<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> FSC Danmark: Træ er ikke godt, bare fordi det er træ
FSC Danmark: Træ er ikke godt, bare fordi det er træ

FSC Danmark: Træ er ikke godt, bare fordi det er træ


Hos FSC Danmark efterlyser man en mere nuanceret samtale, når det gælder den bæredygtige udvikling og f.eks. opskalerede løsninger med træ. Det forudsætter viljen til selvkritik, kompleksitet og løbende erkendelsesprocesser. Og så er sproget i sig selv en væsentlig bidragyder til billedet af bæredygtighed.

Det er ingen hemmelighed, at grønt, miljømæssig ansvarlighed og bæredygtighed er buzzwords i tiden. Men det ligger også reelt indhold bag, som man både fra politisk hold, i byggesektoren og i virksomheder som arkitekt- og ingeniørfirmaer nødvendigvis må forholde sig seriøst og handlingsorienteret til:

 

-Det er jo positivt, at der er fokus på det grønne, og at mange virksomheder i dag ser det som en del af deres DNA. Vi har accepteret, at klimakrisen er her, og biodiversitetskrisen får mere og mere opmærksomhed. Men det kan også hurtigt blive et alt for unuanceret billede, hvor man f.eks. glemmer de indirekte effekter, arealproblemer og livscyklusbetingede begrænsninger, siger Kristian Jørgensen, rådgiver hos FSC Danmark.

 

trae_i_bunke - FSC Danmark


Frem mod det biobaserede samfund

I hans optik er den største udfordring i virkeligheden, hvis vi kommer for godt i gang med vores sprog. Når værdier og hensigter – også fra politisk side – italesættes for unuancerede og forsimplede:

 

-Så er det svært at vende igen. Der skal være løbende erkendelsesprocesser og en vilje til at revidere produkter. Vi er på vej ind i et biobaseret samfund og går fra at source vertikalt til horisontalt, hvor vi ikke graver ned, men tænker i overfladen.

 

-Men det har jo også konsekvenser af dét såsom arealproblemer. Man vil gerne søge neutralitet, men plantebaserede løsninger er sjældent i sig selv neutrale og har også virkninger. Det fossile har f.eks. også energimæssige fordele, som de plantebaserede løsninger ikke har. I nogle tilfælde kan det plantebaserede endda være en værre løsning på en række bundlinjer, siger Kristian Jørgensen, og fortsætter:

 

Træet og de opskalerede løsninger

At tænke i proces, kompleksitet og konsekvenser gælder også for arkitektbranchen. Arkitekter har forstået, at træ kan være et af fremtidens rigtigt fornuftige byggematerialer, men træ er ikke godt, bare fordi det er træ. Det har f.eks. også konsekvenser, når man opskalerer bæredygtige løsninger og materialer:

 

-En parallel er, at man skal spise varieret. Svaret findes ikke bare i én løsning. Hvis noget bliver sagt igen og igen, er det som om, det bliver rigtigt. Risikoen er, at man bruger den for ubalanceret, når man ser en god idé. Træ er hot. Når f.eks. beton og stål i stor stil udskiftes med træ, så har det nogle fordele, men skovene kan også blive pressede, og eksisterende udfordringer kan forværres, hvis den bæredygtige forståelse alene er begrundet i en general anprisning. Vi har biodiversitetsmæssige udfordringer i Norden. Der er illegal skovdrift inden for EU’s grænser. Udfordringerne er her allerede.

 


Materiale-greenwash

-Et godt eksempel på konsekvenser af positiv italesættelse og opskaleringer er, at bambus for omkring 15 år siden blev talt op, bl.a. fordi det vokser hurtigt. Men det skal også dyrkes, og det kan ske på bekostning af naturlige økosystemer. I FSC Danmark kan vi se, at der i dag er utroligt lidt sporbart og certificeret bambus på markedet. Og vi ved, at det stedvis fører til afskovning, og at bambus som indført art kan udfordre økosystemer som invasiv art. Hvis man antager bæredygtigheden, glemmer man at stille spørgsmål til oprindelse og produktionsforhold. Så har vi materiale-greenwash. Og igen – bambus kan virkelig være godt, men jeg vil altid spørge til dokumentationen, siger Kristian Jørgensen, og uddyber:

 

-Det billede virksomhederne giver, hænger ved. Jeg oplever ofte, at produkter med gode potentialer bliver misforstået eller sat i forkert kontekst. Bioplast tilskrives egenskaber om nedbrydelighed og sat i relation til mikroplastproblematikken, og det er langt fra en selvfølge. Det er ikke altid tilsigtet, men den lækre overskrift eller produktnavn kan maskere virkeligheden, og det påvirker beslutninger. Jeg tænkte selv, og jeg ved, at andre gør det samme, at havplast jo måtte være samlet op fra havet, men jeg undrede mig over, hvilken søgående mejetærsker, de brugte til den indsamling. Det har da også vist sig, at produkter solgt som havplast ofte blot er korrekt indsamlet og genanvendt plast fra de blå industrier. Alt er godt, men personligt håber jeg, at det også var praksis tidligere.

 

Én løsning redder ikke verden

Et kritisk blik indad peger mod, at den hellige grav heller ikke er velforvaret, alene fordi FSC-certificeringerne er behørigt på plads:

 

-Jeg går ikke på arbejde i FSC Danmark og tænker, at så er verden reddet. Det er mere komplekst end som så, og vi kan ikke stå alene. FSC er et redskab, en defineret ramme for hvad bæredygtighed kan anses for at være på skovprodukter, men det er samtidig et forhandlet kompromis. Vi skal hver dag være klar i mælet om, hvad vi faktisk kan levere, og vi skal være ærlige om vores begrænsninger. Det håber jeg, at vi lykkes med, for der skal også være et rum for at anprise og fremme de bedste løsninger.