70’er enfamiliehus: Foto: Thomas Muus
Her er de 6 stærke projekter, som er nomineret til Renoverprisen
Renoverprisen 2025 fremhæver i sin nominering seks eksemplariske projekter og to ildsjæleindsatser, som demonstrerer arkitektonisk kvalitet, ressourcetænkning og lokal forankring.
Renoverprisen, som har været uddelt siden 2013, anerkender helhedsorienterede renoveringer, hvor arkitektonisk kvalitet, tværfagligt samarbejde og blik for brugerne går hånd i hånd. De nominerede til hovedprisen vurderes efter seks kriterier: eksempelværdi, samarbejde, ressourceindsats, faglig kvalitet, brugerorientering og forankring i bygningskulturen.
Specialprisen tildeles et projekt, der med særligt kreativ tilgang fornyer en bygning med historisk og lokal betydning – og som opfylder mindst ét af hovedprisens kriterier.
- De nominerede projekter viser, hvordan eksisterende bygninger kan revitaliseres med respekt for stedets ånd, materialer og brugere. Ambitionen med Renoverprisen er at inspirere til, hvordan vi kan skabe nyt uden at bygge nyt, fortæller Henrik Mielke, forperson for Renoverprisens Nomineringsudvalg i en pressemeddelelse.
Valgkollegiet stemmer
Det er de 94 medlemmer af Renoverprisens Valgkollegium – fagpersoner udpeget af branchens organisationer og medier – der stemmer om vinderne. Og for første gang står de også for at udpege Specialprisen. Vinderne offentliggøres ved en prisoverrækkelse den 4. september 2025.
Få et kort indtryk af de nominerede projekter til hovedprisen
70’er enfamiliehus i Thy: En nyfortolkning med respekt for det oprindelige
Enfamiliehuset fra 1970’erne er renoveret med fokus på genbrug af de oprindelige materialer. Resultatet fremstår som et aktuelt bud på, hvordan parcelhusets potentiale kan udfoldes uden at slette dets historie – og i stedet for at vælge at rive det ned.
70’er enfamiliehus: Foto: Thomas Muus
Bindesbøll Byen i Risskov: Transformation fra hospital til almene boliger
Det tidligere psykiatriske hospital er omdannet til moderne boliger med bevaret arkitektonisk identitet. Gennem testlejligheder er der arbejdet målrettet med miljøsanering, ventilation og brandsikring. Projektet markerer sig ved et forbilledligt samarbejde mellem mange aktører.
Bindesbøll Byen: Foto: Jacob Christensen
Bygning 208 på DTU Lyngby Campus: Ny læring i gamle rammer
En tidligere auditoriebygning er blevet transformeret til et moderne studiemiljø med energieffektiv drift og digital styring. Den kombinerer materialebevaring med undervisning i praksis og står som et eksempel på renovering af ældre, offentlige bygninger.
DTU: Foto: Kontraframe
Hedeskov i Rønde: Lokale materialer og eksperimentel tilgang
Den gamle landsbyskole er blevet til forskningscenter for regenerativ praksis. Bygningen anvender lokale materialer som moræneler og dunhammerfibre og indgår aktivt i naturpleje og genopretning af landskabet.
Hedeskov: Foto: Johan Dehlin
Saftstationen i Damme: Industrihistorie som ramme for fællesskab
Den historiske bygning på Møn er omdannet til lokalt samlingssted. Arkitekturen er bevaret og projektet fungerer som katalysator for turisme og lokal identitet.
Saftstation: Foto: Saftstationen i Damme
Thoravej 29, København: Materialebank og kreativt kraftcenter
En industribygning i Nordvestkvarteret er transformeret med genanvendelse af hele 95 % af materialerne, og bygningen fungerer i dag som platform og kontorfællesskab for aktører inden for kunst, kultur og innovation.
Thoravej 28: Hampus Berndtson
2 nominerede til Renoverprisens Specialpris
Fælles mødested i Tarup Davinde, Odense
En tidligere landejendom er transformeret til faciliteter for friluftsliv og et i dag en nutidig bålhytte. Projektet er forankret i lokale fællesskaber og tiltrækker årligt titusindvis af gæster til naturen omkring Odense.
Tarup Davinde: Foto: Uffe Johansen
Remisen i Skjern
En nedlagt togremise er blevet et aktivt spillested og kulturhus. Renoveringen bevarer bygningens industrielle karakter og muliggør nyt socialt og kulturelt liv – drevet af lokale kræfter.
Togremisen: Foto: Jens Chr Nordestgaard
