-aftrykket ved at bevare og renovere – det vil vi gerne synliggøre, siger Pil Purup i en pressemeddelelse.

Med LCA Volumen kan arkitekter og bygherrer beregne konsekvenserne i realtid og direkte i designsoftwaren, når der skal vælges mellem nybyggeri, transformation og bevaring.

– Det skal være tydeligt i den helt spæde start af et projekt, hvilke klimamæssige potentialer, der kan være ved at bevare mere, forklarer Pil Purup og tilføjer:

– Vi vil skabe et informeret grundlag for beslutninger, der kan gøre en forskel for den samlede klimabelastning.

Pil Purup, Aarhus Universitet

LCA i helhedsplanlægningen

Tidligt i designfasen står udviklere og bygherrer ofte over for et grundlæggende valg mellem nedrivning og bevaring, hvor det ikke nødvendigvis er tydeligt, hvilket scenarie der samlet set giver den laveste miljøbelastning.

– Det tager ofte lang tid at lave sådan nogle beregninger, og det er ikke i dag en integreret del af workflowet i helhedsplanlægningen. Ofte bliver der først lavet LCA i de senere faser i projektet, hvor beslutningen om nedrivning allerede er taget, og det er slet ikke hensigtsmæssigt, siger Stina Rask Jensen, Head of Transformation and Conservation ved CEBRA.

Netop den udfordring er udgangspunktet for LCA Volume. Tanken er, at klimaaftryk skal kunne indgå som et aktivt parameter, samtidig med at volumener, højder og materialer undersøges i de første skitser af et område.

– Allerede i de første volumenstudier af et byområde skal man kunne beregne klimaaftrykket af sine valg, fortæller Pil Purup og eksemplificerer:

– Bygger jeg i 2 eller 12 etager, hvad betyder det så for CO₂-aftrykket? Vælger jeg træ frem for beton, hvor meget sparer jeg så på klimaregnskabet? Og hvad hvis jeg slet ikke bygger nyt, men udnytter den bygningsmasse, som allerede er der. Hvor omfattende skal renoveringen så være? Der er altså mange afgørende valg på dette tidspunkt.

Klima som del af investeringscasen

Ifølge parterne bag værktøjet er der et stigende behov for at kunne kvalificere klimabeslutninger tidligere i processen, ikke mindst fordi bevaring og omdannelse i mange tilfælde kan være en effektiv vej til at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.

– Vi håber at præge bygherrer generelt ved at synliggøre potentialet. Både dem, som prioriterer lav klimapåvirkning, og dem, der ikke har klima som en naturlig høj prioritet, siger Pil Purup.

Stina Rask Jensen fortæller, at tegnestuen oplever, at mange bygherrer viser interesse for at kende til udledningen tidligt.

– Både for at vide at man møder de eksisterende eller kommende krav, men måske også interne målsætninger. Med værktøjet kan man sætte et ambitionsniveau fra begyndelsen med pålidelige estimater.

En central pointe er, at LCA Volume ikke er tænkt som et separat system ved siden af projekteringen, men som et plugin, der kobler sig direkte til de eksisterende digitale arbejdsgange.

– Fordelen ved værktøjet er, at det fungerer som et plugin frem for separat data eller software. Det er en integreret del af de digitale arbejdsgange, du i forvejen kender som arkitekt i helhedsplanlægningen. Vi har taget udgangspunkt i vores egne måder at arbejde på, så man får feedback på sine volumenstudier i realtid direkte i Rhino, siger Stina Rask Jensen.

Samtidig peger CEBRA på, at resultaterne kan bruges uden for projekteringsrummet og indgå i de tidlige økonomiske og strategiske vurderinger af et projekt.

– For bygherre kan resultaterne fra LCA Volume overføres direkte til den tidlige due diligence, som man laver for at få en samlet vurdering af, om investeringen er gangbar. Det tidlige klimaoverslag gør, at beslutningsgrundlaget bliver stærkere, når klima vægtes sammen med økonomi og andre kriterier, siger Rask Jensen.

Det kan også give et mere robust grundlag for investorer og kommuner, når de skal vurdere, hvilke greb der reelt kan nedbringe klimabelastningen i nye projekter.

Stina Rask Jensen, CEBRA

Relevant for kommuner

Udviklerne ser også værktøjet som relevant i en kommunal og reguleringsmæssig kontekst, hvor flere byer arbejder med skærpede klimamål og lavere CO₂-udledninger fra byggeriet.

– Vi ser kommuner som Aarhus og København, hvor man begynder at sætte ambitiøse CO₂-lofter for udledningerne, og her vil LCA Volume være en naturlig måde at komme rigtigt fra start, hvor man tænker bevaring fra begyndelsen, forklarer Rask Jensen.

Pil Purup peger på, at de tidlige valg om bygningshøjde, konstruktion og materialitet hurtigt sætter en klimamæssig retning for projektet.

– Har du et klimamål og bygger et højhus, der kræver stål og beton, så bonner du allerede stort ud på din klimaregning, inden du er begyndt. Men værktøjet kan vise, at man kan mindske sit CO₂-aftryk, hvis der træffes nogle bedre valg i plan-disponeringen – særligt hvis du bevarer mere, siger Purup.

LCA Volume indeholder grænseværdier fra bygningsreglementet og fra det forskningsbaserede Reduction Roadmap, som er tilpasset Paris-aftalens grænser for temperaturstigninger. Dermed kobles de tidlige skitsegreb til både gældende krav og forskningsbaserede klimamål.

Bygger på transformation i Aarhus

Værktøjet er udviklet med afsæt i konkrete erfaringer fra praksis. CEBRA arbejder ofte i de tidlige designfaser, hvor udviklere og bygherrer undersøger forskellige scenarier for et område, og tegnestuen har derfor et indgående kendskab til helhedsplaner med fokus på transformation, renovering og tilføjelse af nye volumener.

Teamet bag LCA Volume har blandt andet brugt CEBRAs arbejde med Willemoesgadekarréen i Trøjborg i det nordlige Aarhus som case. Her er der arbejdet med helhedsplanlægning, bevaring, genbrug og tilføjelse af nye volumener for at udvikle et bykvarter med afsæt i de eksisterende kvaliteter.

– Det er spild af tid at udvikle værktøjer, der ikke passer til branchen. Hvis de ikke bliver brugt, hjælper de ikke med at nedsætte klimaaftrykket fra byggeriet. Og så er vi lige vidt, siger Pil Purup.

Parterne bag værktøjet vurderer, at potentialet både ligger i at effektivisere arbejdsgange og i at gøre klima til en mere naturlig del af beslutningsprocessen i alle faser af et projekt.

– Det vil være et stort skridt, hvis det kan lade sig gøre. Personligt håber jeg, at det bliver et krav at implementere den slags beslutningsgrundlag i alle designfaser – og at det senere viser sig, at vi har været forud med operationalisering af en potentiel lovgivning, f.eks. om ’bevar eller forklar’-principper, slutter Pil Purup.

Både Stina Rask Jensen, Jacob Christensen og Mikkel Schlesinger fra CEBRA samt Pil Purup og Steffen Petersen fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet har medvirket i samarbejdet om udviklingen af værktøjet. Projektet er støttet af Bevar Mere og AU Connect.