Hvad kræver det at have flere biobaserede materialer i byggeriet?

Der er stort fokus på biobaserede materialer i byggeriet. Helt oplagt er anvendelsen af mere træ, og der projekteres og opføres da også flere træbyggerier i Danmark i dag end for blot få år siden. Det er dog ikke kun træ, som er interessant, når det gælder biobaserede byggematerialer. Også materialer som halm, hamp, ålegræs og tang er kommet i søgelyset, når fremtidens bæredygtige byggematerialer skal udvikles.

 

Mere mangfoldigt byggeri

Thue Trofod arbejder til daglig med materialeudvikling på Teknologisk Institut. Han oplever en stigende interesse for de mindre kendte biobaserede materialer fra byggebranchen og ser et stort potentiale i udviklingen. Han mener også, at det er vigtigt, at der er bygherrer, som tør gå forrest.

 

- På Teknologisk Institut hjælper vi særligt mindre virksomheder med at udforske de tekniske muligheder. Området for de nyere, biobaserede byggematerialer er i dag præget at mindre aktører, ildsjæle og entreprenører, der fra hver deres hjørne prøver at rykke ved status quo. Dette lidt fragmenterede landskab, kræver en indsats i forhold til at få indsamlet og delt erfaringer, samtidig med, at der er brug for ekstern risikovillig, og til en vis grad filantropisk kapital, til at løfte og skalere projekterne, siger Thue Trofod.

 

Ifølge Thue Trofod, er der også brug for, at vores mindset ændres, hvis vi for alvor skal arbejde med mere bæredygtige materialer i byggeret.

 

 

- Byggeriet er i dag stadig præget af en materialetilgang, der har fokus på forudsigelighed i produktegenskaber, både teknisk og æstetisk. Et mere bæredygtigt byggeri kræver, at vi vender vores kalkule om, og først og fremmest ser på, hvilke ressourcer vi har tilgængelige, og hvordan vi bedst udnytter disse materialers kvaliteter i produkter der, samlet set, giver os det lavest muligt klimaaftryk, siger Thue Trofod.

 

Han understreger, at biobaserede materialer står stærkt i et klimaperspektiv, hvilket understreges af en ny rapport fra BUILD (Biogene materialers anvendelse i byggeriet, 2022) som anslår, at Danmark formentlig har tilstrækkelig med tilgængelig biomasse til at være selvforsynende inden for biobaserede byggematerialer, når der ses bort fra konstruktionstræ til bærende konstruktioner.

 

- Skal vi have alle de forskellige typer biomaterialer i spil, kræver det, at vi, til en vis grad omfavner variation i udtrykket, samtidig med, at vi skal undgå at sætte unødigt strenge krav til materialernes tekniske egenskaber. Uden dog at gå på kompromis med sikkerhed og sundhed, siger Thue Trofod.

 

 

Plader af biomaterialer. De har potentiel anvendelse i byggeriet eller til møbler, hvor man anvender konventionelle træbaserede plader såsom MDF, spånplade, krydsfiner osv.

Udfordringer skal løses

Helene Bendstrup Klinke er forretningsleder på Teknologisk Institut og arbejder til daglig med dokumentation af byggevarers miljø og sundhed, herunder test for afgivelse af lugt og kemikalier til indeklimaet – også af biobaserede byggematerialer.

- Biobaserede byggematerialer er i en spændende udvikling og materialernes indlejrede CO2 kan give en markant forbedring af byggeriets CO2 regnskab. Derfor kommer den type materialer til at spille en væsentlig rolle i den måde vi bygger på i fremtiden. Når det er sagt, så er der nogle områder vi skal have styr på, før vi for alvor kan se anvendelsen af nyere, biobaserede materialer tage fart, siger Helene Bendstrup Klinke og uddyber.

 

- En af de største udfordringer for biomaterialer i byggeriet er, at materialerne, fra naturens side, varierer i f.eks. fugtindhold, sammensætning og styrke. Det kan gøre det udfordrende at producere et ensartet produkt, hvilket selvsagt kan være et problem, når produktet skal testes og dokumenteres, forklarer Helene Bendstrup Klinke. Hun tilføjer, at netop biomaterialernes følsomhed for fugt og nedbrydning også kræver, at materialerne bliver håndteret, opbevaret og monteret korrekt ude på byggepladserne – også ved nedrivning, hvis materialerne senere skal genbruges, hvilket også er noget af det, som gør sig gældende for træ som byggemateriale.

 

Styr på kemikalier og information

Også brugen af kemikalier i de biobaserede materialer er noget man skal være opmærksom på. Biologiske byggematerialer er fra naturens side kemikaliefri. Skal det færdige produkt have ensartede egenskaber, er det dog ofte nødvendigt at anvende kemikalier i produktionen. På den måde kan man sikre, at produktet lever op til forskellige tekniske krav, fx inden for fugtbestandighed, styrke og brandklassificering.

 

- Når vi producerer byggevarer af biomaterialer, bør det foregå med sikre kemikalier, der ikke påvirker vores indeklima, sundhed og miljø. Det kan man bl.a. forebygge ved dokumentation og indeklimatests af de færdige byggevarer, siger Helene Bendstrup Klinke.

 

Hvis vi skal lykkes med at anvende de biobaserede byggematerialer både mere og på en god måde, kræver det en indsats, bl.a. i forhold til indsamling af viden og erfaring.

 

- Udover at samle viden om biobaserede byggematerialer, er det essentielt, at vi lykkes med at informere og gøre den nødvendige viden tilgængelig for de relevante aktører i byggebranchen. Det vil kræve efteruddannelse i hele værdikæden, og måske særligt hos de udførende håndværkere og hos byggelederne, siger Helene Bendstrup Klinke.

 

 

Mere forskning – men også erfaring

At fremtiden står i biomaterialernes tegn, er hverken Thue Trofod eller Helene Bendstrup Klinke dog i tvivl om.

- Med den opmærksomhed der er i dag på bæredygtighed og CO2-udledning, så spiller de biobaserede materialer en vigtig rolle i fremtidens materialer – også i byggebranchen.

Nogle af de interessante projekter, der er i gang lige nu, er undersøgelser af, hvordan de biobaserede byggematerialer bedst bliver bevaret og genanvendt.

Både så vi undgår, at de bliver nedbrudt i deres levetid, men også så vi sikrer, at de ikke afgiver skadelige eller lugtende stoffer til hverken miljø eller indeklima.

Det er vigtigt, at vi forsker i, hvordan de biogene materialer bliver påvirket af fugt og skimmelsvampe og ikke mindst, hvilke flygtige stoffer (VOC og MVOC), sporer og partikler, der bliver frigivet til indeklimaet, men også i mere miljøvenlige alternative kemiske stoffer, som er målrettet netop biologiske byggematerialer, så vi kan erstatte konventionelle konserveringsmidler, lime, brandhæmmere, og fugtbeskyttede coatings, slutter Helene Bendstrup Klinke.

 

Thue Trofod er enig i at der skal både forskning og udvikling til, men vil også gerne slå et slag for, at flere kaster sig ud i at bygge med biomaterialer – så der kommer mere erfaring med den slags byggerier.

 

- Når flere får erfaring og vi får mere viden ud i branchen, bliver det rigtig spændende og så tror jeg for alvor at vi kommer til at se brugen af flere typer biomaterialer tage fart, slutter Thue Trofod.