Har CLT-elementer dømt stålet ude?

Nye og større bygninger skyder op ved hjælp at Cross Laminated Timber (CLT). Alene ved hjælp af træ kan man bygge imponerende højhuse. Med en lav vægt, en utrolig styrke, høj brandsikkerhed samt flere miljømæssige fordele, er det et materiale, der står på spring til at revolutionere byggebranchen. Eller er det?

 

Hvis man spørger Lars Damkilde, professor på Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, skal vi endnu gemme en sund portion skepsis overfor det nye materiale. Det lider ifølge ham af en række børnesygdomme og vil ikke foreløbigt overtage eksempelvis stålets plads i byggebranchen.

 

Fleksibel og genanvendeligt

CLT bliver ofte fremført som et bæredygtigt valg, men det er primært i sammenhæng med beton som de positive CO2 regnskaber kalkuleres ud fra.

 

- Selvom stålet måske middelbart fremstår som en større miljøbelastning, bør man være opmærksom på stålets genanvendelsesmuligheder. Det skal blot smeltes om for igen at kunne bruges på ny. Så enkelt er det ikke med CLT, forklarer Lars Damkilde og fortsætter:

 

- Hertil er CLT, og træ i det hele taget, ikke et særligt fleksibelt materiale, i modsætning til stålet. Opstår der mindre fejl, eller andre ændringer under et større byggeri, så er det muligt at svejse lidt hist og her, og så passer tingene igen. Stål er utroligt fleksibelt og kan rettes til selv meget sent i byggeprocessen. Træ derimod er en anden sag. Er noget gået galt, så er det utroligt svært at rette op på. Der er selvfølgelig ingen, der vil indrømme at de laver fejl, men alligevel opstår de jo i ethvert større projekt, smiler Lars Damkilde og fortsætter:

 

- Det er jo helt naturligt at der opstår fejl på store komplekse byggerier, og her er det ikke lige til at ændre når vi arbejder med CLT. Det kræver simpelthen et utroligt forarbejde fra både ingeniører, arkitekter og håndværkere. Det samme gør sig gældende ved senere eventuelle ombygninger.

 

 

Den Blå Planet i Kastrup, tegnet af 3XN

 

Undgå en kedelig bygningsmasse

Men forskellene på stål og CLT giver sig også til udtryk i de æstetiske rammer som de forskellige materialer kan give:

 

- Rent æstetisk giver stålet også langt mere albuerum end CLT. Højstyrkestål kombineret med en computerstyret produktion kan skabe elementer i et utal af varianter, der kan ligge til grundlag for utrolige bygningsværker, uden at prisen løber løbsk. Bygninger i CLT har et noget kedeligt udtryk, og jeg er bekymret for om vi vil se samme tendens som med de tidlige bygninger i betonelementer: Kedelige firkanter, som alle ligner hinanden.

 

- Det kommer ganske givet til at ændre sig med tiden, men jeg mener bare, at vi skal holde lidt igen med at bygge alt i CLT som det ser ud nu, så vi ikke står med en kedelig bygningsmasse i CLT om 20 år, forklarer Lars Damkilde.

 

Kan materialerne arbejde sammen

- Jeg kommer jo fra forsknings- undervisningsverdenen og er bedst til at kritisere, så derfor kan jeg i forhold til CLT’s rolle i byggeindustrien fremstå som en sur skeptiker. Men dybest set mener jeg blot at stålet, som det ser ud nu, giver både arkitekter og ingeniører så mange muligheder at det oftest vil være at foretrække. Dermed ikke sagt at CLT ikke rummer mange muligheder, men der skal ske en udvikling indenfor hvad dette materiale kan tilbyde os. Måske skulle man fremover kigge på hvordan stål og trækonstruktioner kan spille sammen for at udnytte de to materialers styrker, afslutter Lars Damilde.