<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Et wakeup call til den danske byggebranche
Et wakeup call til den danske byggebranche

CLT-byggeriet Dalston Lane London i 11 etager af Waugh Thistleton architects.

Et wakeup call til den danske byggebranche

Foto af Mikael Koch

I dag vælger mange at bruge træ på facaden for at sende et signal om bæredygtighed. Men det største potentiale for CO2-reduktion ligger i at bruge træ i de bærende konstruktioner, og her fremhæver direktør i Træinformation, Mikael Koch, at Hotel Moxy i Sydhavnen, der er Danmarks største færdige CLT-byggeri, udelukkende er bygget af udenlandske specialister i industrialiseret træbyggeri, hvilket bør give genlyd i den danske byggebranche.

Som direktør i Træinformation mærker du vel, Mikael Koch, at der er kommet opmærksomhed om træ i byggeriet i Danmark – halter vi stadig bagefter udlandet?

- Ja, det gør vi, både i accept, volumen og højde. Arkitekterne er i høj grad interesserede, bygherrerne er begyndt at se mulighederne, men entreprenørerne hænger i bremsen. De mangler erfaring og tager sig betalt for egen usikkerhed i stedet for at investere lærepenge i at komme på forkant. Så det er nogle få, der får opgaverne, og der er en stor risiko for at udenlandske firmaer løber med opgaverne, når væksten slår igennem.

 


Mikael Koch

 

Hvilke byggeprojekter i træ vil du fremhæve?

- Det mest oversete, men tankevækkende, byggeprojekt er Hotel Moxy i Sydhavnen. Indtil videre er det Danmarks største og højeste færdige CLT-byggeri (Cross Laminated Timber). Det er 5 etager højt, rejst på 3 måneder, og er det mest industrialiserede byggeri, vi endnu har set i herhjemme. Det minder om et stort IKEA-samlesæt, hvor to lastbiler om dagen har leveret alle dele i den rækkefølge, det skal monteres af blot en enkelt mobilkran. Det er en intelligent kombination af boks- og fladeelementer med en høj finish-grad og en stor præcision med nøje planlagt logistik, der minimerer behovet for timer på byggepladsen. Byggeriet er projekteret i Litauen, CLT-elementer fremstillet i Østrig, bearbejdet til næsten færdige elementer i Italien og monteret af et lille rutineret Litauisk team i tæt dialog med de projekterende, for yderligere optimering til næste projekt. Teamet rejser rundt i hele Europa og monterer dette hotelkoncept. Der findes lignende koncepter til plejehjem, skoler og institutioner samt hospitaler. Det eneste danske islæt var en dansk registreret mobilkran. Træder man ind i det færdige hotel, tænker man overhovedet ikke på, at det er lavet af træ. Dette burde være et wakeup call til den danske byggebranche.

 

Hvordan har træbyggeri ændret sig gennem tiderne og med det perspektiv, hvor rykkes grænserne inden for træbyggeri lige nu?

- Det er især indenfor industrialiseringen, at grænserne rykker, og træbyggeriet er anderledes end de ensartede kransporsbyggerier, vi så tidligere. Maskineriet er ligeglad med om alle delelementer er forskellige, så vi kan få meget mere frihed i arkitekturen uden, at det koster ekstra.

 

Nye bygningstyper og anvendelsesområder?

- Jeg håber, at nye bygningstyper bliver drevet frem af bedre forståelse for brugernes behov og sundhed med fokus på miljøpåvirkning, og her tror jeg absolut, at træet kommer til at spille en vigtig rolle i samspil med andre materialer.

 

Er træ hovedsagelig et dekorativt visuelt element lige nu?

- Mange har et behov for at udstille, at de nu bruger træ. Træ bliver eksempelvis brugt som regnskærm, hvilket hovedsageligt sender et signal om bæredygtighed. Træfacaden udgør dog kun en lille del af bæredygtighedspotentialet. Man skal huske, at det største potentiale for CO2-reduktion ligger i at bruge træ i de bærende konstruktioner. Det har en masse afledte effekter, da det gør bygningen lettere, og det giver dermed højere bygninger på mindre fundamenter. Dertil har CLT den økonomiske gevinst, at det kræver markant mindre transport og kortere byggetid. Bærende trækonstruktioner, der står tørt, kræver intet vedligehold og kan stå i mange hundrede år.

 

 


Kan CLT fuldstændig erstatte beton i præfabrikeret byggeri, eller er der naturlige begrænsninger?

- Nej det kan CLT ikke, og det skal det heller ikke. Vi har stadig brug for beton, men vi skal nøjes med at bruge det der, hvor det overgår andre materialer. Vi kan f.eks. ikke undvære beton helt i fundamenter og kældre, og deres masse kan også være med til at forankre det lette træbyggeri. Endelig er der også plads til andre træløsninger afhængig af bygningstype. Det kan både være træskeletelementer, LVL (konstruktionskrydsfiner) og limtræ i forskellige kombinationer. CLT har nogle statisk interessante muligheder for en anderledes arkitektur og ruminddeling.

 

Der er enighed om, at der er mange fordele ved træ i forhold til bæredygtighed og indeklima – hvordan sikrer vi os, at træ-produkter produceres bæredygtigt?

- Der er en udbredt misforstået bekymring om, at vi ikke har træ nok, hvis vi alle bygger i træ. På hele den nordlige halvkugle er der tilvækst af skov, og vi bruger en meget lille del af tilvæksten. I hele EU har vi en tømmerforordning, der sikrer, at træ er bæredygtigt. I Norden, hvor alt træ i Danmark kommer fra, er alle skove PEFC- og FSC-certificerede, hvilket stiller yderligere krav til genplantning, biodiversitet, hvor der ikke er tilført kemi eller kunstgødning. Faktisk findes den største tilvækst af skove i Kina og Indien. Det er fordi, de har indset, at det er fremtidens byggemateriale, og at der bliver mangel på andre ressourcer til byggeriet med den store befolkningstilvækst. Vi bygger ikke med tropisk træ, men faktisk vil vi opretholde værdien af de tropiske skove ved at efterspørge tropisk træ til terrasser og møbler, så længe træet kommer fra bæredygtighedscertificerende skove. Alternativet er, at skovene bliver brændt af og lavet til palmeolieplantager eller majsmarker.

 

Hvad er forhindringerne for træ i byggeriet?

- Det er udbredelse af viden og mere fokus på træbyggeri i uddannelser og efteruddannelse. Dernæst er der en rigid fortolkning af brandkrav ved byggesagsbehandling, der i nogle tilfælde fører til krav om ekstra dokumentation. Dette er dog noget, vi forventer, ændrer sig med den nye generation af certificerede brandrådgivere.

 

Hvad forventer du dig af de kommende år?

- Jeg har store forventninger til et øget fokus på det miljøaftryk, der er ved at bygge, hvilket overgår miljøaftrykkene fra den efterfølgende drift. Bygningsreglementet stiller rammer for driften, men ikke for opførelsen. Det kan ikke blive ved at gå, hvis vi skal nå vores klimamål. Derfor forventer jeg også et øget fokus på valget af materialer og byggeprincipper fremover, hvor man kan finde information på hjemmesiden Træinformation – Træbranchens Viden- og Formidlingscenter.