Godt design kræver ikke højt til loftet
Det kan være sin sag at skabe et godt og sundt indeklima i rum, hvor loftshøjden eller frihøjden over loftet er lav. FBS loftpaneler fra KE Fibertec er et fleksibelt indblæsningssystem i tekstil, der falder i ét med arkitekturen.
Med FBS loftpaneler har KE Fibertec som et moderne alternativ til synlige loftsarmaturer udviklet et specielt loftpanel til nedhængte lofter, hvor der både skabes et godt og sundt indeklima samtidig med, at løsningen forenes med et æstetisk udseende.
FBS loftpaneler fra KE Fibertec er et fleksibelt indblæsningssystem, der let integreres i loftet og dermed falder i ét med arkitekturen, og som passer til de mest udbredte, nedhængte loftstyper i f.eks. skoler, kontorbygninger og andre komfortmiljøer. Panelet er udviklet med en overflade bestående af tekstilmateriale, hvor hele overfladen benyttes som indblæsningsareal, så ventilationsluften fordeles ensartet og trækfrit samtidig med, at løsningen leveres i et bæredygtigt materiale.
Tekstilmaterialet, der anvendes til panelet, leveres i flere flotte Cradle to Cradle-godkendte farver, så ud over at FBS loftpanelet har mange fordele, der understøtter den øvrige arkitektur i forhold til design og fleksibilitet, er det også den helt rigtige løsning, hvis bæredygtighed er vigtigt. Blandt andre fordele ved FBS loftpaneler kan nævnes, at løsningen har et lavt lydeffektniveau, og at tekstilmaterialet er let at afmontere for vask og vedligehold.