Husk at dokumentere apterings brandtekniske egenskaber

Indvendige overflader i bygninger har meget stor indflydelse på brandsikkerheden, hvis uheldet skulle være ude, fordi deres bidrag til brandens udvikling, røgudvikling og produktion af brændende dråber kan være altafgørende for personsikkerheden. Forkerte valg af materialer kan betyde, at en bygning, som man forventede var sikker, i tilfælde af brand viser sig at være en brandfælde.

Er aptering – dvs. lister eller plader af træ uden på lydabsorbenter – monteret indenfor, er det derfor afgørende vigtigt at være helt på det rene med netop denne apterings og de bagvedliggende materialers reaktion på brand, siger Anders Bach Vestergaard, master i Brandsikkerhed, bygningskonstruktør i Rambøll og forfatter til erfaringsbladet ’Aptering på indvendige overflader – brandforhold’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.

 

- Aptering monteres uden på en færdig afsluttet væg, typisk en betonvæg, en pudset væg eller en gipsplade. For materialer, som anvendes til aptering, stilles der kun krav til egenskaberne vedr. hvordan og hvor hurtigt materialet bidrager til en brand. Brandbeskyttelseskravet skal være opfyldt af den bagvedliggende bygningsdel, og måden, som apteringens brandtekniske egenskaber er dokumenteret på, afgør, hvilken brandklasse en bygning skal indplaceres i. Bygninger med aptering af lagdelte byggevarer er placeret i brandklasse 3 eller 4, medmindre hvert lag er brandprøvet, forklarer han og henviser til erfaringsbladet for en uddybning af dette i forhold til forskellige typer byggevarer.

 

Aptering kræver ofte brandprøvning

Ved udformningen af et byggeri skal der tages stilling til, hvilke brandkrav de indvendige vægge og lofter skal opfylde. Brandkrav vil typisk fremgå af den brandtekniske dokumentation til en bygningsdelsbeskrivelse eller være beskrevet på en tegning. Ved projekteringen og udførelsen af et givet byggeri skal der vælges byggematerialer og byggevarer, som opfylder det stillede brandkrav, men det kan være vanskeligt ved aptering, da det ikke er beskrevet, hvordan det skal bygges, men kun hvilke funktionskrav, der skal imødekommes. Der er ofte kun opgivet ét krav til en given klassifikation formuleret med bogstaver og tal, f.eks. K1 10 / D-s2,d2, som skal omsættes til konkrete men forskellige byggematerialer og byggevarer, forklarer Anders Bach Vestergaard

 

- Både rådgiverne og de udførende skal derfor være opmærksomme på, at udformning af en unik apteringsløsning betyder, at apteringen sandsynligvis ikke har dokumenterede brandtekniske egenskaber. Som en del af designprocessen er det derfor nødvendigt at dokumentere de brandtekniske egenskaber, hvilket typisk omfatter brandprøvning, hvis apteringsløsningen helt eller delvist består af brandbare materialer.

 

Bemærk, at hvis apteringen er profileret eller ændret på anden måde, end hvad der fremgår af brandprøvning eller kommissionsbeslutninger, er det nødvendigt at foretage brandprøvning af den aktuelle konfiguration.

 

Brandbeskyttelsesevne, reaktion på brand og brandprøvning

Et byggemateriales eller en byggevares brandtekniske egenskaber afhænger af mange forskellige forhold, såsom tykkelse, profileringsgrad, montage samt af, hvilke materialer der er monteret bag byggematerialet eller byggevaren. Byggematerialer og -varer, der anvendes på indvendige overflader, klassificeres ud fra egenskaberne brandbeskyttelsesevne, dvs. deres evne til at beskytte bagvedliggende materialer, og deres reaktion på brand – dvs. hvordan de bidrager til en brand, i et kombinationskrav, hvor krav til brandbeskyttelsesevne kombineres med egenskaber for reaktion på brand og stilles som minimumskrav.

 

 

- Brandbeskyttelsesevnen dækker over en dokumentation for et byggemateriales eller en byggevares brandbeskyttelsesevne og kan opnås via brandprøvning eller tabelopslag i en EU kommissionsbeslutning. I bygningsreglementets præ-accepterede løsninger skal brandbeskyttelsesevnen af beklædninger være klassificeret K1 10. Tallet 10 betyder, at det underliggende materiale er beskyttet i 10 minutter. Derudover stiller de præ-accepterede løsninger også krav til beklædningens reaktion på brand, hvilket uddybes i erfaringsbladet, siger Anders Bach Vestergaard.

 

- I langt de fleste tilfælde er brandbeskyttelsesevnen K1 opnået efter prøvning af byggematerialet/-varen på et underlag af spånplade af en veldefineret kvalitet. Resultaterne fra disse prøvninger kan bruges for materialer med en densitet på mindst 300 kg/m3. Når der bag beklædningen er materialer med en densitet under 300 kg/m3, skal der foretages en prøvning af beklædningens brandbeskyttelsesevne for disse materialer. Brandteknisk set anses materialer med en densitet under 300 kg/m3 for at være isoleringsmaterialer.

 

Læs meget mere om reaktion på brand, forudsætninger for klassifikation og eksempel herpå, aptering på færdige bygningsdele og eksempel herpå, bygningsdel med aptering på indvendig overflade, aptering af træ, brandimprægneret træ, ikke-brandbare byggevarer, lydregulerende plader og meget mere i erfaringsbladet ’Aptering på indvendige overflader – brandforhold’ (ID-nr. (42) 21 11 23).